Tersløsegård (også skrevet Tersløsegaard) er en tidligere herregård i landsbyen Tersløse syd for Dianalund på Sjælland. Herregården har middelalderlige rødder, mens den bevarede barokke hovedfløj blev opført i 1737. Stedet er især kendt som forfatteren Ludvig Holbergs landsted og hovedsædet for hans baroni fra 1747. Hovedbygningen har siden 1910 rummet et museum for Holberg.
Efter mere end et århundrede under Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard overgik ejerskabet i 2025–2026 til Realdania By & Byg. Stiftelsen fortsætter museumsdriften og udlejningen af boliger i sidefløjene. Museet holder lukket i 2026 og 2027 som følge af restaurering.
Historie Middelalderen Tersløsegårds ældste historie er usikker. Ifølge en overlevering skal gården i 1200-tallet have tilhørt Anders Knudsen Grosøn, der var gift med en datter af Esbern Snare. Fra begyndelsen af 1300-tallet knyttes gården i de historiske ejeroversigter til slægten Grubbe. De middelalderlige breve dokumenterer flere rettigheder til jord i Tersløse, men ikke en ubrudt række af ejere af hele hovedgården.
Den 14. april 1338 overdrog Folmer Folmersen seks øre skyldjord i Tersløse til Jon Grubbe mod at modtage tilsvarende skyldjord i Øster Kippinge på Falster. Jorden i Tersløse var Folmers hustrus fædrene arv. Jon Grubbe var hendes farbror. Den 16. oktober 1360 pantsatte Jon Grubbe den samme skyldjord samt yderligere jord i Tersløse til Peder Grubbe. Pantsætningen viser, at jordrettighederne indgik i slægtens økonomiske dispositioner.
Et brev af 2. februar 1351 omtaler, at Jon Grubbes afdøde hustru Cecilie Henriksdatter havde testamenteret en gård i Hjelmsølille til Sankt Agnete Kloster i Roskilde. Brevet dokumenterer hendes testamentariske disposition, men ikke nogen overdragelse af selve Tersløsegård.
Ved et arveskifte den 26. maj 1390 indgik tre gårde i Tersløse blandt det jordegods, som blev fordelt efter ridderen Peder Grubbe af Ordrup. Det fremgår ikke af brevet, at de tre gårde var identiske med hovedgården Tersløsegård.
Ifølge en senere registratur skødede Sakse Grubbe af Tersløse i 1400 sit sjællandske gods, bortset fra en landsby betegnet Haffn, til biskop Peder af Roskilde. Brevet beviser ikke i sig selv, at skødet omfattede hele Tersløsegård. Sakse Grubbe omtales desuden i et skøde fra 1406 vedrørende gods til Antvorskov Kloster.
I 1412 afhændede Dorothea Eggertsdatter, enke efter Tyge Grubbe af Tersløse, rettigheder til jordegods i Børby med samtykke fra sønnen Niels Grubbe. Brevet er et eksempel på hendes selvstændige ejendomsdispositioner.
Passow-slægten og Roskilde bispestol I løbet af 1400-tallet kom Tersløsegård i slægten Passows besiddelse. Ejerhistoriske oversigter nævner Anders Jensen Passow, Christoffer Andersen Passow og Anders Christoffersen Passow i forbindelse med gården. Ejendomsrettighederne synes, ligesom tidligere, at have været fordelt mellem flere slægtninge.
Anders Christoffersen Passow afhændede ifølge den historiske litteratur i 1499 en del af sine rettigheder i Tersløse til sin farbror Niels Andersen Passow. I samme forbindelse omtales et skifte med hans faster Anne Andersdatter Passow og hendes ægtefælle Jørgen Pedersen Marsvin. I 1506 afhændede Anders Christoffersen en rettighed i Tersløsegård til fasteren. Den nærmere sammenhæng mellem overdragelserne og skiftet er ikke sikkert fastslået.
Tersløsegård kom efterfølgende under Roskilde bispestol. Tidspunktet for og omfanget af denne overgang er usikkert. Ved Reformationen i 1536 blev bispegodset overtaget af kronen.
Bølle, Brahe, Lindenov og Bielke Efter Reformationen kom Tersløsegård i Bølle-slægtens besiddelse. Mads Eriksen Bølle døde i 1539 og blev efterfulgt i ejerhistorien af sønnen Erik Madsen Bølle. Gården forbindes siden med Kirsten Madsdatter Bølle og hendes ægtefælle Jesper Krafse. Overdragelsernes nærmere forløb fremgår ikke af de almindelige ejeroversigter.
