Søllested (1388 Zulverstede, 1468 Syluestet, af mandsnavnet Sylfa/Sølve og -sted) ligger i Søllested Sogn på Lolland og er en lille by med midtvejs mellem Maribo og Nakskov. Den hører til Region Sjælland.

Historie

Byen nævnes første gang i 1388. Tidligere lå den i Lollands Sønder Herred. Søllested blev udskiftet i 1803, og i 1874 blev den stationsby med Søllested Station på Lollandsbanen.

Omkring 1870 beskrives byen: "Søllested med Kirke og Præstegaard,tæt ved Byen Veirmølle".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo; Kjøbenhavn 1873; s. 367

Omkring århundredeskiftet omtales byen: "Søllested (gml. Form Zulverstede), ved Jærnbanen,, med Kirke, Præstegd., Forsamlingshus (for Søllested, Skovlænge og Gurreby S.), Skole, Mølle, Kro, Jærnbanestation, Kro og Postekspedition".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 181

Byen var indtil 2007 kommunesæde for Højreby Kommune.

I byen ligger Søllested Kirke og Søllested Skole. Nordøst for byen ligger herregården Søllestedgaard. Desuden findes biografen Søllested Bio. På posthuset opdagedes Søllested-frimærket, en sjælden variant.

Filologen Peter Erasmus Kristian Kaalund fødtes her i 1844.

Poul Popiel, den første dansker til at spille i NHL, fødtes her i 1943.

En vurdering af miljøpåvirkningen af en vindmøllepark ved Søllested blev udgivet i 2011. Planen var da at opstille tre vindmøller.

Noter

Litteratur Trap, J. P. Danmark. Præstø Amt. Bind IV, 5. udg., 1955.

Galleri

Kategori:Byer og bydele med genforeningssten Kategori:Byer i Lolland Kommune