thumb|Dannebrog, verdens ældste nationalflag, der stadig er i brug. Dannebrog er det i Danmark almindeligt anvendte navn for Danmarks nationalflag. Det er rødt med et hvidt kors, der når til siderne af flaget.
Korsflag kendes fra flere steder, men altovervejende i Nordeuropa, først og fremmest de andre nordiske landeFinland, Sverige, Norge og Islandsamt de autonome områder Åland og Færøerne, og tillige fra det baltiske område, Oldenborg med flere steder, herunder som byflag (fx Pärnu i Estland).
Flaget menes normalt at stamme fra den danske korstogsperiode i 1100-1200-tallet. Den første dokumenterede brug er dog i Valdemar Atterdags våbenskjold fra anden halvdel af 1300-tallet. En velkendt myte om flagets oprindelse angiver, at flaget faldt ned fra himlen under Valdemar Sejrs slag ved Lyndanisse i 1219 mod esterne. De tidligste versioner af sagnet placerer imidlertid denne begivenhed i et slag ved Fellin i 1208. Det drejer sig om to beretninger fra starten af 1500-tallet fra henholdsvis teologen og krønikeskriveren Christiern Pedersen og munken Peder Olsen, som sandsynligvis bygger på den samme, nu ukendte, kilde.
Etymologi
Det er almindeligt accepteret, at ordets andet led (-brog) betegner en form for tøjstykke.Brog,2 — Ordbog — ODS
Det har været foreslået, at det første led (danne-) er den samme som i ord som Danevirke og Danmark,Jørgensen (1875), s. 419 altså "dan(sk)ernes". Det har ført til den traditionelle udlægning af ordet som: "danernes fane". En anden mulighed, der har vundet mere indpas i nyere tid, er, at ordet er beslægtet med "dan", det frisiske ord for "rød(farvet)".Dannebrog — Ordbog — ODSdannebrog — Ordbog — Den Danske Ordbog Denne teori støttes af, at tillægsordet "dannebroget" betyder "rødt med hvide prikker" eller "rødbroget".dannebroget — Ordbog — ODS
Udseende
thumb|Dannebrogs proportioner er 28:37 (med en slidkant). Uden slidkant er det 28:34. Den officielle røde farve på Dannebrog kaldes normalt bare for Dannebrogsrød. Det tekniske navn på farven er Pantone® 186 C (og farven på orlogsflaget Pantone® 194 C). Tabellen nedenfor viser Pantone-farverne til både digital og trykt brug. +PANTONE®CMYKRGBHEX186 C11, 100, 85, 2210, 16, 50#D21034194 C2, 97, 43, 33155, 38, 72#9B2648 Andre data i standarden (DS 359 'Flagdug') er: Rivstyrke: Mindst 76 newton i kædetrådene og 62 newton i skudtrådene. Materiale (fra og med 2005): 100% polyester. Vægt: 130 – 175 gram pr. m².
I en forordning fra 1748 er målene for koffardiflagene blevet fastsat,Forordning om Coffardi-Skibes og Commis-Farernes samt de octrojerede Compagniers Skibes Flag og Giøs, samt Vimpeler og Fløie af 11. juli 1748 og de samme mål gælder for Dannebrog. Målene er illustreret i figuren til højre (28:37).
Når bagkanten er vokset (til 28:37 med en slidkant), er det dels fordi, man ville have noget at klippe af, når flaget blev slidt, dels fordi flaget ikke smældede så meget, når det var langt og smalt, dels er det en påvirking fra vimplerne, og dels er forkanten på et flag mere udstrakt end bagkanten, og derfor bør flagets midte være forskudt imod stangen, for at det ser rigtigt ud på afstand. Ud fra en historisk betragtning var flaget i begyndelsen kvadratisk (efter solkorset) og blev først ved reformationen ændret til et galgekors – det nuværende udseende. De kvadratiske versioner kan bl.a. ses hos Gelre (se nedenfor) samt i mange tidlige danske militære faner.
Forholdet mellem flagstang og dannebrogs højde bør være 5:1 (10 m flagstang – dannebrog 200 cm højt).
Ved flag på halv stang (begravelser) skal underkanten af flaget være midt på flagstangen.
