Deportationen af en del af det danske politi (af tyskerne kaldt Aktion Möwe) er en af milepælene i den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig.
Baggrund Den 9. april 1940 besluttede politikerne, at det danske politi skulle samarbejde med tyskerneSide 367 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945." Udgivet 2002. og det fungerede de første tre besættelsesår. Efterhånden som englænderne hvervede modstandsfolk og forsynede dem med våben, kom politifolkene dog i en umulig klemme mellem befolkning og modstandsfolk. Modstandsfolkene truede politifolkene til passivitet og viste ved eksempler, hvordan det ellers kunne gå. De skød (likviderede) 13-15 danske politibetjente, fordi de ville passe deres arbejde med at bekæmpe modstandsterror. Erik Johannesen og Axel Holm har berettet, hvordan vognmand Venning Stensgaard fra Hvidsten-gruppen tvangsdeporterede en politibetjent fra Randers, som de fandt for aktiv. Steensgaard indfandt sig ifølge en beretning fra Erik Johannesen i politibetjentens hjem og truede ham og "fire timer senere var betjenten ude i Vennings hus parat til at rejse til Sverige.”Erik Johannesen: »Vi bringer en særmelding . . . « – om våbennedkastning og sabotage. 1982. Axel Holm: Hvidsten Gruppen. 2. Udgave 2012.
I Norge var regeringen og kongen efter besættelsen flygtet til London og havde overladt befolkningen til besættelsesmagten. Den danske regering og konge blev derimod på deres post, hvilket gjorde den ellers ekstremt udemokratiske konge populær. Regeringen hjalp befolkningen i mange henseender. Som særlig politisk problematisk kan nævnes, at den forsøgte at forhindre den engelskstyrede terror og hjalp tyskerne - og dermed også danskerne - med at befæste landet for at forhindre dets ødelæggelse ved en vestallieret invasion. Englænderne harmedes over, at den danske regering blev på sin post og ville have "norske tilstande". Godsejer Flemming Juncker beskrev i 1984 i sin bog ”Men morsomt har det været”, hvordan han som en af englænderne vellønnet leder for modstanden i Jylland havde nydt den engelskstyrede terror, der førte til passiveringen af regeringen og rigsdagen 29. august 1943. Han omtalte, at faldskærmsfolk skulle ”volde uro og sabotage” og at: ”Fra denne begyndelse udvikledes gradvist de begivenheder, som førte til 29. august”. Modstandsfolk har siden årligt fejret datoen for folkestyrets lammelse. Modstandsmanden Jens Lillelund skrevJens Lillelund: 29. august. Vi var – og er oprørere, mener mange politikere. Gestapofangen 1969 (23. årgang) nr. 7-8.: "Den 29. august 1943 er --- det største af modstandsbevægelsens resultater.” Efter at regeringen havde nedlagt arbejdet, gik modstandsfolkene helt grassat med at true politifolk til ikke at passe deres arbejde. Modstandsfolkenes lammelse af folkestyret medførte, at folket ikke længere var beskyttet. Hitler tabte tålmodigheden og godt en måned efter iværksatte han 1.-2. oktober 1943 deporteringen af jøderne og den 2. oktober 1943 blev de ledende kommunister deporteret. Endelig skete det samme så for politifolkene fra landets fire største byer, hvor problemerne var størst, den 19. september 1944. Folkestyrets lammelse kostede dermed mange menneskeliv og lidelser i øvrigt.
Den 12. maj 1944 stillede Werner Best krav om, at det danske politi overtog bevogtningen af 57 specifikke virksomheder på grund af den voksende sabotage. Hvis man fra dansk side nægtede, ville det danske politi blive reduceret til 3.000 mand. Departementschefen i udenrigsministeriet, Nils Svenningsen, mente, at man fra dansk side burde imødekomme kravet. Der var dog modstand bl.a. fra politiets organisationer. Det blev et nej, hvilket blev meddelt Werner Best 6. juni 1944. Herefter stolede den tyske besættelsesmagt endnu mindre på det danske politi.
Politiaktionen mod de til deportering udvalgte 19. september 1944 Den 19. september 1944 iværksatte tyskerne ”Operation Möwe” for at arrestere alle politibetjente (på nær dem over 55 år) i landets fire største byer – København, Aarhus, Odense og Aalborg – knap ¼ af landets politistyrke og deportere dem til Tyskland.
Den danske politistyrke var på 10.000 mand, hvoraf ca. 2.000 var i de nævnte storbyer."19. september" af Carl Aage Redlich, udgivet 1945, side 11. Heraf blev 1.960 fanget. Nogle var advaret, da aflytningscentralen i Helsingør havde opsnappet planen om arrestationerne nogle dage i forvejen.Arrestationen og deportation af de 1.960 politimænd er beskrevet blandt andet på side 122 af "Helvede har mange navne." af Jørgen H. Barfod og "Fange – dog fri / en dansk politimands oplevelser i tysk fangenskab 19. september 1944 til 4. maj 1945." af Aage Nielsen. Udgivet 1970. Fra side 94 og de følgende sider.
I første omgang blev de tilfangetagne anbragt i kz-lejren Neuengamme ved Hamborg, men senere skulle de overføres til Stutthof. Den længste tid sad politifolkene dog i lejren Buchenwald. De danske politifolk blev overført fra Neuengamme til Buchenwald i to grupper, henholdsvis den 29. september 1944 og 6. oktober 1944.Jørgen Barfod: "Helvede har mange navne."
