Sønder Felding er en by i Vestjylland med , beliggende 20 km øst for Skjern, 24 km nordvest for Grindsted, 12 km sydvest for Kibæk og 27 km sydvest for Herning. Byen hører til Herning Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 hørte byen til Aaskov Kommune, hvor Kibæk var kommunesæde.
Byen er især kendetegnet ved sin tilknytning til Skjern Å og dertilhørende laksefiskeri. Mange af byens stednavne bærer derfor præg af forbindelsen til Skjern Å, ligesom laksen også er at finde på diverse skilte, flag, et gavlmaleri, og som en statue på byens torv. Derudover er byen også kendetegnet ved et kristent fællesskab, der udmunder sig i en årlig festival i pinsen. Desuden var kirkens præst Orla Villekjær indtil 2019 offentligt kendt for bl.a. sin kritik af den danske abortlovgivning.
Sønder Felding hører til Sønder Felding Sogn. Sønder Felding Kirke er (bortset fra tårnet) opført i 1100-tallet og ligger i den nordlige del af byen tæt på Skjern Å.
Geografi Området omkring Sdr. Felding er præget af et varieret landskab, der afspejler både historiske og geografiske forhold samt menneskets indflydelse på naturen gennem århundreder. Beliggende i den sydlige del af Herning Kommune i Region Midtjylland rummer området en mangfoldighed af naturtyper, der spænder fra bakkede moræneområder og flade hedesletter til lavtliggende vådområder og ådale.https://trap.lex.dk/S%C3%B8nder_Felding Landskabets nuværende form er i høj grad resultatet af istidernes påvirkning, hvor næstsidste istid (Saale-istiden) skabte de højereliggende bakkeøer, mens sidste istid (Weichsel-istiden) efterlod de karakteristiske hedesletter og flade lavområder, der præger området syd for Skjern Å.
Skjern Å Den vigtigste vandvej, Skjern Å, løber fra øst mod vest og fungerer som en naturlig skillelinje mellem de to ejerlav Nørrelandet og Sønderlandet. Skjern Å har historisk set været en livsnerve for området, men også en kilde til store udfordringer. De naturlige oversvømmelser skabte frugtbare enge og vådområder, men de gjorde samtidig store dele af det omkringliggende land uegnet til permanent opdyrkning. Dette førte til omfattende menneskelige indgreb i åens naturlige forløb, hvor reguleringen af Skjern Å blev afgørende for udviklingen af det produktive landbrugslandskab. Anlæggelsen af Nørrekanalen (også kendt som Dalgaskanalen) i 1872 forbedrede dræningsforholdene og åbnede nye områder for opdyrkning, især i Nørrelandet nord for åen.
Den største regulering fandt dog sted i 1960’erne, hvor åens slyngede forløb blev rettet ud, og store vådområder blev drænet for at skabe mere landbrugsjord. Selvom dette medførte en midlertidig økonomisk gevinst for området, havde det også negative konsekvenser for den lokale biodiversitet og det hydrologiske system. De oprindelige levesteder for en lang række arter forsvandt, og øget afstrømning samt forurening fra landbruget påvirkede både Skjern Å og Ringkøbing Fjord negativt. I slutningen af 1990’erne blev en del af skaderne forsøgt udbedret med et omfattende naturgenopretningsprojekt, der genskabte åens naturlige slyngninger og genetablerede vådområder langs dens bredder.https://naturstyrelsen.dk/ny-natur/life-projekter/skjern-aa-genslyngning
Nørrelandet og Sønderlandet Nørrelandet, som udgør den sydligste del af Skovbjerg Bakkeø, er en del af et af de ældste landskaber i Danmark. Bakkeøen består af et bakket morænelandskab med lerholdig jord, der gennem tiden har været en vigtig ressource for landbruget. Lokale områder som Gammelmark, Drongstrup og Overtarp har historisk været præget af intensivt landbrug, hvilket blev yderligere understøttet af dræningsprojekterne langs Skjern Å.https://sdrfeldingarkiv.dk/om-noerrelandet/
Sønderlandet, som ligger syd for Skjern Å, udgør en fladere og mindre frugtbar del af landskabet, hvor sandede og tørre jorde har præget områdets historie. Store dele af området var tidligere dækket af heder og moser, herunder Felding Mose, som blev udnyttet til tørvegravning under begge verdenskrige. Området var også hjemsted for omfattende brunkulsbrydning under Anden Verdenskrig, hvilket både ændrede landskabet og bidrog til den lokale økonomi. Selvom meget af heden nu er opdyrket, vidner små tilbageværende hedeområder og højdedrag som Bjerge Højdedraget og Tordenbakkerne om regionens oprindelige natur og den lange historie med tilpasning til de geografiske forhold.https://sdrfeldingarkiv.dk/om-soenderlandet/center|thumb|På billedet ses de to ejerlav Nørrelandet og Sønderlandet markeret i hhv. grøn og orange, samt Skjern Å's forløb gennem byen. Øverst i billedet ses Nørrekanalen.
