thumb|Stående Buddha-statue udstillet på Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha. Fra 1.-2. århundrede efter vor tidsregnings begyndelse. Buddhisme er en ikke-teistisk verdensreligion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama Buddha, som antages at have levet i Indien fra 563 f.Kr. til 483 f.Kr. Han fik som voksen titlen Buddha (sanskrit: बुद्ध), der betyder “den oplyste”.Buswell Jr., RE; Lopez Jr., DS (2014). The Princeton Dictionary of Buddhism (1st ed.). Princeton, New Jersey: Princeton University Press. pp. 106, 776. ISBN 978-0-691-15786-3. Buddhismen spredte sig gradvist fra Indien til hele Østasien, hvor den er mest udbredt i dag. Buddhismens mål er opvågnen,Dalai Lama 2003 der i sidste ende skal føre frem til den endelige oplysning.Gethin 1998 Grundlæggende tekster Buddhismens grundlæggende tekster udgør skriftsamlingen "Tipitaka" (pali) eller "Tripitaka" (sanskrit), på dansk "De tre kurve" eller "De tre hovedstrømninger".Pali canon | Definition, Contents, & Facts | Britannica Tripitika er skrevet på pali.
De tre kurve er:Tipitaka: The Pali Canon
Vinaya Pitaka, som indeholder regler for munke og nonner. Sutta Pitaka, som indeholder den centrale lærdom (især for Theravada-buddhister). Sutta Pitaka består af fem samlinger. Abidhamma Pitaka, som indeholder den teoretiske baggrund for Vinaya Pitaka og Sutta Pitaka.
I Mahayanabuddhismen er tre øvrige grundlæggende tekster:
Hjerte-Sutraen (Prajñāpāramitā-sūtra) Diamant-Sutraen (Vajrachhedikāprajñapāramitā-sūtra) Lotus-Sutraen (Saddharmapundarīka-sūtra)
thumb|Dāna eller velgørende handlinger over for munke er en dyd i buddhismen.
Lære
Samsara Selv om buddhismen består af forskellige retninger, så er der nogle fællestræk mellem retningerne. Et af disse fællestræk er forestillingen om samsara. Ordet "samsara" er et sanskrit-ord, der betyder "vandrende" eller "verden". Det betegner livets kredsløb med fødsel, død og genfødsel gennem mange liv (reinkarnationer). Ifølge buddhismen gennemgår alle levende væsener et sådant kredsløb.
Samsara er kendetegnet ved, at alt er underkastet forgængelighed. Nat følger dag, sorg følger glæde. Blomsten og træet vokser op, grønnes, visner og dør. Også mennesket må leve sit liv i en jordisk, foranderlig verden med fødsel, vækst, aldring og død.Harry Thomsen: Buddhismen, s. 286.
Tilværelsen i samsara er kendetegnet ved begær og karma. I kraft af sit begær efter jordiske besiddelser binder mennesket sig til den jordiske verden. Begæret afføder handlinger, og disse handlinger skaber en karma, der binder mennesket til at høste frugterne af sine gerninger på et senere tidspunkt. Samsara omtales undertiden som en "karmisk cyklus". Således binder begær og karma mennesket til samsara og de gentagne genfødsler.
Skandhaerne Mennesket er som en del af samsara kendetegnet ved foranderlighed og forgængelighed. Det har ingen permanent sjæl. Alt er flygtigt. Mennesket består kun af de foranderlige skandhaer (bunker, dele af mennesket).
Disse skandhaer er:
Legemlig form - det legemlige og det der kan sanses Følelser og fornemmelser, der er skabt ved at sanserne, sanseobjekterne og bevidstheden mødes Forestillinger Viljesytringer og handlinger Bevidsthed, der samordner og kombinerer alle de andre skandhaer
Alle skandhaerne er underlagt forringelse og ødelæggelse. De bliver til, og de opløses. De er ikke konstante eller permanente, og de er ikke metafysisk virkelige.
Skandhaerne er de materielle og mentale faktorer, der medvirker til fremkomsten af begær og klamring til fænomener i samsara.
