thumb||Dorestad og de vigtigste handelsveje. thumb|Frankisk guld Tremissis med kristent kors, slået af møntslageren Madelinus i Dorestad i midten af 600-tallet Dorestad var en af de vigtigste handelssteder i det nordvestlige Europa fra 600-tallet til midten af 800-tallet. Stedet var beliggende ved det nuværende Wijk bij Duurstede, hvor floden Nederrijn (en sideflod til Rhinen) skifter navn til Lek ved resterne af en tidligere romersk fæstning muligvis Levefano.

I den tidligste byudvikling i Nederland fik Dorestad en fremtrædende stilling for handel og produktion. Dorestad var også et mødested mellem de kristne frankere og de ikke-kristne nordlige områder.

Dorestad var særlig kendt for, at der blev slået mønt. Fra omkring 640 var møntmesteren i Dorestad Madelinus. Senere blev der slået sceattas og karolingiske mønter på stedet.

Dorestad blev angrebet flere gange af nordiske vikinger: (834, 835, 844, 857 og 873). Dorestad mistede en stor del af sin betydning fra omkring 850 og blev et mindre jordbrugssamfund, men endnu i 896 nævnte kong Zwentibold af Lotharingia i dokumenter, at stedet fortsat havde handels- og byprivilegier.

Eksterne henvisninger

W.A. van Es & W.J.H. Verwers: "Early Medieval settlements along the Rhine: precursors and contemporaries of Dorestad" (Journal of Archaeology in the Low Countries 2-1 (May 2010); s. 5-39) (engelsk) Arie van Herwijnen and Peter Ilisch: "A Medieval Coin Find from the Netherlands: Filling a Gap for Dorestad?" (Royal Numismatic Society) (engelsk) Neil Middleton: "Early medieval port customs, tolls and controls on foreign trade" (Early Medieval Europe 2005, 13 (4); s. 313–358) (engelsk) W J H Verwers: "Dorestad: a Carolingian town?" (Richard Hodges and Brian Hobley: The rebirth of towns in the west AD 700-1050; CBA Research Report 68, Council for British Archaeology 1988; ; s. 52-56) (engelsk)

Kategori:Nederlandene i middelalderen Kategori:Oldtidsbyer