Å-festival Sdr. Felding er værtsby for den årligt tilbagevendende Å-festival, som er Danmarks største kristne musikfestival. Den foregår hvert år i pinsen på Sdr. Felding Stadion, hvor over 3.000 mennesker,Å-festival, om Å-festival hovedsageligt unge, samles for at høre kristen musik fra Danmark og udlandet. Festivalen er atypisk, idet den udelukkende finansieres af frivillige gaver, så det er gratis at høre musikken.Å-festival Festivalen arrangeres af en selvstændig forening med rødder i Indre Mission og et stort antal frivillige lokale medarbejdere.
Faciliteter Sdr. Felding Skole er en fællesinstitution med skolen, der har 290 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, SFO’en Fristedet, som 80 af skolens elever går i, og dagtilbuddet Solsikken, som har 16 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. 25 af skolens elever går i to specialklasser.Sdr. Felding Skole Sdr. Felding Hallen blev indviet i 1971 og hedder efter udvidelse i 2016 Det Legende Hus. Foruden idrætshal er der multisal med springgrav og 2 trampoliner, spejlsal til gymnastik og dans, squashbaner, motionscenter og rundt om det hele en udfordrende aktivitetsbane. Kultursalen kan lejes til alle slags arrangementer. Sdr. Felding Gymnastik og Idrætsforening (SFGIF) har ca. 800 aktive medlemmer og tilbyder bl.a. fodbold, håndbold, gymnastik, badminton, senioridræt, volleyball og motionscenter. Sønder Felding Højskole gik konkurs i 2004, og i 2006 blev Sdr. Feldings Efterskole, der er en faglig efterskole for ordblinde unge, oprettet i højskolens bygninger. Skolen har plads til 76 elever. I 8. klasse er der højst 12 elever i hver klasse, i 9. og 10. klasse højst 15. Skolen har 27 ansatte.Sdr. Feldings Efterskole Dagmar Bio startede i 1954 som en kommerciel biograf, da byens entreprenør byggede en biografsal i forbindelse med familiens hus. Den fremstår som efter den seneste udvidelse i 1967 og har stadig plads til 129 gæster. Nu drives den af en biografklub, der viser film en gang om ugen. Den bruges også til koncerter, kunstudstillinger og foreningsarrangementer foruden at den kan lejes af private og er et mødested for ældre.Dagmar Bio Byen har en Dagli'Brugs med apoteksudsalg. thumb|Oversigt over byens faciliteter Bynavnet Den tidligste kendte kilde til navnet Felding stammer fra omkring 1325, hvor det optræder i formen Fillingh. Gennem tiden har navnet udviklet sig og findes i senere kilder som Fillingh (1388), Fyllyng (1425) og Felling (1580).
Navnets oprindelse kan spores tilbage til det gammeldanske ord fjeld, som dengang betød "udmark" eller "udyrket område". Endelsen -ing er en almindelig tilføjelse i danske stednavne og angiver, at der er tale om et sted eller område. Felding har således oprindeligt refereret til et område i udmarken eller en naturpræget lokalitet. For at adskille byen fra Nørre Felding ved Holstebro blev betegnelsen Sønder tilføjet i 1680’erne og har siden været en fast del af stednavnet.