Myten om Dannebrogs fald fra himlen
thumb|Det berømte maleri af Christian August Lorentzen fra 1809 af slaget ved Lyndanisse (Volmerslaget) i 1219.
Dannebrogs oprindelse er knyttet til en populær myte, der fortæller, at flaget skulle være faldet ned fra himlen som et tegn fra Gud under et slag i Estland i starten af 1200-tallet. De tidligst dokumenterede gengivelser af myten er fra 1500-tallet i form af dels forfatteren af Danske Krønike fra 1520'erne Christiern Pedersenformuleringen omtalt under et korstog i 1208 til "Estland, Pryssland, Kurland og Finland" lyder: "somme mene og sige at samme kong Valdemar skulle fange Dannebrog ned af himlen samme tid, som er et hvidt kors i et rødt felt", jvf. Lind, s. 24. og dels munken Peder Olsen (Petrus Olai) fra Gråbrødreklostret i Roskilde.Jensen, s. 210. Både Christiern Pedersen og Peder Olsen oplyser, at begivenheden fandt sted i året 1208 i Livland på et sted, som kaldes Fellin (Viljandi) i nutidens Estland. Begge ser ud til at bygge på den samme, nu ukendte kilde, der omtaler myten i forbindelse med et ellers ukendt korstog til Livland i 1208.Jensen, s. 211. Peder Olsen ændrede imidlertid dateringen af slaget til 1219, og en række historikere har fulgt ham siden. Fremstillingen hos Peder Olsen, der findes i en samling notater, Collectanea, til Danmarks historie og menes at være skrevet omkring 1527,Kock, s. 34 lyder:
"Et andet sted står der, at da de rettroende danske på denne Valdemar II's tid i det Herrens år 1208 kæmpede i Livland på det sted, som kaldes Fellin, mod de vantro livlændere og allerede næsten overvundne fromt anråbte om guddommelig hjælp, modtog de straks som belønning et banner, der faldt ned fra himlen, og som var mærket med et hvidt kors, påtrykt en ulddug, og de hørte en røst fra himlen, at når det blev løftet højt til vejrs, ville de straks knuse deres modstandere og vinde fuldstændig sejr; og således skete det. Men det banner plejer med sit sædvanlige navn at kaldes Danebroge. (Denne sejr menes at være den, som danskerne vandt i Estland, og som allerede er omtalt for nylig; men der er fejl i årstallet etc. - Ligeledes har jeg et andet sted fundet, at kong Valdemar og ærkebiskop Anders gjorde et tog til Estland i 1220)."her gengivet efter Kock, s. 34f
Historikeren Arild Huitfeldt gav Dannebrogsmyten den endelige form, som vi kender i dag, i sin krønike fra 1599, hvor han tidsfæstede den til slaget ved Lyndanisse (i dag Tallinn i Estland) den 15. juni 1219,Lind, s. 23 senere kendt og markeret som Valdemarsdag. I sin krønike overlod Huitfeldt det dog til læseren at bedømme, hvorvidt flaget blev givet til Valdemar Sejr af paven som et korstogsmærke, eller om beretningen om faldet fra himlen skulle tages som symbol for, at sejr alene tildeles af Gud.Jensen, s. 328. Den senere danske historieskriver Thomas Bartholin var derimod i sin historie om Dannebrogsordenen uenig med Huitfeldt. Bartholin erklærede sig overbevist om, at flaget var faldet ned fra himlen i 1219 som et sandt mirakel.Jensen, s. 329.
