Tour de France 2007 var den 94. udgave af Tour de France der fandt sted i perioden 7. – 29. juli 2007. For tredje gang gik touren igennem England. Touren startede med en prolog i London, og første etape gik til Canterbury, Kent.

For første gang i historien var der ingen rytter, som kørte med startnummer 1 i Tour de France. Sidste års vinder Floyd Landis, som blev taget for doping, var endnu ikke officielt frataget sejren, men Tour de France-arrangøren ville alligevel ikke lade nogen køre med tallet.

På grund af alle dopingsagerne tidligere i 2007 blev alle rytterne opfordret til at skrive under på antidopingkontrakten fra UCI før start. På trods af dette blev løbet endnu engang præget af dopingafsløringer. Blandt de mest kendte ryttere var Alexander Vinokurov og Cristian Moreni, der blev udelukket undervejs, og Iban Mayo, der umiddelbart efter løbet blev afsløret i en positiv EPO-test.

Den mest spektakulære skandale handlede om den danske rytter Michael Rasmussen, der efter to etapesejre og med udsigt til den endelige samlede sejr, blev udelukket af sit eget hold Rabobank, fordi holdledelsen mente, at han havde løjet om sit opholdssted før Tour de France og dermed havde gjort det svært for dopingkontrollen at besøge ham under træningen. Michael Rasmussen blev dopingtestet adskillige gange undervejs, men alle tests var negative.

Vinder af løbet blev Alberto Contador med Cadel Evans og Levi Leipheimer på de øvrige podiepladser med blot 31 sekunders forskel mellem Contador og Leipheimer (nr. 1 og 3). Leipheimer blev dog senere diskvalificeret for doping. Tom Boonen vandt den grønne pointtrøje og Mauricio Soler den prikkede bjergtrøje.

Etaperne

Etape Dato Strækning km Type Etapevinder Den gule trøjeProlog 7. juli London 8 ITT Fabian Cancellara Fabian Cancellara1. 8. juli London-Canterbury 203 Flad Robbie McEwen Fabian Cancellara2. 9. juli Dunkerque-Gent 167 Flad Gert Steegmans Fabian Cancellara3. 10. juli Waregem- Compiègne 236 Flad Fabian Cancellara Fabian Cancellara4. 11. juli Villers-Cotterêts-Joigny 190 Flad Thor Hushovd Fabian Cancellara5. 12. juli Chablis-Autun 184 Flad Filippo Pozzato Fabian Cancellara6. 13. juli Semur-en-Auxois-Bourg-en-Bresse 200 Flad Tom Boonen Fabian Cancellara7. 14. juli Bourg-en-Bresse-Le Grand-Bornand 197 Bjerg Linus Gerdemann Linus Gerdemann8. 15. juli Le Grand-Bornand-Tignes 165 Bjerg Michael Rasmussen Michael Rasmussen Hviledag9. 17. juli Val d'Isère-Briançon 161 Bjerg Mauricio Soler Michael Rasmussen10. 18. juli Tallard-Marseille 229 Flad Cédric Vasseur Michael Rasmussen11. 19. juli Marseille-Montpellier 180 Flad Robert Hunter Michael Rasmussen12. 20. juli Montpellier-Castres 179 Flad Tom Boonen Michael Rasmussen13. 21. juli Albi 54 ITT Alexander Vinokurov Michael Rasmussen14. 22. juli Mazamet-Plateau-de-Beille 197 Bjerg Alberto Contador Michael Rasmussen15. 23. juli Foix-Loudenvielle 196 Bjerg Alexander Vinokurov Michael Rasmussen Hviledag16. 25. juli Orthez-Gourette-Col d'Aubisque 218 Bjerg Michael Rasmussen Michael Rasmussen 17. 26. juli Pau-Castelsarrasin 188 Flad Daniele Bennati Alberto Contador18. 27. juli Cahors-Angoulême 210 Flad Sandy Casar Alberto Contador19. 28. juli Cognac-Angoulême 55 ITT <del>Levi Leipheimer<del> Alberto Contador20. 29. juli Marcoussis-Paris Champs-Élysées 130 Flad Daniele Bennati Alberto Contador Totalt 3.547

Noter: Alexander Vinokurov er overstreget fordi han blev testet positiv for brug af doping under touren, og B-prøven viste sig også at være positiv.

Deltagere

thumb|280px|left|Rytternes nationer i Tour de France 2007.grøn = 1-9 ryttere, blå = 10-19, orange = 20+ og rød = 40+ ryttere. 189 ryttere fra 26 forskellige nationer startede i årets Tour. Spanien var bedst repræsenteret med 41 ryttere, mens Frankrig havde 36. Danmark havde kun én rytter, Michael Rasmussen, med, det samme som Sverige og Finland (henholdsvis Thomas Lövkvist og Kjell Carlström), Norge havde to ryttere med, Kurt-Asle Arvesen og Thor Hushovd. Det baskiske hold Euskaltel-Euskadi var det eneste hold, hvor alle ryttere var fra det samme land (Spanien).