De danske myndigheders opbakning af de deporterede Udenrigsministeriet med Nils Svenningsen i spidsen forhandlede med de tyske myndigheder om redning af danske kz-fanger.Side 378 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945." Udgivet 2002. Der blev etableret transporter med Røde Kors-pakker fra slutningen af september 1944. Der blev indgået en aftale, der muliggjorde hjemtransport af ca. 200 syge politifolk fra Buchenwald den 8. december 1944.
På grund af de danske myndigheders pres fik de godt 1.900 danske politifolk efter godt to måneder i koncentrationslejren Buchenwald status som krigsfanger.Side 280 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945." Udgivet 2002. Det var en forbedring af politifolkenes forhold. Mens de indsatte i en koncentrationslejr er retsløse,Hitler udstedte i 1933 et dekret, der gav hjemmel til at fængsle folk på ubestemt tid, jævnfør side 277 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945." Udgivet 2002. er der internationale konventioner for krigsfanger. Efter at have forladt Buchenwald den 16. december 1944 kom 1.604 af de danske politifolk til krigsfangelejren i Mühlberg/Elbe og blev udstationeret på flere arbejdskommandoer.
Samtidigt med det danske departementschefsstyres forhandlinger med tyskerne var den svenske grev Folke Bernadotte i gang med sin aktion, for at få alle skandinaviske kz-fanger til Sverige. Hjemførslerne fra de tyske lejre fortsatte til befrielsen den 5. maj 1945. I marts og april 1945 blev 10.000 danske og norske fanger hjemført fra Tyskland. Hovedparten af de deporterede danske politifolk kom med transporterne fra Tyskland. I en periode sad nogle af de hjemvendte politifolk i Frøslevlejren.
Dødsfald blandt de deporterede politifolk thumb|Politifolk på vej til Sverige i bus. Afhængigt af kilden døde 81 og 90 politifolk under opholdet i de tyske lejre.Jf. side 79 i Walter Bartels bog "Buchenwald : Mahnung und Verpflichtung : Dokumente und Berichte", udgivet 1960, døde 90 danske politifolk under opholdet i de tyske lejre. En kilde angiver, at 81 af de danske politifolk døde under opholdet i Tyskland. Det tal er uden dem, der døde efter kz-opholdet, men som følge af sygdomme fra opholdet.Denne opgørelse er fra 1968 og er citeret side 280 i "Fange – dog fri / en dansk politimands oplevelser i tysk fangenskab 19. september 1944 til 4. maj 1945." skrevet af Aage Nielsen. Udgivet 1970.
Dødeligheden blandt de danske politifolk blev formindsket, efter at politifolkene forlod Buchenwald. Af de ca. 90 døde politifolk i Tyskland, døde de ca. 60 i Buchenwald.Socialdemokraten for Randers og Omegn opgjorde 27. juli 1945.
En del af de deporterede politifolk døde i Danmark af sygdomme, de havde fået i Tyskland. Jf. en opgørelse fra 1968 er 131 politifolk døde af følgerne efter 5. maj 1945.Opgørelsen er citeret side 280 i "Fange – dog fri / en dansk politimands oplevelser i tysk fangenskab 19. september 1944 til 4. maj 1945." skrevet af Aage Nielsen. Udgivet 1970.
De ikke til deportering udvalgte under og efter politiaktionen For at forhindre uro besatte tyskerne under politiaktionen alle landets politistationer og ville inddrage våbnene indtil kl. 18 samme dag. De opfordrede alle politifolk udenfor de fire største byer til at fortsætte deres arbejde.Politiet bortprovokeret af modstandsfolk 1943-45. Afskediget for ikke at blive modstandsfolk. Fortav ydmygelsen for ikke at tabe ansigt. 2026. Modstandsfolkene var forberedt på at tyskerne ville gribe ind overfor det danske politi og parate til at benytte sig af situationen. De røvede eller stjal overalt allerede under tyskernes aktion politiets våben og biler m.m. Modstandsfolkene truede 21. september 1944 i deres illegale blad ”Information Nr. 286 – Nordisk Nyhedstjeneste Nr. 251” de resterende politifolk med døden for at få dem til at nedlægge arbejdet, idet de skrev: ”Politimænd er paa fri Fod og under Jorden. De betyder øget Kampkraft for den underjordiske Hær. ---. Enhver, der fortsætter som Politimand --- er tysk og ikke dansk Politimand. Han vil af de illegale Styrker blive behandlet som Stikker. Straffen er Døden.” Næsten alle politifolk nedlagde derefter arbejdet – landet over var der dog nogle politifolk, som uantastede af tyskerne vedblev med at passe deres arbejde. Ved befrielsen var modstandsfolkene de eneste bevæbnede danskere og tog den civile magt i landet og herunder halvdelen af ministerposterne i en ny regering. Modstandsfolkene havde stadig politiets våben samt biler og de underlagde sig nu politifolkene fra 5. til 13. maj 1945 til hjælp ved deres interneringer af landsmænd. Politiet kom derfor først tilbage til deres arbejde fra 13. maj 1945. Modstandsfolkene fik også gennemført, at alle politifolk skulle afskediges, hvis de ikke havde meldt sig som modstandsfolk 29. april 1945.Mogens Møller: "Politiet bortprovokeret af modstandsfolk 1943-45. Afskediget for ikke at blive modstandsfolk. Fortav ydmygelsen for ikke at tabe ansigt". 2026.
Kilder "Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945." Udgivet 2002. Mogens Møller: "Politiet bortprovokeret af modstandsfolk 1943-45. Afskediget for ikke at blive modstandsfolk. Fortav ydmygelsen for ikke at tabe ansigt". 2026.
Noter
Ekstern kilde/henvisning Politimuseet Besættelsessamlingen, webudstilling om 1940-45
Kategori:Danmark under 2. verdenskrig Kategori:Begivenheder i 1944 Kategori:Politi i Danmark