thumb|Kort over Slesvig og Slesvigs bydele thumb|Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken thumb|Patricierhus Langegade 6 Slesvig (, sønderjysk SljasvigJens Byskov: Modersmaalet, 1947, s. 215) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten. Den er et administrativt centrum i Sydslesvig og bispesæde. Den har ca. 24.500 indbyggere. Byen er opstået på nordsiden af fjorden Slien, efter at vikingehandelspladsen Hedeby opløstes.
Byen gav i middelalderen navn til hertugdømmet Slesvig, som var dansk indtil 1864. Det danske mindretal i Sydslesvig har skoler og kulturinstitutioner i byen, herunder gymnasiet A.P. Møller-Skolen.
Navnet I 804 forekommer navnet Sliestorp, som tidligere mentes at kunne være et tidligt navn for Slesvig. Bynavnet Slesvig er sammensat af ordene Sli og Vig. Navnet Slesvig betyder altså Bugten ved Slien. På den lokale danske dialekt kaldtes byen Sljasvig med betoning på den anden stavelse.
Geografi Geografisk set ligger Slesvig i det sydvestlige Angel cirka 30 kilometer syd for Flensborg. Købstaden strækker sig næsten i en halvkreds omkring Sliens Lille Bredning.
Direkte nord for Slien ligger Slesvigs bykerne med domkirken og fiskerbyen Holmen. Øst for Holmen ligger Slesvigs nye bydel Friheden (Auf der Freiheit) med det nye danske gymnasium. Vest for den gamle by ligger den i 1600-tallet opvoksede bydel Lolfod (Lollfuß) samt den langs Slien beliggende park Kongeengen. Ud for Kongeengen i Slien ligger Mågeøen, som kaldes således efter de mange måger, der i tidligere tid havde tilhold herJens Jessen: Mellem Østersø og Vesterhavskildringer af land og folk i Sønderjylland og de nordiske kongeriger, 1887, s. 47. Bakkerne nord for indrebyen og Lolfod hedder Galbjerg (også: Gallebjerg og Galgebjerg) og Hestebjerg med den lille bydel Hønsehusene (Hühnerhäuser). På Galbjerg fandtes tidligere Mikkelskirken. Syd for Gottorp Slot og tæt ved nabobyen Bustrup befinder sig Frederiksberg (også Kratbjerg, tysk: Friedrichsberg). Nord for den indre by ligger Nystaden (Neustadt), Klapskov (Klappschau) og Sankt Jørgen eller Jørgensby med byens psykiatriske klinikker. Vest for Gottorp Slot ligger skovområderne Dyrehaven og Pøl Hegn (også Pøleskov). Slesvigs møllebæk udspringer nord for byen og passerer både Polérdammen (ty. Polierteich) og Kalvedammen (Kälberteich), inden den munder ved Holm Nor ind i Sliens Lille Bredning. Indsøen Brudesøen ligger i Sankt Jørgen.
Byen var i 1700-tallet administrativt inddelt i otte kvarterer. De første fem kvarterer udgjorde den indre by, det 6. kvarter Holmen, det 7. kvarter Lolfod med Hestebjerg og Hønsehuse og det 8. kvarter Frederiksberg (Kratbjerg)Ernst Petersen: Alt-Schleswigs Quartiere, Straßen und Gassen, i: Beiträge zur Schlewiger Stadtgeschichte 1959, sider 28-44. Byens ældste dele med Domkirken, Rådhuset og Rådhustorv omfatter området mellem Kalvedam/Kalvegade i nord, Slagtergade i øst og Slien/Skibsbrogang (siden 1888 Hafenstraße/Havnegade) i sydZeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte, 49. bind, side 143. Byens gågade strækker sig fra Munkebrogade via Korntorvet til Byvej/Stadtweg.
Historisk set hører byen under følgende sogne: Domsognet, bestående af midtbyen med Domkirken, Holmen, Domteglgården, nogle huse i Jørgensby og den nord for byen liggende avlsgård Klapskov Michaelis Sogn, bestående af Lolfod, Hestebjerg, Hønsehusene, Jørgensby samt tilgrænsende landsbyer (Lyrskov med Arnholt, Isted, Gammellund, Jydbæk, Skovby, Husby) Frederiksberg Sogn, bestående af Frederiksberg (Kratbjerg) og gården Ør Skt. Hans Sogn (Skt. Johannes Sogn), bestående af Sankt Hans Klostret og parcellerne på Friheden Den tidligere danske garnisionsmenighed på Gottorp Slot var organiseret som frimenighedMørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 318Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 573
Historie Vikingetid
Byen Slesvig opstod på nordsiden af fjorden Slien, efter at vikingehandelspladsen Hedeby opløstes. Hedeby var den vigtigste handelsplads i vikingetiden, ligesom der er fundet tegn på en omfattende håndværksaktivitet. Allerede i 948 blev byen bispesæde. Her virkede også biskop Poppo, som døbte Harald Blåtand. Ifølge de skriftlige kilder blev Hedeby ødelagt flere gange ved midten af 1000-tallet, og i 1050 afbrændtes byen endeligt af den norske konge Harald Hårderåde. Arkæologiske fund viser, at bebyggelsen ophørte, og i stedet flyttede indbyggerne til den nuværende by Slesvig, hvortil de nye, mere dybtgående skibe bedre kunne sejle. Selve Hedeby blev aldrig genopbygget.
