thumb|375px|Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout thumb|Grundstoffers forekomst sorteret efter atomnummer i planeten Jordens øvre kontinentale skorpe, på atombasis vist med logaritmisk skala. Der vises også hvilke, der danner klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Vand er derimod en kemisk forbindelse bestående af molekyler, der er sammensat af flere forskellige atomer – et iltatom O og to brintatomer H med formlen H2O, så vand er ikke et grundstof.
Atomer er bygget op af protoner, neutroner og elektroner. Det samlede antal af neutroner og protoner kaldes for nukleoner. Alle grundstoffer har et forskelligt antal protoner, som også er det man kalder atomnummeret (Z). Antallet af neutroner kan variere, og antallet af neutroner kaldes neutrontallet og betegnes med N. Antallet af nukleoner (protoner + neutroner) kaldes massetal (A). Det vil altid være lige mange elektroner og protoner i et grundstof, og da elektroner har en lige så stor negativ ladning, protoner har en positiv er grundstoffet neutralt ladet udadtil.
Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Der findes 92 naturligt forekommende grundstoffer på Jorden,Technetium (43) dannes i røde kæmpestjerner - Promethium (61) er kun fundet naturligt udenfor Solsystemet - Neptunium (93) findes naturligt i små mængder i uranmalm - de resterende er fremstillet kunstigt. Plutonium, nummer 94 i det periodiske system, er det tungeste grundstof, som dannes i naturen. Mange tunge, og supertunge, grundstoffer er fremstillet i laboratorier.
Atomer består af en lille kerne indeholdende positivt ladede protoner og neutrale neutroner. Protoner og neutroner kaldes også kernepartikler eller nukleoner. Rundt om kernen kredser en sky af elektroner med forskellige energiniveauer afhængigt af, hvor i skyen elektronerne befinder sig. Det er antallet af protoner, der afgør, hvilket grundstof der er tale om. Atomer af samme grundstof, der dog indeholder et andet antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Som udgangspunkt har grundstoffet lige mange protoner og elektroner (dvs. et neutralt ladet atom), men fordi mange grundstoffer gerne vil følge oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen), vil grundstoffet enten afgive eller optage elektroner. På den måde opstår ioner, som enten er positivt eller negativt ladede afhængigt af om atomet er oxideret eller reduceret.
Alle grundstoffer har deres eget unikke kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor natrium hedder "sodium". Selv kemibøger skrevet med kyrilliske bogstaverrussisk artikel om jern (Fe) eller med kinesiske skrifttegnkinesisk artikel om jern (Fe) bruger de vedtagne latinske bogstaver på grund af det internationale samarbejde.
Nr. Navn Kem. symbol Atommasse Densitetved 20 °C [g/cm3] Smeltepunkt [°C] Kogepunkt [°C] Radius [pm] MF i Jorden [%] MF i Jordskorpen [%] MF i havvand [%] MF i atmosfæren Opdaget år Opdager 1HydrogenH1,0080,0001-259-253250,0030,1410,8201766Cavendish 2HeliumHe4,0030,0002-272-269310,0000,000,0001895Ramsay og Cleve 3LithiumLi6,9410,534018112871450,0000,000,0001817Arfvedson 4BerylliumBe9,0121,8500128724691050,0000,000,0001797Vauquelin 5BorB10,8112,340020763927850,0000,000,0071808Davy og Gay-Lussac 6CarbonC12,0112,267035274027700,0450,020,003forhistoriskUkendt 7NitrogenN14,0070,0013-210-196650,0000,000,00078,1 %1772Rutherford 8OxygenO15,9990,0014-219-1836030,12045,9685,84020,9 %1774Priestley og Scheele 9FluorF18,9980,0017-220-188500,0010,060,0001886Moissan 10NeonNe20,1800,0009-249-246380,0000,000,0001898Ramsay og Travers 11NatriumNa22,9900,9710988831800,1252,351,0801807Davy 12MagnesiumMg24,3051,7380650109015013,9002,320,1291755Black 13AluminiumAl26,9822,698066025191251,4108,200,0001825Ørsted 14SiliciumSi28,0862,32961414326511015,12028,110,0001824Berzelius 