thumb|Forbundsrepublikken Tysklands flag thumb|Rigsdagsbygningen i Berlin med "Enhedsflaget". Dette flag symboliserer Tysklands genforening og er hejst dag og nat. Tysklands flag er en vandret delt trikolore i farverne sort over rødt over gult. Den gule farve omtales på tysk som "guld" og skal være en mørk gul-gylden farvetone. Det er i størrelsesforholdet 3:5.
Den sort-rød-gule trikolore blev introduceret under Martsrevolutionen i midten af det 19. århundrede, hvor det kortlivede Frankfurtparlament (1848-50) foreslog dette flag til et forenet og demokratisk Tyskland. Med dannelsen af Weimarrepublikken efter 1. verdenskrig blev trikoloren indført som nationalflag i Tyskland. Efter 2. verdenskrig blev flaget både udpeget som Vest- og Østtysklands flag. De to flag var identiske indtil 1959, da der blev tilføjet socialistiske symboler til det østtyske flag. Siden genforeningen 3. oktober 1990 er den sort-rød-gule trikolore igen blevet Tysklands flag.
Det tyske flag har ikke altid benyttet sorte, røde og gyldne farver. Efter den preussisk-østrigske krig i 1866 indførte det preussisk-dominerede nordtyske forbund en sort-hvid-rød trikolore som sit flag. Dette flag blev senere det Tyske kejserriges flag og benyttet fra Tysklands samling i 1871 til 1918. Sort, hvid og rød blev genintroduceret som de tyske nationalfarver ved skabelsen af Nazi-Tyskland i 1933.
Farveordningen med sort-rød-guld og sort-hvid-rød har spillet en vigtig rolle i Tysklands historie og har haft forskellige betydninger. Det moderne flags farver er forbundet med det republikanske demokrati, der blev skabt efter 2. verdenskrig og har repræsenteret den tyske forening og frihed, men også det tyske folks personlige frihed.
Flagvarianter Statsflag Statsflaget har Tysklands nationalvåben, en sort ørn med rødt næb og røde kløer mod gult felt, på et skjold i dugen. Flaget er i størrelsesforholdet 3:5. Statsflaget blev indført 7. juni 1950 ved en forordning som også fastsatte præsidentflaget og postflaget. Anordnung über die deutschen Flaggen. Vom 7. Juni 1950. Det svarer til det flag, som blev benyttet som statsflag i landet i mellemkrigstiden, fra 1921 til 1933. Verordnung über die deutschen Flaggen. Vom 11. April 1921.
Tysklands statsflag følger et kontinentalt mønster, hvor nationalflaget benyttes som udgangspunkt suppleret med nationalvåbenet. Østrig og Ungarn følger samme mønster. De tyske delstater Baden-Württemberg, Hessen, Nordrhein-Westfalen, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Slesvig-Holsten og Thüringen har statsflag efter samme mønster. Det samme gælder forbundslandene i Østrig. Denne måde adskiller sig fra andre måder at lave statsflag på, f.eks. i de nordiske lande, hvor statsflagene er splitflag, eller den britiske model, hvor blåfarven på flagdugen indikerer statussen som statsflag (Blue Ensign).
Orlogsflag thumb|left|Tysklands orlogsflag hejst på fregatten "Niedersachsen". Orlogsflaget er baseret på statsflaget og har derudover et split. Også dette flag er i størrelsesforholdet 3:5. Tysklands orlogsflag blev indført i 25. maj 1956. Jörg-M. Hormann og Dominik Plaschke: Deutsche Flaggen. Geschichte – Tradition – Verwendung, 2006, s. 201. Orlogsflaget benyttes også som orlogsgøs, i dette tilfælde i mindre format. I officiel sammenhæng omtales det tyske orlogsflag som "tjenesteflag for søstridskræfterne".
Det tyske orlogsflags split føjer sig ind i rækken af flag for søforsvaret i stater omkring Østersøen. Der er det almindeligt, at orlogsflagene har split, som i Danmarks og Polens orlogsflag, eller både split og tunge, som i Sveriges, Finlands og Estlands orlogsflag.
