Ugebrevet A4 var et dagligt nyheds- og analysemedie. Ugebrevet A4 udkom 44 uger om året. Det blev grundlagt 8. april 2002 og beskæftigede sig med arbejdsmarked, politik, velfærd og værdier. Frem til nytår 2011 udkom Ugebrevet A4 hver mandag i en trykt udgave. Efter dette tidspunkt overgik ugebrevet til alene at udkomme på internettet. Siden august 2011 udkom Ugebrevet A4 dagligt med en analyse/artikel. I en medieforskningsundersøgelse fra 2008 foretaget af professor Anker Brink Lund fra CBS, indtog Ugebrevet A4 en 14. plads på listen over de mest citerede danske medier.

Indtil april 2013 blev Ugebrevet A4 udgivet af LO. Men efter denne dato var A4 en del af medieselskabet Avisen.dk Aps, og blev udgivet af dette. Lise Bondesen var chefredaktør for begge medier.

Ugebrevet udkom oprindeligt i 23.000 trykte eksemplarer og var gratis for medlemmer af LO's fagforbund. Ultimo april 2012 abonnerede cirka 25.000 personer på den elektroniske udgave, der var gratis for alle.

I 2019 ophørte Ugebrevet A4 med at udkomme. I dag er A4 brandet overtaget af mediehuset A4 Medier, som udgiver 6 forskellige online-tidsskrifter med samme form for indhold, som tidligere udkom i Ugebrevet A4.Ugebrevet A4 : velfærd, politik, arbejdsmarked, værdier. Bibliotek.dk. Hentet 11. januar 2025

Referencer

Eksterne henvisninger Ugebrevet A4

Kategori:Tidsskrifter fra Danmark Kategori:Etableret i 2002