thumb|Space Shuttle Insignia Rumfærge-programmet var det fjerde bemandede rumfartsprogram, der blev gennemført af den amerikanske rumfartsorganisation NASA. Programmet var aktivt fra 1981 til 2011. Programmets officielle navn, Space Transportation System (STS), blev fastlagt i den oprindelige plan fra 1969 for et system med et genanvendeligt rumfartøj, hvilket var det eneste, der blev finansieret af programmet. Rumfærgeprogrammet blev planlagt under Nixons præsidentperiode og tog sin begyndelse i 1969. Den formelle beslutning om iværksættelse blev truffet den 5. januar 1972.The Space Shuttle Decision:NASA's Search for a Reusable Space Vehicle, kap. 9, nasa.gov Den første bemandede flyvning med det udviklede rumfartøj, der på dansk blev kaldt rumfærgen, fandt sted med missionen STS-1, der blev opsendt den 12. april 1981.
Rumfærgen blev opsendt lodret og kunne medbringe en last på 22.700 kg, ud over sin besætning med cirka syv astronauter, til lavt jordkredsløb. Under landingen fungerede rumfærgen som et svævefly, der gled ned gennem atmosfæren uden motorkraft og landede på en landingsbane.
Rumfærgen har været det eneste bemandede rumfartøj med vinger, der har opnået kredsløb og landing. Det har også været det eneste bemandede rumfartøj der kan genbruges og har været i kredsløb om jorden flere gange.
De primære missioner for rumfærgen var at transportere store laster til kredsløb (herunder adskillige elementer af Den Internationale Rumstation (ISS), Rumteleskopet Hubble og jupiter-sonden Galileo), at virke som et laboratorium i kredsløb om jorden og stå for servicemissioner til Hubble og besætningsrotation på ISS.
Rumfærgen kunne også indsamle satellitter eller andet fra kredsløb og bringe det tilbage til jorden, men disse muligheder blev sjældent benyttet da opsendelser med rumfærge er så dyre at det for det meste bedre kunne betale sig at opsende en helt ny satellit.
Hvert fartøj blev designet til at skulle holde til 100 opsendelser og dette skulle svare til 10 års brug. Men pga. omkostninger der var meget højere end forventet har der ikke været nær så mange rumfærgeopsendelser som oprindeligt planlagt.
Programmet har haft i alt fem fartøjer: Columbia (1981-2003), Challenger (1983-1986), Discovery (1984-2011), Atlantis (1985-2011) og Endeavour (1992-2011) NASA Orbiter Fleet NASA plus testfartøjet Enterprise (1977). Den hyppigst opsendte rumfærge er Discovery med 37 opsendelser, den blev opsendt for første gang 30. august 1984.
Den tidligste planlægning af rumfærge-programmet startede i de sene 1960'ere og programmet har domineret NASAs bemandede aktiviteter siden midten af 1970'erne. Ifølge The vision for space exploration skulle rumfærgen bruges til at færdiggøre ISS inden 2010 hvorefter den ville blive pensioneret og skulle afløses af Orion fartøjet, men disse planer blev ændret pga. præsident skift.
I 2009 var det til overvejelse hos den nyvalgte præsident Barack Obama om rumfærge-flyvningerne skulle forlænges yderligere.Rumfærger på Obamas hasteliste Ingeniøren Der var afsat penge på budgettet til at fuldføre de resterende planlagte flyvninger og i tilfælde af forsinkelser eller andre problemer havde rumfærge-programmet fået et års længere levetid frem til 2011. Senate budget panel: Shuttle can fly another year billnelson.senate.gov
Nødsituationer 200px|thumb|Rumfærgen fra opsendelse til landing (normal flyvning) Under opsendelsen kan en eller flere af rumfærgens tre hovedmotorer svigte: T-0: Færgens hovedmotorer tænder 6,6 sekunder før faststofraketterne – hvis computerne finder uregelmæssigheder ved hovedmotorerne, slukker de dem og annullerer faststofraketternes tænding (T=0). Dette er sket fem gange (STS-41-D, STS-51-F, STS-51, STS-55 og STS-68). Hvis først faststofraketterne er blevet tændt må man flyve og vente til de er brændt ud. Det er for risikabelt at bortkaste dem mens de stadig brænder. RTLS (Return To Launch Site): Når faststofraketterne brænder ud efter 123 sekunder vender rumfærgen næsen mod Kennedy Rumfartscenteret. Dette vil ske i 35 km højde uden større luftmodstand. De resterende hovedmotorer bruges til at decelerere færgens opnåede hastighed, hvorefter brændstoftanken kastes og færgen svæveflyver. De 37 km til Kennedy Rumfartscenteret tilbagelægges på 25 min. TAL (Transoceanic Abort Landing): Ved T+2:30 minutter vil et motorsvigt give færgen en parabelbane der ender i Europa eller Afrika. 45 minutter efter starten vil færgen svævelande i Istres (Frankrig), Rota (Spanien) eller Dakar (Senegal). AOA (Abort Once Around ): TAL og ATO overlapper hinanden og i overlappet kan et motorsvigt begrænse færgens muligheder til en enkelt tur rundt om Jorden med landing 90 minutter efter starten. Dette bruges også ved kabinetrykfald, strømsvigt o.lign. ATO (Abort To Orbit): Fra T+5:30 minutter kan færgen opnå en minimumshøjde for et stabilt kredsløb. Indtil T+8:30 (Main Engines Cut-Off) vil kredsløbets højde vokse til det når den planlagte højde.