Militære faner thumb|Fane for afdelinger i Tysklands forsvarsstyrker. Nationalfarverne sort, rødt og gult lægges også til grund for fanerne, som benyttes af Tysklands forsvarsstyrker. Fanerne er udformet med stribede duge, som har nationalvåbenet i midten. Dugen er kvadratisk (1 x 1 m), besat med frynser og er fæstet til en stang. Fanespydet indeholder et Jernkors i en laurbærkrans. Fanerne er af samme model, men afdelingernes navn påføres et bånd som fæstes til stangen lige under fanespydet. Harry D. Schurdel: «Die Truppenfahne der Bundeswehr — eine Dokumentation», Heraldischer Verein «Zum Kleeblatt» von 1888 zu Hannover, Jahrbuch 1984/85, s. 126-163.
Fanerne blev indført i 1965 og blev første gang givet til Vagtbataljonen, en afdeling som sorterer under Forsvarsdepartementet, og som udfører ceremonielle opgaver og har til opgave at beskytte centrale personer og bygninger knyttet til Forbundsregeringen. Senere, under forbundspræsident Heinrich Lübke, fik alle afdelinger tildelt faner.
Præsidentflag thumb|left|Præsidentflaget over Schloss Bellevue. Forbundsrepublikkens præsident fører et kvadratisk flag baseret på Tysklands nationalvåben: Den sorte ørn med rødt næb og røde klør på en gul dug omgivet af røde kanter. Præsidentflaget blev indført i 1950.Jf. note 3. Bortset fra detaljer i tegningen af ørnen svarer Tysklands præsidentflag af i dag til det, som blev benyttet i Weimarrepublikken fra 1921 til 1933.
Præsidentflaget benyttes på præsidentens residens Schloss Bellevue i Berlin og ellers for at indikere forbundspræsidentens nærvær, på køretøjer eller i om bord i søforsvaret. Dets anvendelse og funktion svarer til kongeflagets i monarkier.
Guld eller gul? thumb|En version af de tyske flag, hvor det guldfarvede område har fået en metallisk guldfarve. Denne version var nogle gange brugt i officielle henseender før introduceringen af forbundsregeringens designdirektiver i 1999.
Inden for vexillologien skelner man sjældent mellem guld eller gul; inden for heraldikken, er de begge gule. Ved det tyske flag har man dog en skelnen: Farven der bruges i flaget er guld, ikke gul.
Da den sort-rød-guldige trikolore blev indført i Weimarrepublikken som dets flag, blev det kritiseret af konservative, monarkister og højrefløjen, som omtalte farverne som Schwarz-Rot-Gelb (sort-rød-gul), Schwarz-Rot-Senf (sort-rød-sennep) eller endda Schwarz-Rot-Scheiße (sort-rød-lort). Da nazisterne kom til magten i 1933, blev sort-hvid-rød farverne fra Kejseriget Tyskland (før 1918) hurtigt genindført og deres propagandamaskine fortsatte med med at miskreditere Schwarz-Rot-Gold, ved at benytte de samme nedsættende bemærkninger som tidligere blev brugt af monarkisterne.
Den 16. november 1959 oplyste den tyske højesteret (Bundesgerichtshof), at brugen af "sort-rød-gul" og tilsvarende havde "gennem års nazistisk agitation havde brugen af sort-rød-gul nået en betydning, som svarede til ondsindet bagvaskelse af statens demokratiske symboler" og er i dag en fornærmelse .Federal Court of Justice of Germany (16. november 1959). 3 StR 45/59. Som heraldikeren Arnold Rabbow opsummerede i 1968, "det tyske flag er sort-rød-gul, men de kaldes sort-rød-guld."
Tilbage til guld? Ifølge Erardo Rautenberg bør den gule farve udskiftes med en egentlig guldfarvet stribe, da han mener, den i højere grad symboliserer demokrati.Rautenberg, Erardo: "»Gold steht für Demokratie«", i Jüdische Allgemeine, 15/7 2010, side 1.
