Bolivia (guaraní: Mborivia; quechua: Buliwya; aymara: Wuliwya), officielt Den Flernationale Stat Bolivia (spansk: Estado Plurinacional de Bolivia), er en suveræn stat i det vestlige Sydamerika.Verdensundhedsorganisationen. "Bolivia (Plurinational State of)." who.int. Hentet 22. december 2019.Forenede Nationer. "Bolivia (Plurinational State of)." data.un.org. Hentet 22. december 2019. Bolivia er en indlandsstat, der grænser op til Brasilien i nord og øst, Paraguay i sydøst, Argentina i syd, Chile i sydvest og Peru i nordvest. Hovedstaden er Sucre, mens La Paz er regeringsby og landets finansielle centrum. Bolivias største by og industrielle centrum er Santa Cruz de la Sierra, der ligger i den lavtliggende østbolivianske region Llanos Orientales.
Bolivia er en enhedsstat inddelt i ni departementer. Landets geografi varierer fra Andesbjergenes tinder i vest til Amazonområdets lavlande i øst. En tredjedel af Bolivias samlede areal udgøres af Andesbjergene. Med 1.098.581 km2 er Bolivia det femte største land i Sydamerika, det 27. største land i verden, og verdens syvende største indlandsstat. Bolivia og nabolandet Paraguay er de eneste indlandsstater i Amerika. Trods sin størrelse er Bolivia et økonomisk såvel som militært svagt land.Schenoni, Luis. "Subsystemic Unipolarities?" Strategic Analysis 41, 2017. Side 74–86.
Bolivia har et indbyggertal på ca. 11 millioner. Befolkningen er multietnisk og består af indfødte folk, mestizer, europæere, asiater og afrikanere. De racemæssige og sociale skel, der voksede frem i tiden under det spanske overherredømme, er stadig tydelige i det moderne Bolivia. Spansk er Bolivias officielle og mest udbredte sprog, men 36 indfødte sprog har også status af officielle. Heraf er guaraní, aymara og quechua de mest talte.
Før den spanske kolonisering var den bolivianske Andesregion en del af Inkariget, mens det nordlige og østlige lavland var befolket af uafhængige stammer. I det 16. århundrede kom spanske conquistadors til det nuværende Bolivia fra byerne Cusco (Peru) og Asunción (Paraguay), og de erobrede hurtigt magten i området. Som en del af de spanske kolonibesiddelser var Bolivia underlagt audienciaen i Charcas. De spanske konger byggede i høj grad deres imperium på det sølv, der blev udvundet i Bolivias miner.
Bolivia erklærede sig for uafhængigt i 1809, hvorpå 16 år med krig fulgte. Den 6. august 1825 opstod den moderne stat Bolivia, opkaldt efter folkehelten Simón Bolívar. Siden sin uafhængighed har Bolivia oplevet lange perioder med politisk og økonomisk ustabilitet. Landet har mistet adskillige territorier, bl.a. Acre til Brasilien og dele af lavlandet Gran Chaco. Bolivia har været uden adgang til havet siden Salpeterkrigen (1879-84), hvor Chile annekterede den bolivianske stillehavskyst. Bolivia har gennem aftaler med sine nabolande dog indirekte adgang til både Stillehavet og Atlanterhavet. Bolivia forblev politisk stabil frem til 1971, hvor Hugo Banzer ved et statskup erstattede Juan José Torres' socialistiske regering med et militærdiktatur. Torres blev myrdet af en højreorienteret dødspatrulje i Argentinas hovedstad Buenos Aires i 1976. Banzers diktatur slog hårdt ned på alle former for venstreorienteret og socialistisk modstand, og en lang række bolivianere blev dræbt eller tortureret. Banzer blev væltet i 1978, men vendte senere tilbage som demokratisk valgt præsident i perioden 1997-2001.
Bolivia er medlem af FN, IMF, NAM, OAS, UNASUR, ACTO, BancoSur og ALBA. Bolivia er Sydamerikas næstfattigeste land og er et uland med en fattigdomsrate på 38,6 %.Internationale Valutafond. "List of South American countries by GDP per capita." World Economic Outlook, 20. marts 2019. Hentet 22. december 2019. Landet har dog en af Latinamerikas laveste kriminalitetsrater.HispanTV. "Bolivia es el 3º país más seguro de Latinoamérica." hispantv.com, 26 januar 2018. Landets økonomiske aktiviteter omfatter bl.a. landbrug, skovbrug, fiskeri og minedrift samt fabrikation af tekstiler og tøj. Bolivia er rigt på mineraler, bl.a. tin, sølv og lithium.