Der var ingen tidligere Tour de France-vindere, som deltog i årets Tour, men tre ryttere havde vundet den grønne pointtrøje, Erik Zabel (1996-2001), Robbie McEwen (2002, 2004, 2006) og Thor Hushovd (2005).

36 af rytterne havde vundet en etape i Tour de France tidligere: Boogerd, Boonen, Calzati, Cancellara, Cardenas, Fedrigo, Flecha, Freire, García Acosta, Halgand, Hincapie, Hushovd, Ivanov, Mayo, McEwen, Mensjov, Mercado, Millar, Moreau, O'Grady, Pereiro, Popovych, Pozzato, Rasmussen, Sastre, Savoldelli, Schleck, Tosatto, Valverde, Vasseur, Verbrugghe, Vinokurov, Voigt, Weening, Zabel og Zabriskie.

15 ryttere havde cyklet med den gule førertrøje: Boonen, Cancellara, Dessel, Hincapie, Hushovd, McEwen, Millar, Moreau, O'Grady, Pereiro, Vasseur, Voeckler, Voigt, Zabel og Zabriskie.

21 af rytterne, som kørte hele Giro d'Italia tidligere på året, var også med i Touren: Aerts, Arroyo, Arvesen, Bruseghin, Cañada, Cioni, Cortinovis, Dean, Förster, Jegou, Knees, Krauss, Lancaster, Mayo, Merckx, Parra, Rasmussen, Savoldelli, Tosatto, Vila og Zabriskie. I tillæg var der 10 ryttere, som havde startet i Giroen, men var udgået undervejs: Cancellara, Halgand, Hincapie, Hushovd, McEwen, Napolitano, Ongarato, Popovych, Voeckler og Wegelius.

Hold 250px|thumb|Geraint Thomas fra Team Barloworld ved hold præsentationerne. 21 hold stillede til start ved løbet – alle havde 9 ryttere ved starten af Touren, 189 ryttere startede totalt. Holdene var:

Predictor-Lotto Quick Step-Innergetic

Team CSC

Ag2r Prévoyance Agritubel * Bouygues Télécom Cofidis, le Crédit par téléphone Crédit Agricole Française des Jeux

Gerolsteiner T-Mobile Team  Lampre-Fondital Liquigas Team Milram

Rabobank

Caisse d'Epargne Euskaltel-Euskadi Saunier Duval-Prodir

Astana

Barloworld *

Discovery Channel Pro Cycling Team

* Wild card holdene.

Favoritter før start Uden sidste års vinder Floyd Landis og storvinderen Lance Armstrong til start, var det ingen som blev udpeget som klar favorit til at vinde Tour de France 2007 på forhånd. Blandt favoritterne er disse blevet nævnt: Alexander Vinokurov (Astana), Alejandro Valverde (Caisse d'Epargne), Carlos Sastre (CSC), Levi Leipheimer (Discovery Channel), Denis Mensjov (Rabobank), Cadel Evans (Predictor-Lotto), Óscar Pereiro Sio (Caisse d'Epargne), Fränk Schleck (CSC) og Andreas Klöden (Astana). Michael Rasmussen (Rabobank) var favorit til at vinde den prikkede bjergtrøje som han havde gjort de to foregående år.

RytterHoldNoterAlexander Vinokourov AstanaStartede ikke i 2006, 5. plads i 2005 Andreas Klöden Astana3. plads i 2006, vinder af Tirreno-Adriatico 2007 Alejandro ValverdeCaisse d'EpargneStyrtede og udgik i 2006 og 2005, vinder af UCI ProTour 2006 Cadel Evans Predictor-Lotto5. plads i 2006 Carlos Sastre Team CSC4. plads i 2006 Levi Leipheimer Discovery Channel Pro Cycling Team13. plads i 2006 Andrey KashechkinAstanaStartede ikke i 2006, 2. plads i ungdomskonkurrencen i 2005 Denis Mensjov Rabobank6. plads i 2006 Fränk Schleck Team CSCVinder af 15. etape til L'Alpe d'Huez i 2006, 11. plads sammenlagt Christophe Moreau Ag2r Prévoyance8. plads i 2006, vinder af Dauphiné Libéré 2007 Vladimir KarpetsCaisse d'EpargneBedste unge rytter i 2004 Touren, vinder af Katalonien Rundt 2007 og Tour de Suisse 2007 Alberto Contador Discovery Channel Pro Cycling TeamVinder af Paris-Nice 2007 Michael Rogers T-Mobile Team10. plads i 2006; tre-gange Verdensmester i enkeltstartÓscar Pereiro Sio Caisse d'Epargne1. plads i 2006 udgik Sluttede i Top 5

Doping Før den 10. etape blev det kendt, at T-Mobile-rytteren Patrik Sinkewitz havde været testet positivt af testosteron udenfor konkurrencen den 6. juni. Tyskeren var allerede ude af løbet, efter at han havde kørt ind i en tilskuer under afslutningen af 8. etape, hvor han blandt andet pådrog sig et brækket kraveben.