Sagnet om det nedfaldne flag er uden direkte forbillede, men lignende historier om guddommelige tegn fra himlen findes i en række andre lande. Således fortæller en myte om den romerske kejser Konstantin den Store, at han i en åbenbaring så korsets tegn på himlen og hørte en røst sige ordene In hoc signo vinces ("I dette tegn skal du sejre") før et afgørende slag mod en rival i 312. Fra Portugal (hvorfra dronning Berengaria stammer) findes en tradition fra 1217 om et jærtegn i form af et kors på himlen til tegn på portugisernes sejr over maurerne i kampen ved AlcazarKock, s. 37 - altså en tradition, der tidsfæstes til næsten samme tidspunkt som den danske. Det portugisiske sagn kan have været kendt også i Danmark og have styrket den danske tradition, men der er intet bevis for en direkte forbindelse.Kock, s. 42
Myten om Dannebrogs fald fra himlen anses for at have været mindst lige så vigtig som flaget i sig selv for den danske nationalfølelse og selvforståelse, der voksede frem i løbet af 1800-tallet. Et eksempel er maleren Christian August Lorentzens berømte og handlingsmættede genrebillede fra 1809 af slaget ved Lyndanisse, hvor man ser skyerne åbne sig og flaget dale ned over slagmarken. Et andet vigtigt eksempel er B.S. Ingemanns meget populære historiske roman om Valdemar Sejr, skrevet i 1826, hvor toget til Estland og flagmyten også indgår.Lind, s. 22.
Historie
Danske bannere før Dannebrog
Ifølge traditionen har danske konger tilbage i vikingetiden brugt en ravnefane med Odins ravn broderet i sort på rød bund, når de drog i krig. Kong Knud 2. den Store skulle således have ført et ravnebanner i slaget ved Ashington i Essex i 1016Bartholdy, Nils G.: opslagsordet ravnebanner i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 21. december 2020.
Korsflag i middelalderen
Korset var et meget benyttet symbol i middelalderen, og farverne rød og hvid går igen flere steder i forskellige kombinationer fra denne tid. Det engelske flag er således en hvid dug med et rødt kors. Ifølge professor i middelalderhistorie Kurt Villads Jensen var der stor symbolværdi i farverne rød og hvid, fordi de symboliserede blod og renhed og dermed var knyttet til den bibelske fortælling om Jesus.Det faldt jo nok ikke ned fra himlen - men hvad er så egentlig historien bag Dannebrog? Artikel på dr.dk 23. april 2017. På Bayeux-tapetet fra omkring 1068 fører bagtroppen et rødt flag med et hvidt kors i slaget ved Hastings i 1066. Ioannis Skylitzis Krønike fra Biblioteca Nacional i Madrid viser væringer fra Miklagård omkring år 1100 med et rødt flag med et hvidt kors. Kombinationen af rød flagdug med hvidt kors dukker også op en del steder i middelalderen, således i fyrstehuset Savoyen, hos det tysk-romerske rige og hos den kristne munkeorden Johanniterordenen, ligesom den samme type flag blev brugt i Frankrig og af byerne Wien, Pisa og Gdansk. Flagets design var dermed velkendt og hyppigt brugt, allerede inden den første dokumenterede brug i Danmark i 1300-tallet.Adriansen, I. (2014). The Danish national flag as a gift from God: A national-religious myth. Kirchliche Zeitgeschichte, 27(2), 277-298.Jenkins, R. (2007). Inarticulate speech of the heart: Nation, Flag and Emotion in Denmark. Flag, Nation and Symbolism in Europe and America, 115-135.
Det danske korsflags oprindelse
thumb|right|Dannebrog gengivet i "Armorial Gelre". Det er uvist, hvornår Dannebrog først begyndte at blive anvendt af de danske konger. Historisk vides det anvendt i hvert fald siden Valdemar Atterdags regeringstid i 1300-tallet. Dannebrog er således bevidnet af den hollandske herold Gelre (1334-1375), der i værket "Armorial Gelre" blandt andet gengiver et våben for "die coninc van danmarke",der viser rigsvåbenet med 3 leoparder forbundet med en gylden hjelm med hermelinsklædte og påfuglebesatte vesselhorn samt et kvadratisk Dannebrogsflag.Gelre Folio 55v Ligeledes i Bellenville-våbenbogen 1380-90 findes et skjold med et kors med navnet Denenbroce over. Fra denne tid må både flagets navn og udseende derfor regnes som værende fastslåede kendsgerninger. Således er både flaget og navnet dokumenteret senest fra Valdemar Atterdags tid, men kan også være betydelig tidligere. Mønter, der viser et korsbanner, blev således slået i Danmark allerede under Valdemar den Store, der regerede 1154-82.Lind, s. 21 Det menes derfor normalt, at flaget har sin oprindelse i det danske korstogsengagement, der begyndte under Valdemar den Store.Nils G. Bartholdy: Danmark - nationalflag i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2018