Karma Karma (sanskrit, pali: kamma) betyder "handling". I den buddhistiske lære henviser ordet karma til en handling, der er drevet af intention. En handling, der er gjort bevidst (med hensigt) gennem krop, tale eller sind, fører til et fremtidigt resultat i form af en bestemt skæbne for den, der udfører handlingen. Buddha tilskrives følgende citat:
"Intention (cetanā), siger jeg jer, er karma. Ved forsæt skaber en person karma med kroppen, med talen og med sindet." Nibbedhika Sutta, 5. Se Nibbedhika Sutta: Penetrative
Uanset om hensigten manifesterer sig i fysisk, vokal eller mental form, er det intentionen alene, der giver handlingen en moralsk karakter - om den er god, dårlig eller neutral. Man er selv ejer af sine handlinger og arving til sine handlinger - hvad enten man handler godt eller ondt.Upajjhatthana Sutta: Subjects for Contemplation Karmaloven er det princip, at væsener bliver genfødt i overensstemmelse med naturen og kvaliteten af deres tidligere handlinger.Peter Harvey: Introduction to Buddhism, s.39.
Forsætlige handlinger - og dermed karma - holder mennesket bundet til genfødsel i samsara. Inden for buddhismen ligger den virkelige betydning af læren om karma og dens frugter i erkendelsen af det presserende behov for at sætte en stopper for hele samsara-processen.
Resultatet af handlingen kaldes vipaka (modning af karma, resultat af karma). Gode moralske handlinger fører til sunde genfødsler, og dårlige moralske handlinger fører til usunde genfødsler.Robert Buswell: Encyclopedia of Buddhism, s. 112. Den vigtigste faktor er, hvordan handlingerne bidrager til andres velbefindende i positiv eller negativ forstand. Resultaterne af handlingerne for den, der udfører handlingerne, er smerte eller glæde, gode eller dårlige oplevelser.Bruce Reichenbach: The Law of Karma, s. 1.
Alt dette bliver betragtet som en naturlig proces af årsag og virkning. Karmiske resultater er ikke en dom, der bliver pålagt af en Gud, for der er ingen Gud i buddhismen. De er blot resultaterne af en naturlig proces.Peter Harvey: Introduction to Buddhism, s. 39.
Anatta Anatta (et pali-ord for ”ikke-selv”) er læren om, at der ikke eksisterer et uforanderligt, permanent selv (sjæl). Ligesom den ydre verden er også den indre verden præget af foranderlighed og flygtighed. Menneskets indre verden består kun af de foranderlige skandhaer. Eksempelvis er menneskets forestillinger kendetegnet ved, at de kommer og går. De forestillinger, man har som barn, er ikke de forestillinger, man har som voksen. Mennesket har ikke en permanent grundlæggende identitet. Det, der varer ved efter døden og i genfødslernes kredsløb, er ikke andet end et de foranderlige skandhaer, bag hvilke der ikke er en uforanderlig personkerne.Hans Wolfgang Schumann: Der historische Buddha, Kreuzlingen 2004, S. 162–170.
Der er dog problemer ved denne lære. Det kan synes at være svært at fastholde, at der ikke findes en konstant sjæl. Ganske vist sker der forandringer med et menneske gennem livet, men det synes alligevel at være den samme person, der engang var ti år, og som nu er halvfjerds år. Personen synes at have den samme grundlæggende identitet.
Det synes også at være svært at fastholde læren om ”ikke-selvet”, når buddhismen samtidig lærer, at der findes reinkarnation - at man fødes til et nyt liv – og at man i dette nye liv høster frugten af de gerninger, man har gjort i dette liv (læren om karma). Det må vel betyde, at det er den samme sjæl, der lever i de to liv?
Den buddhistiske filosof Nagasena, der levede omkring 150 f.Kr., prøvede at løse problemet ved at sammenligne skandhaerne med en flamme, der lyser gennem natten. Flammen i den første nattevagt er ikke den samme som flammen i den mellemste nattevagt. Og flammen i den mellemste nattevagt er ikke den samme som flammen i den sidste nattevagt. Men der er alligevel en forbindelse mellem flammerne. Alle nattens flammer føjer sig sammen i en uafbrudt rækkefølge. Derfor er den sidste flamme hverken den samme som den første flamme, men den er heller ikke en anden.Sven Fenger: Religionshistoriske tekster, s. 82. På samme måde er den tiåriges skandhaer ikke de samme som den halvfjerdsåriges skandhaer, men de er heller ikke nogle andre. Der er en forbindelse og en kontinuitet mellem de to.
