Sune Lund-Sørensen (født 28. juli 1942 i Gjern, død 21. december 2006 i Stockholm, Sverige) var en dansk filminstruktør, der mest er kendt for at instruere film-udgaverne af to af Dan Turèlls krimier, Mord i mørket og Mord i Paradis.

Sune Lund-Sørensen var uddannet fotografassistent, toneassistent og klipper i 1963. Han producerede først og fremmest dokumentarfilm i de første 20 år af sin karriere. i 1964 blev han tilknyttet Mogens Skot-Hansens filmselskab Laterna Film og debuterede samme år med kortfilmen Himmelekspressen om hjemløse mænd. I 1967 lavede han filmen Skrammellegepladsen, som vandt en pris på kortfilmfestivalen i Oberhausen.Sune Lund-Sørensen. Viden om film. Dfi.dk. Hentet 7. juni 2025

I 1972 producerede Lund-Sørensen to dokumentarfilm for Den Kongelige Grønlandske Handel. Filmene viser unge, som opgiver det traditionelle livet i bygderne i Grønland for at hellige sig fiskeriet og rejeindustrien. Karsten Fledelius skrev om dem i 2002 på Ekkofilm.dk: "De to veldisponerede dokumentarfilm er det nærmeste, man kommer noget, der kan betegnes som hvervefilm for moderniseringsprocessen."Karsten Fledelius (01. dec. 2002). Grønland på film. Ekkofilm.dk. Hentet 8. juni 2025

Han arbejdede en del i Sverige. Således var hans debutspillefilm netop den svenske Smuglerkongen fra 1985. Siden blev det til flere produktioner inden for flere genrer.

Filmografi Sune Lund-Sørensen har instrueret følgende film:

Himmelekspressen (1964) Fest i gaden (1967) Skrammellegepladsen (1967) Pas på dit hjerte (1967) Otto Gelsted i samtale med Sven Møller Kristensen (1968) Trommen (1968) Nørrebro 1968 (1969) Miss World (1971) Emilie fra Sarqaq (1972) Havet ved Grønland (1972) Ku' jeg hjælpe Dem med noget? (1973) Scandinavia on a summers day (1974) 66 dage med Jeppe (1981) Ny dansk energi (1982) Smuglerkongen (Sverige, 1985) Mord i mørket (1986) Mord i Paradis (1988) Danish symphony (1988, film beregnet på reklamefremstød) Camping (1990) Joker (Sverige, 1991)

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Filminstruktører fra Danmark