Kynisme (fra græsk Kυνισμός, beslægtet med kyon = hund) er en filosofi, der med Sokrates som udgangspunkt hævder at menneskets lykke ikke beror på noget ydre, men på en indre frihed baseret på et liv i dyd. Kynikerne mente med Sokrates, at lever man i dyd, er man lykkelig. De flyttede dermed de gamle grækeres politiske ideal over i folks personlige moral.Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 132), forlaget Aschehoug, Oslo 1972, Betegnelsen stammer fra en græsk filosofisk skole, der blev grundlagt af Antisthenes fra Athen, men især gjort kendt igennem aforismerne om Diogenes i tønden. Tanker og udtryk fra kynikernes forkyndelse lever videre i vore dages kristne prædiken; og deres livsstil med fattigdom og nøjsomhed som idealet, har sat sig præg på munkevæsnet, især tiggermunke som franciskanerne. De regnes som forløbere for stoicismen. Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 135)
Antikkens kynikere stavedes tidligere Cyniker på både dansk og tysk. På tysk adskiller man i dag forskellen på antik og moderne kynisme i stavemåden zynismus om sidstnævnte. Det er blevet foreslået at fremhæve forskellen på dansk igennem at anvende neologismen "kynicisme" om moderne kynikere.Ulrik Huusom: Værensfilosofiske kilder. Diogenes, Stirner, Nietzsche, Heidegger, Sloterdijk. Forlaget Liebhaverbøger, 2016/2021.
Den moderne kynisme "Kynisme" i dag benyttes i betydningen "holdning præget af foragt for den menneskelige natur og ligegyldighed over for andres ulykke".
Peter Sloterdijk fremsatte i 1983 den tese, at kynisme (i den moderne betydning af ordet: stavet 'zynismus' på tysk) dominerer Vestens tænkemåde i 1900-tallet. * Peter Sloterdijk: Kritik af den kyniske Fornuft, Det lille forlag, 2005
Noter
Se også Kynisme (filosofi)
Kategori:Filosofi