Mick Foley (født 7. juni 1965) er en tidligere amerikansk wrestler, der har wrestlet for bl.a. World Championship Wrestling (WCW), Extreme Championship Wrestling (ECW), World Wrestling Entertainment (WWE) og Total Nonstop Action Wrestling (TNA) under forskellige ringnavne, primært Mankind, Cactus Jack og Dude Love. Han har siden 2011 været på en særlig legende-kontrakt med WWE. Derudover er han også forfatter, tv-kommentator og komiker.
I wrestlingbranchen betegnes Mick Foley ofte som en af de største stjerne inden for hardcore-wrestling, og han deler øgenavnet "The Hardcore Legend" med Terry Funk.
I løbet af sin karriere har han vundet fire VM-titler: Han har vundet WWF Championship tre gange og TNA World Heavyweight Championship én gang. Derudover har han vundet VM-titlen for tagteams 11 gange med sejre i WWE, ECW og WCW. Han var ligeledes den første til at vinde WWE Hardcore Championship. I 2013 vil han blive indlemmet i WWE Hall of Fame.
Siden Mick Foley forlod wrestlingbranchen som aktiv deltager, har han medvirket i flere organisationer som gæstedommer og som kommentator på tv-programmer. Wrestlingdokumentaren Beyond the Mat fokuserede på Foleys liv inden for og uden for ringen, da han var på sit højeste.
Wrestlingkarriere
Tidlig karriere (1983-1991) Mick Foley tog sit første farlige fald ud af mange flere, der senere skulle komme, fra sit hustag tilbage i starten af 1980'erne. Dette klip blev filmet, og i dag anerkendes det som det første filmede eksempel på backyard-wrestling. Foley var inspireret af WWF-wrestleren Jimmy Snuka, der var kendt for netop farlige angreb fra høje steder, så han ville selv prøve det. Foley begyndte at træne wrestling under ledelse af Dominic DeNucci i Pennsylvania, og han fik sin debut i 1983.
Efter nogle år begyndte Mick Foley at få tilbud fra forskellige regionale wrestlingorganisationer. I 1986 wrestlede han bl.a. i Memphis under ringnavnet Cactus Jack. I 1988 fik han sin debut i World Class Championship Wrestling (WCCW) under samme navn. Det var her Mick Foley vandt sin første titel i karrieren. Senere fik Foley sin debut i blandt en af verdens største wrestlingorganisationer, World Championship Wrestling (WCW), hvor han wrestlede ved Clash of the Champions X. I samme periode var Foley involveret i en biluheld, hvor han mistede sine to fortænder, og han fik derved det udseende, som han senere blev verdenskendt på. Efter kampen i WCW vendte Foley tilbage til mindre wrestlingorganisationer.
World Championship Wrestling (1991-1994)
Berygtede hardcore-matcher, eksempelvis steel cage match og falls count anywhere match, blev Mick Foleys varemærker, og det fik øjnene op hos World Championship Wrestling, der skrev kontrakt med Mick Foley i 1991. Foley fik sin debut som Cactus Jack i september 1991, hvor han angreb Sting. I sommeren 1992 blev Mick Foley besejret i en falls count anywhere match mod den regerende verdensmester Sting, men Cactus Jack blev besejret.
Det første halvandet år wrestlede Foley som heel-wrestler, men efter at have indledt en fejde med Paul Orndorff, Harley Race og Vader blev Foley face-wrestler. Cactus Jack hjalp bl.a. Stings hold med at besejre Vaders ved Clash of the Champions. Cactus Jack besejrede Vader i april 1993, men i kampen fik han nogle alvorlige tæsk. I en rematch mellem de to blev Cactus Jack powerbombed af Vader på cementgulvet og fik en alvorlig hjernerystelse og mistede midlertidigt følelses i sin fod. Da Cactus Jack vendte tilbage i oktober 1993 blev han besejret af Vader i en af de voldeligste kampe nogensinde i WCW ved Halloween Havoc. Under kampen fik Cactus Jack revet en del af sit øre af. WCW's ledelse nægtede efter denne kamp at booke flere kampe mellem Vader og Cactus Jack.
I sommeren 1994 havde Mick Foley muligheden for at vinde WCW World Tag Team Championship sammen med sin makker Kevin Sullivan eller få sit øre sat sammen igen. Foley valgte VM-bælterne og vandt sin første og eneste titel i WCW, da tagteamet besejrede Pretty Wonderful (Paul Orndorff og Paul Roma). Kort efter forlod Foley organisationen og skrev kontrakt med Extreme Championship Wrestling (ECW).
Extreme Championship Wrestling (1994-1996)
Mick Foley fik sin debut i ECW i 1994 under ringnavnet Cactus Jack, hvor i sin tid der var ECW World Tag Team Championship to gange sammen med Mikey Whipwreck. I denne periode wrestlede Foley også for andre wrestlingorganisationer, bl.a. Smoky Mountain Wrestling og International Wrestling Association of Japan. I ECW fik han i 1995 en gimmick, hvor han skulle kritisere ECW-produktet og samtidig rose konkurrenterne - WWF og WCW.