Middelalder thumb|Petersportalen fra Slesvig Domkirke, ca. 1180. I 1020 indviedes den første domkirke. I 1115 indsatte Kong Nils sin unge nevø, Knud Lavard, som jarl i Sønderjylland. Knud Lavards bopæl blev Jørgensborgen på Mågeøen. I 1200 fik Slesvig som den første danske by stadsret. Slesvig fik sin stadsret af Svend Grathe i 1155, men mistede allerede i løbet af middelalderen status som førende handelsby i Østersøområdet til Lübeck, men bevarede sin politiske og religiøse status. Slesvig blev flere gange befæstet ved både borg og bymur, senest ved Gottorp Slot, hvorfra Sønderjylland i en længere tidsperiode blev styret. I 1459 var slottet en overgang i Christian 1.s besiddelse. I 1522 oprettedes her et møntsted, hvor der blev slået mønter for blandt andre Frederik 1. og Christian 3.
Allerede omkring 1100 oprettede, den daværende danske konge, Kong Erik Ejegod, Mikaelsklostret. Klostret befandt sig uden for byens grænser på Mikaelsbjerget. I 1191/1196 blev klostret flyttet fra Slesvig til Gudholm i Angel. Klosterkirken blev endnu i 1900-tallet anvendt som sognekirke. Omtrent 100 år senere blev Sankt Hans Klostret på Holmen oprettet. I 1234 kom Gråklostret til, som blev oprettet på initiativ af hertug Abel. Gråklostret var i middelalderen beboet af munke fra Franciskanerordenen, og var indrettet i Slesvigs tidligere danske kongegård. Et år senere kom, med Maria Magdalene Klosteret, byens fjerde kloster til. Maria Magdalene Klosteret var et dominikanerkloster og befandt sig lige syd for domkirken. Efter reformationen blev klosteret lukket. På samme sted byggedes senere den såkaldte Hattensche Hof.
I 1250 lod hertug Abel sin bror, Kong Erik Plovpenning, myrde på Slien. Abel blev betragtet som ansvarlig for mordet, men det lykkedes ham at få 24 riddere til at sværge på hans uskyld ved landstinget i Viborg, hvorefter han blev kåret til konge den 1. november 1250.
I 1356 hærgede pesten i byen og en stor del af byens indbyggere døde.
I 1486 blev Missale Slesvicense trykt i byen. Missalet regnes for et højdepunkt i dansk bogtryk.
Renæssance thumb|Prospekt af Slesvig by fra Georg Braun og Franz Hogenbergs Civitates Orbis Terrarum (1500-tallet). Med reformationen kom det såkaldte Gråkloster i byens besiddelse. Klosterkirken blev i 1530 ombygget til Rådhuset. Efter landsdelinger i 1544 og frem til 1701 var Slesvig hjemby for de gottorpske hertuger. I 1600-tallet eksisterede der formodentlig en bro mellem Slesvig og Mågeøen.
1700-tallet I 1711 blev forstæderne Lolfod, Frederiksberg og Hønsehuse indlemmet i byen, som nu blev omtalt som den kombinerede købstad Slesvig.
1800-tallet I 1820 blev den største psykiatriske anstalt i det danske monarki grundlagt ved Slesvig under ledelse af lægen Peter Willers Jessen, som var født i Flensborg. Anstalten var tegnet af C.F. Hansen. Arvtageren til klinikken er det store psykiatriske hospital Helios Klinikum Schleswig.
I 1800-tallet blev den slesvigske stænderforsamling oprettet. Indtil 1850 havde den hjemsted i Slesvigs rådhus.
Efter de dansk-tyske krige blev byen tysk. I 1883 blev Slesvigs eneste byport i Langegade, Høje Port eller Angelboport (på tysk Hohes Tor eller Angelboetor), nedrevet. Langegade var i middelalderen den eneste vej ud af byen til Angel. I årene 1888 til 1894 blev det 112 meter høje nygotiske domkirketårn bygget.