De tyske tv-kanaler ARD og ZDF stoppede med at sende fra Tour de France efter dopingafsløringen.

19. juli blev det kendt, at Michael Rasmussen er fyret fra det danske cykellandhold for brud på meldepligten til dopingkontrollørerne før Tour de France. Rasmussen holdt en pressekonferencen på hviledagen i Touren, 24. juli, hvor han sagde, at han havde gjort en administrativ fejl, og at alle dopingprøver, som var taget under løbet, var negative.

24. juli kom det frem, at Alexandr Vinokurov var bloddopet, da han vandt den 13. etape i årets Tour. Efter at dopingafsløringen blev kendt, trak Vinokurovs hold, Astana, sig fra resten af Touren.

Før starten på den 218,5 kilometer lange 16. etape protesterede 8 af Tour-holdene mod doping ved at lade være med at starte på etapen. De seks franske hold Ag2r, Agritubel, Française des Jeux, Bouygues Télécom, Cofidis og Crédit Agricole, samt de to tyske hold Gerolsteiner og T-Mobile dannede en forening kaldt MPCC (bevægelsen for en troværdig cykelsport).

25. juli kom det frem, at Cristian Moreni fra Cofidis-holdet havde aflagt en positiv prøve af testosteron efter den 11. etape i årets Tour. Moreni indrømmede, at han havde gjort en fejl. Cofidis-holdet, som tidligere på dagen havde protesteret mod doping, trak sig fra Touren samme dag.

Michael Rasmussen blev om aftenen 25. juli udelukket fra Tour de France af sit hold, Rabobank, for at have løjet om sit opholdssted i ugerne før Touren. Han skal have været observeret i Italien, mens han påstod at han var i Mexico. Det var brud på Rabobanks etiske regler. Rasmussen havde haft dopingmistanker hængende over sig, siden det blev kendt, at han havde brudt meldepligten før Touren.

27. juli blev det kendt at direktøren for Touren, Prudhomme, vil stoppe samarbejdet med Det internationale cykelforbund (UCI) efter dopingskandalerne under årets Tour.

Natten til 28. juli gik der rygter om at endnu en rytter var taget i doping. Rytteren skulle være havet testet positivt efter den 14. etape og på det tidspunkt have en af trøjerne. Tour de France arrangøren ASO indtalte til pressekonference lørdag formiddag og tilbagebeviste dopingrygterne.

30. juli blev det offentliggjort, at Iban Mayo var testet positiv for brug af EPO. Testen blev taget under hviledagen 24. juli. Mayo blev umiddelbart suspenderet fra sit hold Saunier Duval-Prodir. Han vil blive smidt af holdet hvis B-prøven også er positiv.

Andre hændelser Den tyske cykelrytter Marcus Burghardt kolliderede med en Labrador retriever på 9. etape.

Sandy Casar kolliderede også med en hund under Touren

Trøjernes fordeling gennem løbet Noter (1) = Angiver Michael Rasmussens placering i det samlede klassement. Parentesen indeholder information om hans placering og point i bjergkonkurrencen, (2) = På første etape kørte Fabian Cancellara, vinderen af prologen i den gule førertrøje og Andreas Klöden bar den grønne pointtrøje. (3) = På ottende etape kørte Linus Gerdemann i den gule førertrøje og Mauricio Soler bar den hvide ungdomstrøje. (4) = På niende etape kørte Michael Rasmussen i den gule førertrøje og Sylvain Chavanel kørte i den prikkede bjergtrøje. (5) = På tiende til sekstende etape kørte Michael Rasmussen i den gule førertrøje og Mauricio Soler kørte i den prikkede bjergtrøje. (6) = Efter sekstende etape udgik Michael Rasmussen, og ingen bar den gule førertrøje på syttende etape. (7) = På attende til nittende etape kørte Alberto Contador i den gule førertrøje og Mauricio Soler i den prikkede bjergtrøje, så den hvide ungdomstrøje blev båret af Amets Txurruka.

Resultater Sammenlagt right|100px