Rumfærgemissioner Det var oprindelig planlagt at der skulle være rumfærge-afgang en gang om ugen. Rumfærgerne skulle bringe astronauter til en rumstation hvorfra de kunne flyve videre til Månen eller Mars. Rumfærge-missionerne skulle også sætte kommercielle satellitter ud og udføre forskning i rummet. Det var meningen at de store investeringer skulle tjene sig selv ind. 1980'erne De første fem rumfærgeflyvninger var bemandede testflyvninger med Columbia. På de første missioner var besætningen kun på to astronauter der sad i katapultsæder i tilfælde af en nødsituation i lav højde. Varigheden og antallet af passagerer steg efterhånden som missionerne gik fra testfase til drift.
Opsendelserne sker altid fra Kennedy Space Center (Florida) mens Edwards Air Force Base (Californien) er det sikreste landingssted pga. de langstrakte udtørrede saltsøer. Rumfærgerne landede derfor i starten på Edwards og blev transporteret tilbage til Kennedy-centeret, hvilket var en stor omkostning. På de senere missioner er det derfor altid Kennedy-centeret der benyttes som landingsbane, medmindre vejret eller andre kritiske forhold ikke tillader det. White Sands Missile Range i New Mexico er den tertiære landingsplads der kun er blevet brugt af STS-3 i 1982. Det er også et enormt område af udtørrede saltsøer, men ved landingen ødelagde gipsstøv nogle af kaklernes overflade.
1981 right|thumb|150px|Columbia klar til første flyvning. 20px|STS-1 logo STS-1 (Varighed: 2 døgn, besætning: 2) Første flyvning med Columbia. 20px|STS-2 logo STS-2 (Varighed: 2 døgn, besætning: 2) Første gang, et bemandet genbrugeligt rumfartøj fløj ud i rummet for anden gang. 2 missioner
1982 20px|STS-3 logo STS-3 (Varighed: 8 døgn, besætning: 2) Den eksterne tank var ikke længere hvid, for at opnå en vægt formindskning på 375 kg undlod man at male rumfærgen. 20px|STS-4 logo STS-4 (Varighed: 7 døgn, besætning: 2) Missionen medbragte det første kommercielle eksperiment og klassificeret militær last for Forsvarsministeriet (USA) (DoD). 20px|STS-5 logo STS-5 (Varighed: 5 døgn, besætning: 4) Besætningen udvides fra to til fire. Den første planlagte rumvandring i rumfærge-programmet blev aflyst pga. fejl på rumdragten. 3 missioner. Total 5
1983 right|thumb|150px|Rumfærgen Challenger. 20px|STS-6 logo STS-6 (Varighed: 6 døgn, besætning: 4) Første flyvning med Challenger. Første rumvandring i rumfærgeprogrammet udføres. Satte TDRS-1 i kredsløb. 20px|STS-7 logo STS-7 (Varighed: 6 døgn, besætning: 5) Den første amerikanske rumfærge-mission med en kvindelig astronaut. 20px|STS-8 logo STS-8 (Varighed: 6 døgn, besætning: 5) Den første opsendelse hvor en rumfærge skulle opsendes om natten. 20px|STS-9 logo STS-9 (Varighed: 10 døgn, besætning: 6) En tysk astronaut blev den første i rummet fra Den Europæiske Rumorganisation med den første Spacelab. 4 missioner. Total 9
1984 right|thumb|150px|Discovery i rummet. 20px|STS-41-B logo STS-41-B (Varighed: 8 døgn, besætning: 5) Første landing på Kennedy Space Center. Ændring af missionskoder. 20px|STS-41-C logo STS-41-C (Varighed: 7 døgn, besætning: 5) Medbragte Long Duration Exposure Facility. 20px|STS-41-D logo STS-41-D (Varighed: 6 døgn, besætning: 6) Første flyvning med Discovery. 20px|STS-41-G logo STS-41-G (Varighed: 8 døgn, besætning: 7). 20px|STS-51-A logo STS-51-A (Varighed: 9 døgn, besætning: 5) Satte to satellitter ud og bragte to retur til jorden. 5 missioner. Total 14