I 1604 kom gården til rigsråden Steen Brahe (1547–1620), bror til astronomen Tycho Brahe. Efter hans død fulgte Otto Brahe, der forbindes med besiddelsen frem til 1651. Henrik Ottesen Lindenov ejede derefter gården indtil 1668, hvor den overgik til rigsadmiral Henrik Bielke (død 1683).
Klingenberg og von Heespen Efter Henrik Bielkes død i 1683 knyttes gårdens historie til hans datter Edele Elisabeth Bielke og hendes efterkommere i Klingenberg-slægten. Edele Elisabeth var gift med Poul Klingenberg. Omkring 1720 forbindes gården med Alexander Thielemann von Heespen, og fra 1737 til 1743 angives hans enke Frederikke von Klingenberg som ejer. Disse kvinders arve- og ejendomsrettigheder er centrale for forståelsen af ejerforholdene, men de bevarede oversigter alene giver ikke et fuldstændigt billede af de enkelte skifter.
Den nuværende hovedfløj blev opført i 1737 under Alexander Thielemann von Heespen. I 1743 blev Tersløsegård erhvervet af landsdommer Johannes Christensen.
Ludvig Holberg og baroniet Ludvig Holberg købte Tersløsegård af Johannes Christensen i 1745. Han benyttede gården som sommerbolig og interesserede sig for dens økonomi og landbrugsdrift. I 1747 blev Tersløsegård og Brorupgård lagt til grund for Baroniet Holberg.
På Holbergs tid omfattede hans samlede gods ifølge Den Holbergske Stiftelses oplysninger 89 fæstegårde, 59 husmandssteder, tre møller, fem kirker og et teglværk. Tallene gælder godskomplekset og ikke nødvendigvis Tersløsegård isoleret.
Holberg testamenterede sit gods til Sorø Akademi, der overtog ejendommen efter hans død i 1754. Hans bestemmelse om et enkesæde på Tersløsegård kom til at præge stedets senere historie.
Sorø Akademi og udstykningerne Under Sorø Akademi blev betydelige dele af Tersløsegårds jordegods afhændet. I begyndelsen af 1800-tallet blev en del af jorderne og avlsbygningerne knyttet til den nærliggende Kammersgave, mens den historiske hovedbygning fortsat tilhørte akademiet. Frasalgene ændrede gårdens karakter som selvstændigt landbrug og bidrog til, at de gamle bygninger gradvis forfaldt.
I 1861 blev ejendommen erhvervet af den tidligere soraner Georg Grüner og en kreds af andre tidligere elever fra Sorø Akademi, som ønskede at bevare Holbergs bolig. I 1862 fik den videreførte enkesædeordning kongelig bekræftelse. Efter Grüners død i 1890 forfaldt bygningerne igen.
Restaurering og stiftelse En komité med tilknytning til Soransk Samfund købte Tersløsegård i 1905 for at bevare stedet som minde om Holberg. Arkitekten Martin Nyrop stod for en omfattende restaurering i de følgende år. Blandt initiativtagerne var også litteraturhistorikeren Vilhelm Andersen og kunstneren Erick Struckmann. Holbergs mindestuer åbnede for besøgende i 1910.
Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard blev etableret i 1914 og fik kongelig konfirmation af sin fundats i 1921. Stiftelsen videreførte museumsvirksomheden og boligudlejningen, herunder en bolig reserveret til enkesæde efter Holbergs bestemmelse.
Ejerskiftet og restaureringen i 2020'erne I september 2025 meddelte Realdania By & Byg, at selskabet havde indgået aftale om køb af Tersløsegård fra Den Holbergske Stiftelse, betinget af Civilstyrelsens godkendelse. Ifølge stiftelsen overgik ejerskabet i 2025, mens Realdania i 2026 bekræftede, at ejendommen var overtaget. Stiftelsen fortsætter som lejer med ansvar for Holbergmuseet og de fire lejligheder i sidefløjene.
Restaureringen skal blandt andet omfatte bygningernes tage, opvarmning, bedre adgangsforhold og publikumsfaciliteter. Hovedbygningens historiske stuer og interiører skal bevares. Ludvig Holberg Museet holder lukket i 2026 og 2027 som følge af arbejdet.
