BMW E36 var den tredje generation af bilfabrikanten BMWs 3-serie. Bilen kom på markedet i december 1990 som efterfølger for E30 og blev som sedan bygget frem til april 1998. Med teknikken fra E36 blev også BMW-modellerne Compact og Z3 bygget.
Fra april 1998 blev E36 løbende afløst af efterfølgeren E46. I august 2000 udgik Compact, mens Z3 fortsatte frem til december 2002.
De fleste af E30-varianterne kom også som E36, men der kom ikke nogen model med firehjulstræk, som først igen kunne fås i efterfølgeren E46. Derudover fandtes der en sportslig variant med kraftfuld sekscylindret motor (M3).
Fra efteråret 1997 kunne E36 fås med sideairbags.
Modelhistorie I denne modelserie blev den todørs sedan, som hos forgængeren havde samme mål som den firedørs, fra januar 1992 afløst af en fladere og bredere coupé. I marts 1993ADAC special Gebrauchtwagen '97. München, februar 1997. (på tysk). kom cabrioletversionen, mens stationcarversionen Touring først fulgte i juni 1995.
I juni 1994 kom den tredørs version Compact med 20 centimeter kortere bagende på markedet; akselafstanden var den samme. I starten havde den løst monteret antenne, men fra 1995 og frem blev den indbygget i el-bagruden.
Compact videreførte nogle konstruktive træk fra E30, som f.eks. bagakslens byggemåde. Instrumentbrættet var nyudviklet, med valseformede ventilationsdyser og diverse kontakter fra E30. 316i Compact blev mellem maj 1999 og august 2000 solgt med en 1,9-litersmotor fra E46. Denne motor med 77 kW (105 hk) var med et drejningsmoment på 165 Nm ved 2500 omdr./min. samlet set mere "elastisk" at køre end 1,6-litersmotoren frem til 1999 med 150 Nm ved 3900 omdr./min. Udenfor Tyskland fandtes der andre motor- og karrosserikombinationer, f.eks. havde den amerikanske udgave af 318i Cabriolet fra 1996 M44-motoren med 103 kW (140 hk).
Baur byggede en cabrioletsedan i 310 eksemplarer (Baur-TC4). Den var baseret på E36 Limousine, som til dette formål havde fået demonteret bagruden og størstedelen af taget, men ikke ruderammerne. Stofkalechen gik fra bilens bagende over C-søjlerne op til forenden. På højde med B-søjlen var der blevet indbygget en tværbærer til forstivelse af taget; kalechen kunne i halvt åbnet tilstand befæstiges på denne. I denne stilling svarede bilen til en sedan med et lidt større, åbent soltag. TC4 kunne købes med alle til E36 Limousine tilgængelige benzin- og dieselmotorer.
Produktionstidsrum Modelvariant Typebetegnelse Fra Til Limousine E36/4 December 1990 April 1998 Coupé E36/2 Januar 1992 April 1999 Cabriolet E36/2C Marts 1993 April 1999 Compact E36/5 Juni 1994 August 2000 Touring E36/3 Juni 1995 Maj 1999 M3 Coupé E36/2S September 1992 April 1999 M3 Cabriolet E36/2CS Januar 1994 April 1999 M3 Limousine E36/4S August 1994 Februar 1998
Karrosserivarianter
Specialmodeller Mellem 1994 og 1995 blev specialmodellen 318iS Class II bygget. Den fandtes kun som Limousine og var en homologationsserie i 2500 eksemplarer, heraf 1000 til Tyskland. Den blev bygget samtidig med M3 GT, som den havde visse optiske træk fra. Ud over den standardmonterede M-pakke havde frontkofangeren en "M-læbe" med såkaldte "GT-hjørner" samt den todelte hækspoiler fra M3 GT. Det begrænsede oplag af M3 GT (356 eksemplarer) blev kun bygget og solgt i farven "British Racing Green", med undtagelse af én enkel bil i "Arktissilber Metallic". Kabinen i M3 GT havde visse ægte carbonapplikationer. Der fandtes også en M-Clubsport i et begrænset oplag på 500 eksemplarer.
Tidsrum Betegnelse Motor(er) Karrosseriform(er) Styktal Kort beskrivelse 1993–1994 325is M50B25 Kun for USA. 1994 M3 Euro-Spec S50B30 Coupé 45 Kun for Canada. Fra 1996 regulært salg jf. USA-specifikationer. 1994–1995 318iS Class II M42B18 Limousine 2500 (1000 til Tyskland) Homologationsmodel for STW. 1994–1995 M3 GT S50B30 (effektøget) Coupé 356 Homologationsmodel for FIA GT class II, IMSA GT og langdistancerally. 1995 M3 LTW (Lightweight) S50B30 Coupé 100-125 (afvigende angivelser) Kun for USA. 1996 M3 Compact S50B32 Compact 1 Enkelt eksemplar bygget til jubilæum for tidsskriftet auto motor und sport, vundet i konkurrence. 1997 M Clubsport 318is, 320i, 323i, 328i Coupé 500 Kun for Tyskland. 1998 M3 Evo Imola Individual S50B32 Coupé 50 Kun for Storbritannien. Ofte fejlagtigt betegnet GT2. 1998 M3 GT Individual S50B32 Coupé 50 Kun for Storbritannien. 1999 M3 Anniversary Edition S52B32 Coupé, Cabriolet 50, 70 Kun Australien 1999–2000 323ti Sports Limited Edition M52B25 Compact Ikke begrænset Kun for Tyskland.
