Michael Mühlebach Christiansen alias Jøden (født 7. august 1974 i Skanderborg) er en dansk rapper, der er kendt for sin tykke østjyske dialekt. Han udgav sit debutalbum Monkeyjuice (produceret af DJ Static) i foråret 2007 og hittede med singlen Hamrer Løs, gæstet af Peter Sommer.
I 2020 udkom soloen Jahudi som bl.a. opnåede 1. pladsen på den danske vinylhitliste
Michael Mühlebach Christiansen er opvokset i Skanderborg men har de seneste år været bosat i på Amager efter et årti i Århus. Han fik tildelt kælenavnet Jøden da han var lille. Dengang vidste han hverken hvad Israel, intifada eller Palæstina-konflikten var. Han var en meget mager knægt, der havde den slags plysfrisure, som tyskerne gav jøderne under Anden Verdenskrig.
Mühlebach Christiansen er med i rapcrewet Pimp-A-Lot, bl.a. sammen med den dansk-palæstinensiske rapper Mohamed Marwan og har været med i MC's Fight Night op til flere gange, senest dog som vært i 2006, 2007 og 2008.
I 2010 deltog han i TV 2 Zulus program, Zulu Kvæg-ræs og han var medvært på på liveshowet, UPS! Det er live.
I 2011 udgav han singlen "Gamle Dreng" sammen med Jonny Hefty. Året efter medvirkede han i endnu et TV 2 Zulu-program Tåber på eventyr, sammen med sin tidligere medvært i UPS! Det er live, Karsten Green.
Jøden udgav i samarbejde med Jonny Hefty i september 2013 albummet Den Fede..
I de senere år er Jøden blevet kendt som en særdeles offentlig AGF-fan og deltager bl.a. fast i diverse podcasts, f.eks. "Hvid Røg" sammen med Sture Sandø samt "En FCK fan, en BIF fan og en AGF fan går ind på en bar" sammen med Dan Rachlin og Heino Hansen. Derudover er Jøden en del af super-rapgruppen "Den Evige Nedtur", bl.a. sammen med Søren Karim Bech (fra Bogfinkevej) samt Ham den Lange. Deres numre handler om Aarhus og i særdeleshed AGF. Efter AGFs mesterskab i 2026 udgav gruppen f.eks. nummeret "Champions League".
Diskografi
som Jonny Hefty & Jøden
Singler "Gamle Dreng" (2011) "Vi Går Aldrig Hjem" (2012) "Tung Som En Sten" (2013) "Kom Igen" (2013)
Albums Monkeyjuice (23. april 2007) Den Fede' (30. september 2013) Jahudi (2. oktober 2020)
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Hiphoppere fra Danmark Kategori:Personer fra Skanderborg Kategori:Personer fra Aarhus Kategori:Rappere fra Danmark