15FosforP30,9741,8200442771000,1920,100,0401669Brandt 16SvovlS32,0662,06701154451002,9200,030,091forhistoriskUkendt 17KlorCl35,4530,0032-102-341000,0020,011,9401774Scheele 18ArgonAr39,9480,0018-189-186710,0000,000,0000,93 %1894Ramsay og Rayleigh 19KaliumK39,0980,8620637592200,0142,080,0001807Davy 20CalciumCa40,0781,540084214841801,5404,140,0401808Davy 21ScandiumSc44,9562,9890154128361600,0010,000,0001879Nilson 22TitanTi47,8804,5400166832871400,0820,560,0001791Gregor og Klaproth 23VanadiumV50,9426,1100191034071350,0080,010,0001801del Rio 24KromCr51,9967,1500190726711400,4120,010,0001797Vauquelin 25ManganMn54,9387,4400124620611400,0750,090,0001774Gahn 26JernFe55,8477,87401538286114032,0705,610,000forhistoriskUkendt 27KoboltCo58,9338,8600149529271350,0840,000,0001735Brandt 28NikkelNi58,6908,9120145529131351,8200,010,0001751Cronstedt 29KobberCu63,5468,9600108525621350,0030,010,000forhistoriskUkendt 30ZinkZn65,3907,13404209071350,0070,010,000forhistoriskUkendt 31GalliumGa69,7235,90703022041300,0000,000,0001875Lecoq de Boiskaudran 32GermaniumGe72,6105,323093828331250,0010,000,0001886Winkler 33ArsenAs74,9225,77608176141150,0000,000,0001250 (ca,)Albertus Magnus 34SelenSe78,9604,80901806851150,0010,000,0001817Berzelius 35BromBr79,9043,1220-7591150,0110,000,0001826Balard 36KryptonKr83,8000,0037-157-153880,0000,000,0001898Ramsay og Travers 37RubidiumRb85,4681,5320396882350,0460,010,0001861Bunsen og Kirchhoff 38StrontiumSr87,6202,640077713822000,0010,040,0001790Crawford 39YttriumY88,9064,4690152633361800,0000,000,0001794Gadolin 40ZirconiumZr91,2246,5060185544091550,0010,020,0001789Klaproth 41NiobiumNb92,9068,5700247747441450,0800,000,0001801Hatchet 42MolybdænMo95,94010,2200262346391450,0000,000,0001778Scheele 43TechnetiumTc98,90611,5000215742651350,0000,000,0001937Perrier og Segrè 44RutheniumRu101,07012,3700233441501300,0000,000,0001844Claus 45RhodiumRh102,90612,4100196436951350,0000,000,0001803Wollaston 46PalladiumPd106,42012,0200155529631400,0000,000,0001803Wollaston 47SølvAg107,86810,501096221621600,0000,000,000forhistoriskUkendt 48CadmiumCd112,4118,69003217671550,0000,000,0001817Stromeyer og Hermann 49IndiumIn114,8207,310015720721550,0000,000,0001863Reich og Richter 50TinSn118,7107,287023226021450,0000,000,000forhistoriskUkendt 51AntimonSb121,7506,685063115871450,0000,000,000forhistoriskUkendt 52TellurTe127,6006,23204509881400,0000,000,0001782von Reichenstein 53IodI126,9044,93001141841400,0000,000,0001811Courtois 54XenonXe131,2900,0059-112-1081080,0000,000,0001898Ramsay og Travers 55CæsiumCs132,9051,8730286712600,0000,000,0001860Kirchhoff og Bunsen 56BariumBa137,3273,594072718972150,0000,040,0001808Davy 57LanthanLa138,9066,145092034641950,0000,000,0001839Mosander 58CeriumCe140,1156,770079534431850,0000,010,0001803von Hisinger og Berzelius 59PraseodymPr140,9086,773093535201850,0000,000,0001895von Welsbach 60NeodymNd144,2407,0070102430741850,0000,000,0001895von Welsbach 61PromethiumPm146,9157,2600104230001850,0000,000,0001945Marinsky og Glendenin 62SamariumSm150,3607,5200107217941850,0000,000,0001879Lecoq de Boisbaudran 63EuropiumEu151,9655,243082615291850,0000,000,0001901Demaçay 64GadoliniumGd157,2507,8950131232731800,0000,000,0001880de Marignac 65TerbiumTb158,9258,2290135632301750,0000,000,0001843Mosander 66DysprosiumDy162,5008,5500140725671750,0000,000,0001886Lecoq de Boisbaudran 67HolmiumHo164,9308,7950146127201750,0000,000,0001878Soret 68ErbiumEr167,2609,0660152928681750,0000,000,0001842Mosander 69ThuliumTm168,9349,3210154519501750,0040,000,0001879Cleve 70YtterbiumYb173,0406,965082411961750,0230,000,0001878de Marignac 71LutetiumLu174,9679,8400165234021750,0390,000,0001907Urbain 72HafniumHf178,49013,3100223346031550,0230,000,0001923Coster og vón Hevesy 73TantalTa180,94816,6540301754581450,0020,000,0001802Ekeberg 74WolframW183,85019,2500342255551350,0180,000,0001783Brdr. Elhuyar 