Etymologi Bolivia er navngivet efter Simón Bolívar, lederen af den spansk-amerikanske frihedskrig (1810–25). Venezuelas leder, Antonio José de Sucre, havde af Bolívar fået valget mellem enten at beholde Øvre Peru (det nuværende Bolivia) under den nyligt dannede republik Peru som forenede provinser, eller at erklære området selvstændigt af Vicekongen i Peru, der havde domineret størsteparten af regionen. Sucre valgte at danne en ny nation og med lokal opbakning opkaldte han den efter Simón Bolívar.
Republikken hed oprindeligt República de Bolivia. Navnet blev officielt vedtaget af den nyligt udråbte republik den 3. Oktober 1825. I 2009 blev vedtaget en ny forfatning for Bolivia og i den forbindelse med landets officielle navn ændret til Estado Plurinacional de Bolivia (Den flernationale stat Bolivia) for at understrege den multietniske kultur og den oprindelige befolknings betydning for landet.
Historie
Præ-kolonitiden thumb|Afbildning af Solguden på Solens port i Tiwanaku. Arkæologiske fund viser, at Andesregionen har været beboet de sidste 20.000 år.History of Bolivia, boliviabella.com Bolivias vestlige del (højlandet) har været været beboet i hvert fald 2.500 år, hvor indbyggerne domesticerede lamaen og dyrkede afgrøder i form af kartofler og quínoa. De ældste ruiner i Bolivia findes i Chiripa og dateres til omkring 1.200 f.Kr. I højlandet på Altiplano opstod omkring år 300 Tiwanaku-kulturen (spansk: Tiahuanaco), der bl.a. beherskede metalbrug. Tiwanuku-kulturen blomstrede i årene frem til omkring år 1.000, hvor klimaforandring medførte Tiwanukus undergang. Området blev overtaget af aymaraerne, der beboede højsletten.
Området blev omkring 1.450 invaderet af inkaerne under ledelse af Pachacuti og senere Tupac Inka. Området blev indlemmet i Inkariget som regionen Qullasuyu, men havde i modsætning til de øvrige områder erobret af inkaerne en forholdsvis autonom status i riget. Andre stammer indvandrede til det nuværende Bolivia i tiden efter 1.000 e.Kr., bl.a. Mollo-stammen og Moxos-stammen, der beboede den nordlige og den østlige del af lavlandet.
Spansk kolonisering I 1525 nåede spanierne til Inkariget. Spanierne medbragte sygdomme, der var dødelige for den oprindelige befolkning i landet, og befolkningstallet faldt drastisk i perioden herefter, da mange bukkede under for de nye sygdomme, herunder skoldkopper og mæslinger. Det spanske indtog og den efterfølgende borgerkrig i Inkariget førte til Inkarigets fald i 1533, hvilket medførte, at det nuværende Bolivia kom under spansk dominans i den spanske provins Ny Kastilien. Spanierne konstaterede, at området var rigt på mineraler, særlig sølv. Spanierne udnyttede områdets mineralforekomster intensivt og tvangsudskrev den oprindelige befolkning til at arbejde som slaver i minerne.
Sølvforekomsterne var koncentreret omkring bjerget Cerro Rico ("Det Rige Bjerg") og spanierne grundlagde dér byen Potosí, der i store perioder af den spanske koloniperiode var den største by i begge amerikanske kontinenter.The History of Potosi, Bolivia, boliviabella.com
Uafhængighed
thumb|Oversigt over Bolivias tabte landområder efter uafhængigheden. Det hvide areal er Bolivias nuværende udstrækning. De farvede markerer afståelserne til Chile(rød), Brasilien (i to omgange, lilla og blå) og Paraguay (grøn). Uafhængighed fra Spanien blev erklæret i 1809, men der fulgte 16 års kamp, før republikken kunne proklameres den 6. august 1825 efter den bolivianske frihedskrig.
