thumb|De centrale hørebaner i centralnervesystemet leder fra sneglen (cochlea) i det indre øre via hørenerven (nervus cochlearis; cochlear nerve) og videre til hørecenteret (cortex auditivus; auditory cortex) i hjernebarkens tindingelap . (Central) Auditory Perception Disorder (APD) (også kaldet CAPD) er samlebetegnelsen for tilstande, hvor hjernen har svært ved at bearbejde høreindtryk, selvom hørelsen som sådan fungerer normalt.(Central) Auditory Processing Disorders—The Role of the Audiologist. American Speech-Language-Hearing Association (ASHA), 2005.Diagnosis, Treatment and Management of Children and Adults with Central Auditory Processing Disorder . American Academy of Audiology, Clinical Practice Guidelines, 2010.Fakta om APD. www.apd.dk Hentet 3. oktober 2021. Patienter med APD har således et normalt lydinput fra det indre øre og videre til hørenerven, men centralnervesystemet har problemer med at opfatte og bearbejde lydindtrykket i de centrale hørebaner, der inkluderer hørecenteret, som ligger i hjernebarkens tindingelap.

Diagnose Der findes ikke diagnostiske tests, der med sikkerhed kan afgøre, hvorvidt et barn/en patient har APD.Moore DR (2011) The diagnosis and management of auditory processing disorder. Language, Speech, and Hearing Services in Schools 42: 303-8. doi: 10.1044/0161-1461(2011/10-0032). Børn med APD kan have problemer med taleforståelse, når der er baggrundsstøj, med at opfatte en besked, specielt hvis den er flerleddet, og ofte også med retningshørelsen.Ugeskrift for Læger, 169:18, 30. april 2007. Ifølge Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab har patienter med APD symptomer, der viser sig som vanskeligheder med et eller flere af følgende områder:Udredning og behandling af Auditory Processing Disorder. Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab under Dansk Selskab for Otolaryngologi - Hoved & Halskirurgi, opdateret 1. februar 2014. Hentet 3. oktober 2021. Lokalisation og lateralisation af lyd (retningsbestemmelse) Auditiv diskrimination (høre forskel på ord, der ligner hinanden) Auditiv mønstergenkendelse Temporale aspekter af hørelsen Talegenkendelse i baggrundsstøj (forstå tale i støj) Auditive færdigheder ved konkurrerende akustiske signaler (f.eks. dikotisk lytning) (høre i støj) Auditive færdigheder ved forringede akustiske signaler Huske mundtlige beskeder Klare telefonsamtaler Læse og/eller stave Følge instruktioner med flere led Lære fremmedsprog og vanskelige ord

Behandling Børn, der er er blevet diagnosticeret med APD, bør behandles på samme måde som de behandler børn, der er blevet diagnosticeret med sprog- og indlæringsproblemer.Kamhi AG (2011) What speech-language pathologists need to know about auditory processing disorder. Language, Speech, and Hearing Services in Schools 42: 265-72. doi.org/10.1044/0161-1461(2010/10-0004). Tidlig auditiv træning (høretræning) øger muligheden for at udnytte hjernens plasticitet. Høretræningen kan finde sted i form af leg og øvelser og kan også inkludere træning på musikinstrument. Behandlingen tilrettelægges af en tale/hørepædagog og udføres i samarbejde med forældre, lærere og pædagoger.

Referencer

Eksterne kilder

Christian Worsøe: Når hjernen ikke kan høre. I: Psykolog Nyt nr. 6 – 2004. En artikel som for en stor del er baseret på Teri James Bellis: When the Brain Can’t Hear. New York: Simon & Schuster, Pocket Books, 2002. APD Auditory Processing Disorder: Når hjernen ikke forstår hvad ørerne hører. www.apd.dk Hentet 3. oktober 2021.

Kategori:Udviklingsforstyrrelser Kategori:Indlæringsvanskeligheder