Glamour (engelsk: The Bold and the Beautiful) er en amerikansk tv-serie, der i øjeblikket kører på 34. år i USA og 31. år i Danmark. Serien debuterede i 1987 på CBS i USA, og i 1990 debuterede den på Kanal 2 i Danmark. Siden blev den vist på TV Danmark, TvDanmark 2, TV Danmark igen, Kanal 4 (indtil november 2011) og (siden marts 2012) Canal 9.

Handling

Serien er et klassisk eksempel på en sæbeopera. Serien omhandler de to konkurrerende modefirmaer Forrester og Spectra. Derudover handler serien også om de to familiers indbyrdes intriger.

Produktion I både USA og Danmark vises der et nyt afsnit hver dag (bortset fra weekender), dog er Danmark et par år bagud, i forhold til USA.

Popularitet Glamour var da serien var på sit højeste et af Kanal 4's mest sete programmer, men tilslutningen er konstant faldende. Det er også den udenlandske TV-serie der er blevet vist i længst tid i Danmark, og den slår endda Beverly Hills 90210. Serien er dog også ofte blevet kritiseret for at være kedelig og have mangel på action i forhold til serier i samme genre som Horton-sagaen og Melrose Place. Danmark og Italien er de to lande hvor serien nåede størst udenlandsk popularitet, og derfor har de to lande også fået mindre roller i selve serien, da Bridget Forrester f.eks. studerer i København, og da Italien ofte er værtsland for Forresters modeshows.

Personer Forrester familien er hovedpersonerne i serien. Familien består af Eric Forrester og Stephanie Forrester der grundlagde familiefirmaet. De har sønnerne Ridge Forrester og Thorne Forrester og døtrene Kristen Forrester og Felicia Forrester. Alle er involveret i modebranchen.

Eksterne henvisninger

Kategori:Sæbeoperaer fra USA Kategori:Tv-programmer fra CBS Kategori:Amerikanske tv-serier fra 1980'erne Kategori:Amerikanske tv-serier fra 1990'erne Kategori:Amerikanske tv-serier fra 2000'erne Kategori:Amerikanske tv-serier fra 2010'erne Kategori:Amerikanske tv-serier fra 2020'erne