Hanne Hastrup (født 25. september 1940) er en dansk tegner og forfatter og skaberen af Cirkeline.

Hun er især kendt for fortællingerne om alfen Cirkeline med den røde, prikkede kjole og musevennerne Frederik og Ingolf. Disse optræder i billedbøger, bl.a. Cirkeline (1969) og Cirkeline flytter til byen (1998), i 19 tegnefilm produceret til DR-TV (1968-71, den sidste aldrig vist i tv) og i tre biograffilm, Cirkeline - Storbyens Mus (1998), Cirkeline - Ost og Kærlighed (2000) samt Cirkeline og Verdens mindste superhelt (2005).

Hanne Hastrup modtog i 1998 den prestigefyldte børnebogspris Bog- og Papirbranchens ansattes børnebogspris for Cirkeline-bøgerne.

Hanne Hastrup skriver og tegner stadig stadig nye historier om Cirkeline og vennerne.

Hanne Hastrup medvirkede også i serien om musen Musibal der blev sendt på TV 2 i 1990'erne, hvor hun tegner og fortæller historier.

Hun var i 1960-69 gift med Jannik Hastrup med hvem hun har døtrene Nanette og Maj Britt.

Hun har datteren Sidse fra et andet ægteskab og danner i dag par med Sten Utke.

Filmmanuskripter Cirkeline - Storbyens Mus (Circleen – City Mouse) (1998) (co-writer) Cirkeline XI – Højt fra træets grønne top (1970) (writer) Cirkeline X – Kanon-fotograf Fredrik (1970) (writer) Cirkeline VI – Zigeunerne (1968) (writer) Cirkeline V – Den fremmede (1968) (writer) Cirkeline IV – Sofus på flyvetur (1968) (writer) Cirkeline IX – Månen er en gul ost (1970) (writer) Cirkeline VIII – Klodsmus (1970) (writer) Cirkeline VII – Cirkeline på ferie (1970) (writer) Cirkeline III – 2 + 2 = 5 (1968) (writer) Cirkeline II – På med vanten (1968) (writer) Cirkeline I – Åh, sik’en dejlig fødselsdag (1968) (writer)

Bogudgivelser Cirkeline, 1969 Marguerite Duras, 1970 Casper og Lottes færdselsbog, 1978 Cirkeline og alle de andre børnesange fra radio og TV, 1989 Cirkelines fødselsdag, 1995 Cirkeline flytter til byen, 1998 Cirkeline & Cirkeline flytter til byen, 1999 Cirkelines sangbog, 1999 God jul Cirkeline, 2000 Godmorgen Cirkeline, 2000 Cirkeline – ost og kærlighed, 2004 Cirkeline – storbyens mus, 2004 Cirkeline på opdagelse, 2007 Cirkeline – tæl til 10, 2009 Cirkeline bliver til, 2009

Litteraturpriser 1998, BMF’s Børnebogspris: Cirkeline flytter til byen 2002, Frimærke eller pengeseddel: frimærke med Cirkeline, værdi 10,50 kr.

Referencer

Kategori:Børnebogsforfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Modtagere af BMF's børnebogspris