1985 right|thumb|150px|Atlantis lander. 20px|STS-51-C logo STS-51-C (Varighed: 3 døgn, besætning: 5) Militær mission for DoD, o-ringsproblem. 20px|STS-51-D logo STS-51-D (Varighed: 7 døgn, besætning: 7) Medbragte den første rumturist (gratist), den republikanske senator Jake Garn. 20px|STS-51-B logo STS-51-B (Varighed: 7 døgn, besætning: 7) Spacelab-3, syv personer om bord. 20px|STS-51-G logo STS-51-G (Varighed: 7 døgn, besætning: 7) Medbragte Sultan Salman Al Saud (Saudi-Arabien). 20px|STS-51-F logo STS-51-F (Varighed: 8 døgn, besætning: 7) Spacelab-2. 20px|STS-51-I logo STS-51-I (Varighed: 7 døgn, besætning: 5) Satte tre satellitter ud. 20px|STS-51-J logoSTS-51-J (Varighed: 4 døgn, besætning: 5) Første flyvning med Atlantis. 20px|STS-61-A logo STS-61-A (Varighed: 7 døgn, besætning: 8) Spacelab D1, otte personer om bord. 20px|STS-61-B logo STS-61-B (Varighed: 7 døgn, besætning: 7) Satte tre satellitter ud. 9 missioner. Total 23 1986 right|thumb|150px|Challenger-ulykken. 20px|STS-61-C logo STS-61-C (Varighed: 6 døgn, besætning: 7) Medbragte den republikanske senator Bill Nelson. 20px|STS-51-L logo STS-51-L (Varighed: 73 sekunder, besætning: 7) Challenger-ulykken. Medbragte skolelæreren Christa McAuliffe, alle syv personer om bord omkom. 2 missioner. Total 25
1988 20px|STS-26 logo STS-26 (Varighed: 4 døgn, besætning: 5) "Return to flight", genoptagelse af rumfærgeflyvningen efter to års pause. Satte TDRS-3 i kredsløb. 20px|STS-27 logo STS-27 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Militær mission for DoD. Stor skade på varmeskjold. 2 missioner. Total 27
1989 20px|STS-29 logo STS-29 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Satte TDRS-4 i kredsløb. 20px|STS-30 logo STS-30 (Varighed: 4 døgn, besætning: 5) Venus-sonden Magellan. 20px|STS-28 logo STS-28 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Militær mission for DoD. Usædvanlig varme på varmeskjold. 20px|STS-34 logo STS-34 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Galileo-sonden opsendt. 20px|STS-33 logo STS-33 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Militær mission for DoD. 5 missioner. Total 32
1990'erne Mange ændringer i programmet efter Challenger-ulykken, nødudgang på rampe, tilbagevenden til de gamle missionskoder. Man vendte i en periode tilbage til at benytte Edwards som landingsbane. 1990 right|thumb|150px|Hubble-teleskopet. 20px|STS-32 logo STS-32 (Varighed: 10 døgn, besætning: 5) Long Duration Exposure Facility retur til jorden. 20px|STS-36 logo STS-36 (Varighed: 4 døgn, besætning: 5) Militær mission for DoD. Noget skade på varmeskjold. 20px|STS-31 logo STS-31 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Hubble-rumteleskopet opsendt. 20px|STS-41 logo STS-41 (Varighed: 4 døgn, besætning: 5) Ulysses sonden. 20px|STS-38 logo STS-38 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Militær mission for DoD. Lander igen på Kennedy Space Center for første gang efter Challenger-ulykken. 20px|STS-35 logo STS-35 (Varighed: 9 døgn, besætning: 7) ASTRO-1. 6 missioner. Total 38
1991 20px|STS-37 logo STS-37 (Varighed: 6 døgn, besætning: 5) Compton Gamma Ray Observatory (CGRO). 20px|STS-39 logo STS-39 (Varighed: 8 døgn, besætning: 7) Militær mission for DoD. 20px|STS-40 logo STS-40 (Varighed: 9 døgn, besætning: 7) Spacelab (SLS-1). 20px|STS-43 logo STS-43 (Varighed: 9 døgn, besætning: 5) TDRS-5. 20px|STS-48 logo STS-48 (Varighed: 5 døgn, besætning: 5) Upper Atmosphere Research Satellite (UARS). 20px|STS-44 logo STS-44 (Varighed: 7 døgn, besætning: 6) Militær mission for DoD. 6 missioner. Total 44
1992 right|thumb|150px|Endeavour opsendelse. 20px|STS-42 logo STS-42 (Varighed: 8 døgn, besætning: 7) International Microgravity Laboratory-1 (Spacelab).