Historie Farvernes oprindelse thumb|Flag i de tyske farver, men med rækkefølgen gult, rødt, sort benyttet under Hambacher Fest i maj 1832. thumb|Flaget i sort, rødt og gult blev benyttet af de republikanske revolutionære i Berlin i marts 1848. Tysklands flag daterer sig fra tiden omkring frihedskrigen mod Frankrig under Napoleon. Flere muligheder angives som udgangspunkt for flagets farver. En teori henviser til, at farverne i flaget er de samme, som gennem århundrederne har været benyttet i våbenet for Det hellige romerske rige af den tyske nation, med en sort ørn med rødt næb og røde klør på et gult felt. Dette er våbenfarver som også blev benyttet af Habsburgerne, her dog sort og gult. En anden teori henviser til uniformsfarverne for Lützower Jäger, et frikorps som blev stiftet i 1813 til kamp mod Napoleon. En tredje teori henviser til, at studenterforeningen i Jena i 1816 fik ny fane i farverne rødt over sort over rødt og med en gul egekvist i midten. En national sammenslutning af studenterforeninger tog den 19. oktober 1818 farverne sort, rødt og gult som sine farver.
Farvekombinationen sort, rødt og gult blev benyttet af den liberale og radikale bevægelse i 1800-tallet og farverne blev forbundet med kamp for demokrati og national enhed mod den konservative orden, som var etableret i Europa efter Wienerkongressen.
Farverne sort, rødt og gult blev også benyttet af mindre tyske stater. Fyrstedømmet Waldeck-Pyrmont førte farverne i vandrette striber som sit flag fra 1814 til 1918, og derefter blev samme flag ført af Fristaten Waldeck-Pyrmont fra 1918 til 1929. Frem til 1918 førte også de to linjer af fyrstedømmet Reuss flag i farverne sort, rødt og gult, den ældre linje i vandrette striber, den yngre linje i vertikale. Farverne er i disse tilfælde afledt af hovedfarverne i de respektive fyrstehuses våben.
Det tyske forbund (1848) thumb|left|Orlogsflag for den tyske rigsflåde, 1848–1852 Flaget i sort, rødt og gult blev antaget som Det tyske forbunds flag 9. marts 1848 og blev benyttet frem til 1867. Fra 1848 og frem til 1852 blev flaget, suppleret af en gul kanton med sort dobbeltørn, benyttet som orlogsflag for den fællestyske marine. Et selvstændigt handelsflag i farverne sort, rødt og gult, men uden kantonen med nationalvåbenet, blev indført ved lov af 12. november 1848. Gesetz betreffend die Einführung einer deutschen Kriegs- und Handelsflagge. Vom 12. November 1848. Artikel 3: Die deutsche Handelsflagge soll aus drei gleich breiten, horizontalen, schwarz, roth, gelben Streifen bestehen, wie die Kriegsflagge, jedoch mit dem Unterschiede, daß sie nicht das Reichswappen trägt.
Fordi flaget blev benyttet af den liberale og radikale bevægelse i 1800-tallet, blev det afvist af det konservative Preussen, og da Det nordtyske forbund blev stiftet i 1867, fik dette farverne sort, hvidt og rødt i flaget. Dette blev i 1871 også kejserrigets flag. Der blev dermed etableret to konkurrerende farvetraditioner i Tyskland, hvor farvekombinationen var knyttet til forskellige politiske programmer. Sort, hvidt og rødt blev knyttet til monarki og konservatisme, mens sort, rødt og gult blev forbundet med liberale og republikanske programmer.
Det nordtyske forbund (1867–1871) og Kejserriget (1871–1919) Det nordtyske forbund under ledelse af Preussen valgte i 1867 farverne sort, hvidt og rødt (Schwarz-Weiß-Rot) til sit flag. Flaget var fastlagt i artikel 55 i grundloven for Det nordtyske forbund. Verfassung des Norddeutschen Bundes. Vom 16. April 1867. Artikkel 55: Die Flagge der Kriegs- und Handelsmarine ist schwarz-weiß-roth. Handelsflaget blev reguleret ved lov af 25. oktober 1867, hvor størrelsesforholdet blev fastsat til 2:3. Verordnung, betreffend die Bundesflagge der Kauffahrteischiffe. Vom 25. Oktober 1867.
Der er to opfattelser af oprindelsen af farvekombinationen sort, hvidt og rødt. Den almindeligste opfattelse forklarer dem som kombinationen af Preussens sort-hvide flag og hansestædernes traditionelle røde og hvide flag. Forbundets ledende skikkelse, Otto von Bismarck, forklarede imidlertid flagfarverne som en kombination af Preussens sort og hvidt og Brandenburgs rødt og hvidt.