75RheniumRe186,20721,0200318655961350,0060,000,0001925Noddack, Tacke og Berg 76OsmiumOs190,20022,6100303350121300,0880,000,0001803Tenant 77IridiumIr192,22022,5600244644281350,0840,000,0001803Tenant m.fl. 78PlatinPt195,08021,4600176838251350,0000,000,0001557Scaliger 79GuldAu196,96719,2820106428561350,0260,000,000forhistoriskUkendt 80KviksølvHg200,59013,5336-393571500,0010,000,000forhistoriskUkendt 81ThalliumTl204,38311,850030414731900,0000,000,0001861Crookes 82BlyPb207,20011,342032717491800,0000,000,000forhistoriskUkendt 83BismuthBi208,9809,807027215641600,0000,000,0001540Agricola 84PoloniumPo208,9829,32002549621900,0000,000,0001898Marie og Pierre Curie 85AstatAt209,9877,0000302337N/A0,0000,000,0001940Corson og MacKenzie 86RadonRn222,0180,0097-71-621200,0000,000,0001900Dorn 87FranciumFr223,0201,870027677N/A0,0000,000,0001939Perey 88RadiumRa226,0255,500070017372150,0000,000,0001898Marie og Pierre Curie 89ActiniumAc227,02810,0700105031981950,0000,000,0001899Debierne 90ThoriumTh232,03811,7200184247881800,0050,000,0001829Berzelius 91ProtactiniumPa231,03615,3700156840271800,0000,000,0001917Soddy, Cranston og Hahn 92UranU238,02918,9500113241311750,0000,000,0001789Klaproth 93NeptuniumNp237,04820,450064440001750,0000,000,0001940McMillan og Abelson 94PlutoniumPu244,06419,840063932281750,0000,000,0001940Seaborg 95AmericiumAm243,06113,6900117626071750,0000,000,0001944Seaborg 96CuriumCm247,07013,510013403110N/A0,0000,000,0001944Seaborg 97BerkeliumBk247,07014,79009862627N/A0,0000,000,0001949Seaborg 98CaliforniumCf251,08015,10009001470N/A0,0000,000,0001950Seaborg 99EinsteiniumEs252,0838,8400860996N/A0,0000,000,0001952Seaborg 100FermiumFm257,095N/A852N/AN/A0,0000,000,0001952Seaborg 101MendeleviumMd258,099N/A827N/AN/A0,0000,000,0001955Seaborg 102NobeliumNo259,101N/A827N/AN/A0,0000,000,0001958Seaborg 103LawrenciumLr260,105N/A1627N/AN/A0,0000,000,0001961Ghiorso 104RutherfordiumRf261,10923,200021275527N/A0,0000,000,0001964/69Flerov eller Ghiorso 105DubniumDb262,11429,3000N/AN/AN/A0,0000,000,0001967/70Flerow eller Ghiorso 106SeaborgiumSg263,11835,0000N/AN/AN/A0,0000,000,0001974Oganessian 107BohriumBh262,12337,1000N/AN/AN/A0,0000,000,0001976Oganessian 108HassiumHs265,00040,7000N/AN/AN/A0,0000,000,0001984GSI 109MeitneriumMt266,00037,4000N/AN/AN/A0,0000,000,0001982GSI 110DarmstadtiumDs269,00034,8000N/AN/AN/A0,0000,000,0001994GSI 111RøntgeniumRg272,00028,7000N/AN/AN/A0,0000,000,0001994GSI 112CoperniciumCn277,00023,7000N/A84N/A0,0000,000,0001996GSI 113NihoniumNh284,00016,00004271127N/A0,0000,000,0002003JINR 114FleroviumFl289,00014,000067147N/A0,0000,000,0001998JINR 115MoscoviumMc288,00013,50004271127N/A0,0000,000,0002004JINR 116LivermoriumLv292,00012,9000435812N/A0,0000,000,0002000LLNL og JINR 117TennessinTs294,0007,2000400550N/A0,0000,000,0002010JINR 118OganessonOg294,0005,0000-15-10N/A0,0000,000,0002006LLNL og JINR MF = Massefordelingen Radius repræsenterer den empiriske værdi. Kun i tilfælde hvor denne ikke kendes (bl.a. ædelgasserne), er der brugt en teoretisk værdi. GSI = GSI Helmholtz Centre for Heavy Ion Research - (artiklen på engelsk Wiki).
Kilder/Henvisninger
Grundstoftabel: Værdier, datoer o.a. er fundet på andre sider af wikipedia Grundstoftabel: Indhold i atmosfæren er for grundstofferne 1 til 109 fra Henning Henriksen & Erik Pawlik: Bogen om Grundstofferne, 1998, Gyldendal, . Morgan, John W., and Edward Anders. "Chemical composition of earth, Venus, and Mercury." Proceedings of the National Academy of Sciences 77.12 (1980): 6973-6977.
Eksterne henvisninger Interaktivt periodisk system Supertunge grundstoffer 9 October 2003, PhysicsWeb: Darmstadt gets credit for new elements Citat: "...IUPAC has also officially approved a proposal from GSI that element 110 – which was also discovered at the German lab – should be known as darmstadtium (Ds)..."