Mikkel Kleis (født 17. august 1980) er en dansk eliteløber som løber for AGF-Atletik.
Kleis blev dansk mester i 2005 i Odense på 1500 meter i tiden 3.55,43. Med 3.47,60 satte han samme år dansk årsbedste, løbet var hans primære distance 1500 meter. Han blev i 2007 til DM-inde i Malmø mester på både 1500 meter og 3000 meter. Til DM i kort cross samme år fik han bronze.
Kleis debuterede 2009 på maratondistancen i Berlin, hvor han løb tiden 2:21:49. Han vandt Copenhagen Marathon 2010 på tiden 2:22:29 og blev samtidig dansk mester på distansen. Det var en overraskende sejr. Spartaløberen Steen Walter var favorit til løbet og lå i front hele vejen, indtil Kleis overhalede ham på de sidste kilometer. På andenpladsen 25 sekunder efter Kleis kom Alan O'Shea fra Irland. Tredjepladsen knap tre minutter efter gik til Lukas Gurfinkiel fra Polen. I Berlin Marathon 2010, kom han i mål som nummer 17 i personlig rekord 2,19,33. I det stærkt afrikansk dominerede felt placerede han sig som fjerde bedste europæer.
Kleis som blev færdiguddannet advokat 1. februar 2010, har studeret på Aarhus Universitet 2000-2007 og Hawaii Pacific University 2003-2004.
Danske mesterskaber 2011 Maraton 2:19:12 2011 Halvmaraton 1:07:02 2011 10.000 meter 30:07:48 2011 5000 meter 14.37.40 2010 Maraton 2:22:29 2010 10.000 meter 30:45:39 2009 10.000 meter 30.56.88 2007 10.000 meter 30.37,43 2007 Kort cross 2007 1500 meter inde 3:53.11 2007 3000 meter inde 8:28.59 2006 3000 meter inde 8:29.00 2005 1500 meter 3:55.43 2005 10km landevej 30.47 2005 1500 meter inde 3.53.68 2005 3000 meter inde 8:20.63
Personlige rekorder 800 meter: 1.53,21 1500 meter: 3.47,60 3000 meter: 8.20 (indendørs) 5000 meter: 14.23 10000 meter: 30.07 Halvmaraton: 1.07,02 Maraton: 02,19,12 H.C. Andersen Marathon 2011
Ekstern henvisning Statletik-profil DAF i tal – Mikkel Kleis
Kategori:Langdistanceløbere fra Danmark Kategori:Atleter fra AGF Kategori:Jurister fra Danmark Kategori:Maratonløbere fra Danmark Kategori:Mellemdistanceløbere fra Danmark