Historie Fra jæger-samlere til de første bosættelser (ca. 9000-500 f.Kr.) I vinteren 2000-2001 blev der gennemført arkæologiske udgravninger i Sønder Felding, bl.a. i den sydlige del af det nuværende parcelhuskvarter Åparken . Undersøgelserne afslørede spor af menneskelig aktivitet, der strækker sig over flere tusinde år – fra ældre stenalder til jernalderen.Slots og kulturstyrelsen (s. 142)Olesen, Martin Winther (2005) "9000 års bebyggelse ved Sdr. Felding : rapport fra en undersøgelse ved Skjern Å"
De ældste fund fra området stammer fra Maglemosekulturen (ca. 9000-6400 f.Kr.), hvor nomadiske jægere og samlere har færdedes i området. Her blev der fundet et kulturlag (aflejringer fra menneskelig aktivitet), som indeholdt små flintspidser til pile, skrabere til bearbejdning af skind og træ og mikroflækker, tynde flintstykker brugt som knive eller værktøjer.https://danmarksoldtid.lex.dk/Fangstfolkenes_redskaber
Fund fra senere stenalderkulturer, bl.a. Kongemosekulturen (ca. 6400-5400 f.Kr.) og Ertebøllekulturen (ca. 5400-3900 f.Kr.), antyder, at området fortsat blev brugt, sandsynligvis som jagtområde eller en midlertidig lejrplads.
Fra sen bronzealder og tidlig jernalder (ca. 1100-500 f.Kr.) blev der fundet kogestensgruber, som blev brugt til madlavning ved at opvarme sten og nedgrave dem i jorden. Fund af keramik i forbindelse med disse gruber antyder, at mennesker begyndte at slå sig mere fast ned i området, formentlig i forbindelse med enkle landbrugsaktiviteter.
Jernalderens bosættelser og jernproduktion (ca. 500 f.Kr.-750 e.Kr.) Fra førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-1 e.Kr.) blev der fundet våbenrester, bl.a. et sværd, en spydspids samt dele af skjold- og sværdskeder. Disse fund kan indikere, at området enten har været beboet af en gruppe med militær betydning eller haft en central rolle i samfundets magtstruktur.
I germansk jernalder (ca. 375-750 e.Kr.) var der tydelige spor af fast bosættelse. Udgravningerne afslørede bopladsrester, herunder syv hustomter, hvoraf fire blev helt frilagt. Det bedst bevarede hus var 17 meter langt, hvilket tyder på en større gård eller en del af en landsby. Ud over boliger blev der fundet spor af hegn, trækulsgruber (hvor man fremstillede trækul til smedning) og slaggegrubeovne, hvilket vidner om en organiseret bosættelse med jernproduktion.
Gravritualer og samfundsstruktur Området viste også spor af gravritualer fra forskellige perioder. En jordfæstegrav (hvor den afdøde blev begravet i jorden) blev fundet uden præcis datering, mens der desuden blev opdaget to brandgrave, hvoraf den ene indeholdt en lille lerkop, sandsynligvis en del af et begravelsesritual.
Udgravningerne i Sønder Felding viser, at mennesker har brugt og bosat sig i området i omkring 9.000 år. Fra de første jæger-samlergrupper i stenalderen til de jernproducerende landbrugssamfund i jernalderen har landskabet været beboet og udnyttet gennem skiftende kulturer og samfundsformer.
I 1904 beskrives Sønder Felding således: "S.-Felding Kirke (1340: Fillingh), Præstegaard, Missionshus (opf. 1893)"Sønder Felding Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1904), s 573 Stedet betegnes altså ikke som en landsby, og det høje målebordsblad bekræfter, at der i 1800-tallet ikke var en landsby omkring kirken, men dog en skole og en smedje. thumb|Kirken i Sdr.felding, der er fra 1100 tallet. Tårnet er opført i 1909
Byen i renæssancen (1538-1699) Fruergaard og Skram slægten I renæssancen var Fruergaard den eneste herregård i Sdr. Felding. Dens historie kan spores tilbage til 1538, hvor den var ejet af adelsmanden Jørgen Skovgaard. Efter hans død overtog hans svigersøn, Hartvig Skram, gården omkring 1553. Derudover ejede Hartvig Skram også "Dejbjerglund" i Dejbjerg, og han var desuden fætter til den danske søhelt Peder Skram.
Hartvig Skram satte sit præg på sognet, især i forbindelse med kirken, hvor han i 1558 lod en ny prædikestol opføre. Denne prædikestol, i sengotisk stil med foldede paneler, bar hans og hustruen Kirsten Skovgaards navne. Hartvig Skram døde omkring 1565. Selvom Hartvig Skram ikke efterlod sig mange spor i danmarkshistorien, nævnes han i dokumenter fra kongens retterting i flere retssager, primært om stridigheder vedrørende bondegods.