Ligesom der er en forbindelse mellem den skandhaerne i den tiårige og skandhaerne i den halvfjerdsårige, således er der også en forbindelse mellem skandhaerne i dette liv og skandhaerne i det næste liv, siger Nagasena. Der er ganske vist ikke tale om de samme skandhaer, men der er en forbindelse mellem dem. De første skandhaer skaber en karma, god eller dårlig, og disse skandhaer har en forbindelse til de skandhaer, som i det næste liv høster frugten af de førstes karma.Sven Fenger: Religionshistoriske tekster, s. 83.
Nirvana Nirvana er den åndelige tilstand, som mennesket opnår, når det efter mange gentagne liv bliver udfriet af samsara, der er kendetegnet ved foranderlighed, begær, karma og genfødsel. Ordet "nirvana" betyder egentlig "pustet ud", som flammen i en olielampe. Det, der bliver pustet ud, er det begær, der holder livshjulet (samsara) i gang. Begæret skal udslukkes fuldstændigt, hvis nirvana skal opnås.David Webster: The Philosophy of Desire in the Buddhist Pali Canon, s. 129-30.
Nirvanatilstanden er egentlig ubeskrivelig. Alligevel beskrives nirvana forsøgsvist på forskellige måder i buddhismen. Den beskrives som ophør af alle lidelser, som ophør af alle handlinger, som ophør af genfødsler og lidelser, der er en konsekvens af handlinger. Nirvana beskrives også som en ild, der udslukkes på grund af mangel på brændstof, og som eliminering af begær.
Nirvana beskrives således negativt (hvad nirvana ikke er). Den beskrives dog også positivt nogle steder, f.eks. som "den grundfæstede lykke" og "saligheden".Udana, VIII, 10. Anguttara IV,414. Jævnfør Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 89.
De Fire Ædle Sandheder Grundlæggende i buddhismen er læren om De fire ædle sandheder:
Den første ædle sandhed: Livet indebærer lidelse.
Den anden ædle sandhed: Lidelsen skyldes begæret.
Den tredje ædle sandhed: Lidelsens ophør består i, at begæret udslukkes.
Den fjerde ædle sandhed: Vejen til udslukkelsen af begæret, og dermed til lidelsens ophør, er den ædle ottefoldige vej: ret forståelse, ret beslutning, ret talemåde, ret handlemåde, ret levemåde, ret bestræbelse, ret tænken og ret koncentration.Beskrevet i Benarestalen (Dhammacakka-pavatanasutta i Vinaya-Pittka). Jævnfør: Hvad er De fire ædle sandheder? | Kristeligt DagbladFour Noble Truths | Definition & Facts | Britannica
Den første ædle sandhed er sandheden om, at livet er lidelse. Det pali-ord, der er oversat med "lidelse", er "dukkha". Ordet refererer til den smerte, utilfredshed, uro og stress, der kendetegner livet i samsara - det gentagne kredsløb af fødsel, død og genfødsel (reinkarnation) i den jordiske verden. Sandheden om dukkha er den grundlæggende indsigt i, at livet i denne verden med dens foranderlighed og forgængelighed er utilfredsstillende. Dukkha kan oversættes som "den utilfredsstillende natur og den generelle usikkerhed ved alle betingede fænomener". Ordet refererer ikke til isolerede lidelser, men til den generelle iboende utilfredsstillende natur af midlertidige tilstande og ting, herunder behagelige. Mennesker forventer uforanderlig og uforgængelig lykke fra tilstande og ting, der er foranderlige og forgængelige, og derfor bliver de skuffede og kan ikke opnå sand lykke.Lene Højholt: Buddhas lære, s. 31. Lidelse opstår, når man identificerer sig med eller klamrer sig til skandhaerne. Denne lidelse slukkes ved at opgive tilknytning til aggregaterne.
Den anden ædle sandhed er sandheden om, at lidelsen skyldes begæret. Det pali-ord, der er oversat med "begær" er "taṇhā". Ordet betyder egentlig "tørst", men her bruges det om livstørsten generelt. Det kan også oversættes med "tilknytning". Taṇhā er tilknytning til tilstande og ting, der er foranderlige og forgængelige; det er tilknytning til samsara. Taṇhā er begær efter fortsat eksistens og begær efter nydelser i denne eksistens.Mircea Eliade: De religiøse ideers historie 2, s. 84.
Den tredje ædle sandhed er sandheden om, at lidelsens ophør består i, at begæret udslukkes. Ophævelsen eller udslukkelsen af begæret er identisk med nirvana. Det er netop begæret, der holder gang i samsaras kredsløb.