Facelift E36 var en af de få 3-serie modeller, som i sin samlede levetid blev produceret uden større optiske facelifts.
I oktober 1991 blev stabilisatorens ophængning og dens styring modificeret. Fra dette tidspunkt af blev forakselstabilisatoren på alle E36'ere styret af en længere, opadrettet pendulstav fra fjederbenet, ligesom på M3 i hele dennes produktionstid.
I september 1993 fik E36 sit første mindre facelift, hvor sidespejlene fik støjreducerende kno-pper på indersiden og forkofangeren blev erstattet af en mere moderne version. Samtidig fik modellen som standard sideblinklys i forskærmene.
Den mest iøjnefaldende kosmetiske ændring af E36 var fra foråret 1996 små modifikationer af forlygterne (lysteknik) og blinklysene i forskærmene, samt BMW-nyrerne og kofangeren fortil og bagtil.
Hvor de første modeller stadigvæk havde H1-linseforlygter samt lysegrå kunststofkofangere med store køleluftåbninger, fik den faceliftede E36 H7-forlygter, aerodynamisk optimerede sidespejle og forlygteafdækninger (fortsat med små støjdæmpende kno-pper) samt sideblinklys integreret i forskærmene.
Den faceliftede model havde ligeledes let V-formede og udadrettede BMW-nyrer samt mørkere grå sidelister og kunststofkofangere med fint ribbede køleluftindtag og en gennemgående horisontal fuge. Grunden hertil var, at kofangeren nu også mod merpris kunne bestilles i bilens farve.
De standardmonterede, heldækkende hjulkapsler af kunststof beholdt deres grundlæggende design, men blev med faceliftet lidt bredere og tredimensionelt designet og forsynet med en stærkere glinsende klar lak. Kabinen i den faceliftede E36 havde nyt indtræk og førerairbag som standardudstyr. I biler med passagerairbag, som var ekstraudstyr, havde cockpittet en lidt mere moderne udformning, da handskerummet foran passagersædet bortfaldt og cockpittet blev let skrånende. Modellen fik også et optisk betydeligt mere attraktivt airbagrat med farvet BMW-emblem, som hidtil kun havde været præget i kunststoffet.
Tidslinje 1990 December: Introduktion af E36 Limousine i følgende versioner: 316i 73 kW (99 hk) 318i 83 kW (113 hk) 320i 110 kW (150 hk) 325i 141 kW (192 hk)
1991 Oktober: Dieselversion 325td med 85 kW (115 hk).
1992 Januar: Todørs coupé med følgende motorer: 318is 103 kW (140 hk) 320i 110 kW (150 hk) 325i 142 kW (193 hk)
September: M3 Coupé med 210 kW (286 hk).
1993 Marts: Todørs cabriolet med følgende motorer: 318i 85 kW (115 hk) 320i 110 kW (150 hk) 325i 141 kW (192 hk)
September: Mindre facelift. 316i og 318i nu med 75 kW (102 hk) hhv. 85 kW (115 hk). Coupé nu også som 316i med 75 kW (102 hk).
Oktober: Turbodiesel 325tds med ladeluftkøler og 105 kW (143 hk).
1994 Juni: Introduktion af den tredørs 316i Compact med 75 kW (102 hk).
August: Firecylindret turbodiesel 318tds med 66 kW (90 hk). Compact nu også som 318ti med 103 kW (140 hk). M3 nu også som Limousine.
1995 Januar: 325i afløses af 323i med 125 kW (170 hk) og 328i med 142 kW (193 hk).
Juni: Introduktion af stationcarversion Touring med følgende motorer: 318i 85 kW (115 hk) 320i 110 kW (150 hk) 328i 142 kW (193 hk) 318tds 66 kW (90 hk) 325tds 105 kW (143 hk)
September: M3 nu 3,2 liter med 236 kW (321 hk).
1996 Forår: Mindre facelift.
September: 318is/ti nu 1,9 liter, men med uændret effekt.
1997 September: Touring nu også som 316i med 75 kW (102 hk). Compact nu også som 323ti med 125 kW (170 hk). Mulighed for sideairbags som ekstraudstyr til samtlige versioner.
1998 April: E36 Limousine afløses af E46. Cabriolet, Coupé, Compact og Touring fortsætter uændret.
1999 April: Ny Cabriolet og Coupé.
Maj: 316i Compact nu 1,9 liter med 77 kW (105 hk) fra E46. 318ti Compact udgår. Ny Touring.
2000 August: Compact udgår som den sidste E36-model. Den E46-baserede afløser følger året efter.
Tekniske data Benzinmotorer