Under præsident Mariscal Andres de Santa Cruz oplevede Bolivia den mest fremgangsrige periode i sin historie med store sociale og økonomiske fremskridt. Forskellige krige mod dets naboer blev udkæmpet med succesfuld udgang. Vendepunktet kom måske ved Paucarpata hvor en konføderation af hære fra Peru og Bolivia besejrede chilenske og peruvianske rebeller. Efter sejren blev der underskrevet en fredsaftale der bl.a. tillod de besejrede at vende tilbage til Chile med alle deres våben i behold. Senere vendte de tilbage med de selvsamme våben og besejrede konføderationen. Efter dette nederlag var de næste 60 år i boliviansk historie præget af kup og kortlivede grundlove. Bolivias svaghed blev udstillet i Salpeterkrigen (1879–84), hvor Bolivia mistede sine rige nitratfelter i departementet Litoral og havnen Antofagasta (og dermed adgangen til havet) til Chile. Siden uafhængigheden har Bolivia mistet over halvdelen af sit territorium til nabolandene grundet krige, hovedsageligt ved Freden ved Petrópolis i 1903 og efter Chacokrigen (1932–35).
Fremvæksten af den nationalistiske revolutionsbevægelse (1951)
Revolutionistpartiet Movimiento Nacionalista Revolucionario (MNR) voksede frem som et parti med bred støtte. Efter, at deres sejr i præsidentvalget 1951 var blevet underkendt, indledte MNR en fremgangsrig revolution 1952.San Jose State University - The National Revolution of 1952 in Bolivia av Thayer Watkins Under ledelse af præsident Víctor Paz Estenssoro, indførte MNR med stærk folkelig støtte almindelig stemmeret, gennemførte omfattende jordreformer med uddannelse for landdistrikternes folk og statsovertagelse af de største tinminer.
Tolv år med tumultarisk styre splittede MNR. I 1964 styrtede en junta præsident Paz Estenssoro ved udgangen af hans tredje periode ved magten.Federal Research Division, Library of Congress A Country Study: Bolivia - The Unfinished Revolution Da præsident René Barrientos Ortuño, et tidligere medlem af juntaen og valgt 1966 omkom, fulgte en række svage regeringer. På grund af den almindelige uorden og de voksende folkelige protester indsatte militæret, MNR og andre oberst Hugo Banzer som præsident i 1971. Banzer styrede med støtte fra MNR mellem 1971 og 1974. Efter splittelse i koalitionen erstattede han derefter civile med medlemmer fra de væbnede styrker og afbrød alle politiske aktiviteter.Federal Research Division, Library of Congress A Country Study: Bolivia - The Banzer Regime Økonomien voksede under størstedelen af Banzers præsidenttid, men brud på de menneskelige rettigheder og finansielle kriser i slutningen af hans styre undergravede støtten til ham. Han blev tvunget til at afholde valg i 1978,Encyclopedia of World Biography on Hugo Banzer Suárez og Bolivia gik atter ind i en periode med politisk turbulens.
Militærregeringer: García Meza og Siles Zuazo (1978)
Valgene 1979 og 1981 var uafgjorte og prægedes af valgsvindel. Der gennemførtes statskup, modkup og installeredes interimsregeringer. I 1980 gennemførte general Luis García Meza Tejada et hensynsløst og voldsomt kup, som ikke havde folkelig støtte. García kom til magten på vilkår af, at hans regering skulle sidde ved magten i kun et år, men da året var omme, fremtrådte han i TV og erklærede, at han ville blive siddende.Ireland.com - Astroturfing all the way to No 1 av Brian Boyd Hans regering blev kendt for brud på de menneskelige rettigheder, narkotikahandel og økonomisk vanstyre.Federal Research Division, Library of Congress A Country Study: Bolivia - Transition to democracy Under hans præsidentperiode indtrådte den inflation, som senere skulle svække Bolivias økonomi. Han dømtes i 1989Federal Research Division, Library of Congress A Country Study: Bolivia - The Legislature i sit fravær for flere forbrydelser, blandt andet mord, og udleveredes fra Brasilien i 1995 for at udstå en 30-årig fængselsstraf.Instituto Nacional de Estadística - Época Republicana (1900-2000) Bolivias statistiska institut - historia 1900-2000 af Carlos D. Mesa Gisbert
Efter, at militære rebeller havde tvunget García Meza til at gå af i 1981, kæmpede yderligere tre militærregeringer i 14 måneder med Bolivias voksende problemer. Uroligheder tvang militæret til at sammankalde den kongres, som valgtes i 1980, og tillade den at vælge en ny præsident. I oktober 1982, 22 år efter sin første præsidentperiode (1956-1960), blev Hernán Siles Zuazo atter præsident.
Sánchez de Lozada og Banzer: Liberalisering af økonomien (1993-2001)