Bygninger og have Tersløsegård er et trefløjet anlæg med en hovedbygning i hvidkalket bindingsværk og tegltage. Den nuværende hovedfløj blev opført i 1737, men kældre og murrester stammer fra et ældre anlæg, der dateres til middelalderen. Hovedfløjen har en symmetrisk plan med indgangsparti, vestibule og havesal omkring bygningens midterakse. I anden halvdel af 1700-tallet blev hovedfløjen forlænget og sidefløjene opført eller ombygget. De enkelte byggefasers præcise dateringer er ikke fuldt afklaret.
thumb|Interiør fra Holbergmuseet på Tersløsegård.
Under Martin Nyrops restaurering i begyndelsen af 1900-tallet blev bygningernes historiske karakter søgt bevaret og genskabt. Efterfølgende restaureringer fandt blandt andet sted i 1970'erne og i 2012. Hovedbygningen er fredet. Haven blev bearbejdet af landskabsarkitekten C. Th. Sørensen i 1957 og af Sven-Ingvar Andersson i 1978–1979.
Godsdrift og beboere Fra Tersløsegårds tid som gods findes bevarede fæste- og skifteprotokoller. Materialet er blandt andet behandlet af historikeren Kirsten Nørregaard i Fæstere og Fæsteforhold under Tersløsegaard 1686–1788 (1940). Det giver indblik i fæsternes rettigheder og forpligtelser, fæsteskifter og godsets administration.
Folketællingen i 1787 viser, at Tersløsegård både havde et administrativt hushold og ansatte knyttet til landbrugsdriften. Blandt de registrerede var forvalteren Ludvig Christian Gundersen, hans hustru Debora Sophie Schütt og forpagteren Friderich Gottfried Boller med familie. Derudover fandtes skrivere, tjenestefolk og landbrugsarbejdere.
Ludvig Holberg Museet Hovedbygningen har siden 1910 dannet rammen om Ludvig Holberg Museet, der formidler Holbergs liv, forfatterskab og tid som godsejer. Det historiske interiør indgår i museumsoplevelsen. Efter ejerskiftet til Realdania By & Byg drives museet fortsat af Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard, som også administrerer boligerne i sidefløjene.
Udvalgte ejere og besiddere I middelalderen omfattede ejendomsrettighederne til Tersløse flere jordandele, og personerne i de ældre oversigter kan ikke alle dokumenteres som eneejere af hovedgården. Årstallene for denne periode angiver derfor kun omtrentlige eller kildebelagte tilknytninger.
1200-tallet: Anders Knudsen Grosøn (traditionel tilskrivning) 1300–1400-tallet: Medlemmer af slægten Grubbe, herunder Jon Grubbe, Tyge Ingemarsen Grubbe og Niels Grubbe 1400-tallet–1506: Medlemmer af slægten Passow, herunder Anders Jensen Passow, Christoffer Andersen Passow, Anders Christoffersen Passow, Niels Andersen Passow og Anne Andersdatter Passow Før 1536: Roskilde bispestol 1536: Kronen 1536–1539: Mads Eriksen Bølle Efter 1539: Erik Madsen Bølle og siden Bølle- og Krafse-slægterne 1604–1620: Steen Brahe 1620–1651: Otto Brahe 1651–1668: Henrik Ottesen Lindenov 1668–1683: Henrik Bielke 1683–1720: Bielke- og Klingenberg-familierne 1720–1737: Alexander Thielemann von Heespen 1737–1743: Frederikke von Klingenberg, gift von Heespen 1743–1745: Johannes Christensen 1745–1754: Ludvig Holberg 1754–1861: Sorø Akademi 1861–1905: Grüner-familien og tilknyttede ejere 1905–1917: Tersløsekomitéen 1917–2025: Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard Fra 2025–2026: Realdania By & Byg
Referencer
Litteratur Andersen, Vilhelm: Holberg paa Tersløsegaard, 1904. Bruun, C.: Holberg og Tersløsegaard, 1905. Grandjean, Louis E.: Tersløse, Landsbyen og Baroniet Holberg, 1940. Nørregaard, Kirsten: Fæstere og Fæsteforhold under Tersløsegaard 1686–1788, Fra Holbæk Amts Historiske Aarbøger, 1940, s. 113–133. Olrik, H. G.: Tersløsegaard i Fortid og Nutid, 1948. de Fine Licht, Kjeld: Tersløse Gård og Kirke, 2000.
Eksterne henvisninger
Tersløsegård hos Danske Herregårde Diplomatarium Danicum
Kategori:Herregårde i Sorø Kommune Kategori:Herregårde i Holbæk Amt Kategori:Fredede slotte og herregårde i Danmark