Befolkningsudvikling fra år 1803 til 1860: I 1803 7.823 indbyggere I 1835 11.040 indbyggere I 1840 11.204 indbyggere I 1845 11.551 indbyggere I 1855 12.411 indbyggere I 1860 12.197 indbyggere
I 1879-1917 var Slesvig provinshovedstad for provinsen Slesvig-Holsten i Preussen. Byen huser stadig den slesvig-holstenske overlandsret og landsforvaltningsret. Slesvig er amtsby i kredsen Slesvig-Flensborg. Byen har en beskeden industri.
Politik Slesvigs borgmester er Stephan Dose (SPD). Slesvig byråd (Stadtversammlung) består af 40 medlemmer.
Ved seneste kommunalvalg i maj 2023 fik byrådet følgende fordeling Statistik Slesvig-Holsten: Gemeindewahlen Stadt Schleswig. Valgdeltagelse i Slesvig by lå på 44.8 %.
Parti Procent Mandater CDU 27,5 % 11 SPD 21 % 8 SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening) 17,8 % 7 De Grønne 15,2 % 6 Borgerliste BfB (Bündnis für Bürger) 6,7 % 3 FDP 4,5 % 2 Borgerliste FWS (Freie Wähler für Schleswig) 4,2 % 2 Linke 3,0 % 1
Byvåben Det nuværende byvåben blev indført i 1935, men kan føres tilbage til et bysegl fra 1299 . På blå bund ses en portløs gylden kreneleret mur (tindemur) samt kreneleret tårn, suppleret med en gylden månesegl og en seksstrålende gylden stjerne. Nederst i skjoldet ses blå og sølvfarvede bølger.
Muren henviser til den tidligere Jørgensborg på Mågeøen. Bølgerne symboliserer Slien. Betydningen af halvmånen og stjernen er derimod ukendt. Himmellegemerne fandtes allerede på Knudsgildens ældste segl fra slutningen af 1100-tallet. Farverne svarer til Sønderjyllands/Slesvigs farver blå og gulv.
Kultur og seværdigheder
Kirker thumb|Den katolske Ansgarkirke i Slesvig thumb|Ansgarhuset i Slesvig Byens femskibede domkirke Sankt Petri, som er opført i perioden fra 1100-tallet til 1400-tallet, er siden 1894 forsynet med Nordtysklands næsthøjeste kirketårn og rummer både en række hertugelige gravmonumenter og adskillige mindelser om de dansk-tyske forbindelser. Pragtfulde er især Hans Brüggemanns altertavle Bordesholmalteret, som oprindeligt hørte hjemme i klostret i Bordesholm og kong Frederik 1.`s gravmæle. Også kong Nils skal være gravsat her, men graven kendes ikke. Slesvig Domkirke er en del af Den europæiske rute for teglstensgotik.
Trefoldighedskirken i bydelen Frederiksberg er bygget i årene 1650/1651 under hertug Frederik 3. Den enskibede kirke er opført i munkesten. Det nygotiske tårn kom til under prøjserne i 1872.
Ved siden af domkirken findes også en dansk, en katolsk samt en baptistisk kirke. Den nuværende danske menighed i Slesvig blev oprettet i 1922. De holdt de første år gudstjeneste i Slesvighus og i slotskirken på Gottorp Slot. Først i 1968 blev Ansgarkirken indrettet. Kirken blev indrettet i den forhenværende Ansgarskole. Baptistkapellet i Byvejen er opført i 1877. Kapellet er dermed den ældste baptistkirke i Slesvig-Holsten.
Af Slesvigs middelalderlige klostre kan nævnes Gråklostret i den indre by og Sankt Hans Kloster på Holmen.
Der er flere kirkgårde i byen (Domkirkegård, Michaelis kirkegård, Frederiksberg/Kratbjerg og den lille kirkegård ved Bymark (Stadtfeld)Kirkegården ved Bymarken blev oprettet 1618 og var bl. a. gravsted for henrettede og uægte børn, sml. Flensborg Avis, 29. nov. 2023, s. 7).
Museer Byen rummer museerne Schleswig-Holsteinische Landesmuseen på Gottorp Slot med den genoprettede barokhave Nyværkhave (Neuwerkgarten) og den gottorpske kæmpeglobus, bymuseet Stadtmuseum i Günderoth Gård og folkemindemuseet Volkskunde Museum på Hesterberg. Bymuseums speciale er fotoudstillinger af høj karat. Folkemindemuseet har de seneste år vist en lang række utraditionelle udstillinger, flere af dem er semi-permanente, bl.a. en kriminalhistorisk udstilling om Tysklands første kvindelige bankrøver.
Teatre