Foley wrestlede sin sidste kamp i ECW i april 1996, da han havde fået et tilbud fra World Wrestling Federation (WWF). ECW-fans havde længe kritiseret Foley for at sælge ud og forlade ECW, der er langt mindre wrestlingorganisation, men under Foleys sidste kamp mod Shane Douglas valgte de - af respekt over for Foley - at tiljuble ham. Foley har senere sagt, at hans ECW-farvel er det øjeblik, han er mest stolt af i sin karriere.
World Wrestling Federation/Entertainment (1996-2008)
Foleys tre ansigter (1996-1998)
Mick Foley fik sin debut i World Wrestling Federation (WWF) i 1996 under en ny gimmick, Mankind. Mankind var en sindsforvirret og skizofren person, der konstant skreg (selv under sine kampe), han hylede efter sin mor, snakkede til en rotte med navnet George, nød voldsom smerte, mishandlede sig selv bl.a. ved at hive hår ud af hovedet på sig selv, bar en maske og levede i en fyrkælder. Mankind fik sin debut dagen efter WrestleMania XII, hvor han startede en fejde med The Undertaker. The Undertakers manager, Paul Bearer, vendte sig kort tid efter mod ham, og Bearer sluttede sig til Mankind, der kaldte ham for onkel Paul.
Mankind fik sin første VM-titelkamp mod WWF-verdensmesteren Shawn Michaels ved WWF's In Your House-show, hvor han dog tabte på grund af både Vaders og The Undertakers indblanding. Senere introducerede Mick Foley endnu en gimmick i WWF, denne gang ringnavnet Dude Love. Sammen med Steve Austin lykkedes det Dude Love at vinde sin første titel i WWF i form af WWF Tag Team Championship. Under et liveindslag på tv diskuterede Foleys to gimmicks - Mankind og Dude Love - hvem af de to der skulle i ringen for at wrestle. I sidste ende besluttede "de", at Foleys gamle gimmick fra WCW, Cactus Jack, skulle i ringen. Cactus Jack fik dermed sin debut i WWF også. Under den traditionsrige Royal Rumble match i januar 1998 fik Mick Foley tre pladser i kampen - som Mankind, Dude Love og Cactus Jack. Ved WrestleMania XIV vandt Cactus Jack og Chainsaw Charlie (Terry Funk) WWF Tag Team Championship ved at besejre New Age Outlaws. Foley og Funk fik dog frataget VM-bælterne aftenen efter.
I april 1998 blev Mick Foley heel-wrestler, da han vendte sig mod den nye verdensmester Steve Austin. Under ringnavnet Dude Love fik Foley en VM-titelkamp mod Austin - dog uden succes. Derefter wrestlede Mick Foley endnu en VM-titelkamp mod Austin - for første gang under sit rigtige navn - men Foley tabte kampen.
Hell in a Cell (1998)
Mick Foley vendte snart tilbage i rollen som Mankind og genoptog fejden med The Undertaker. Ved WWF's King of the Ring mødtes de to i en hell in a cell match. I en af de mest berømte wrestlingkampe nogensinde fik Foley adskillige voldsomme skader og tog to meget farlige og højt indflydelsesrige fald i kampen. Kampen startede oven på cellen (et kæmpe stålbur omkring ringen), og The Undertaker kastede Foley ned fra taget, og cirka fem meter længere nede landede Foley på et kommentatorbord. Lægerne, sikkerhedspersonalet og WWF-ejer Vince McMahon kom løbende til ringside ude fra backstage-området for at tjekke, hvor voldsomt Mick Foley var kommet til skade.
I minutterne efter blev Foley taget ud på en båre, mens The Undertaker fortsat stod øverst på stålburet, der blev hejst, så båren kunne komme forbi. På vej ned ad gangen mod backstage-området rejste Foley sig op og begyndte at bevæge op imod ringen igen. Foley klatrede igen op øverst på cellen og kæmpede videre med The Undertaker. The Undertaker chokeslammede Foley på stålburet, der gav efter, så Foley faldt igennem og direkte ned i ringgulvet, og Foley blev slået bevidstløs. The Undertaker har senere indrømmet, at han troede, Foley var død, da han så ham ligge livløs midt i ringen.
Terry Funk, der på tv var Foleys ærkerival, og andre tæt ved ringside løb ind i ringen for igen at tjekke til Foley, der efter noget tid kom til bevidsthed. The Undertaker chokeslammede Funk for at give noget mere tid til Foley til at komme sig, så kampen kunne fortsætte. Kort efter viste tv-billeder en smilende Foley, der så ud til at nyde den voldsomme smerte fra de to massive fald fra toppen af buret. Han blødte fra både munden og næsen, og han havde en løs tand siddende i næsen. Kampen fortsatte, og The Undertaker nåede at chokeslamme Foley på hundredvis af tegnestifter, som Foley selv havde smidt ud på ringgulvet. The Undertaker vandt senere kampen, og Foley fik på sin vej ud et stående bifald af publikum, selv om han var heel-wrestleren.
I sin selvbiograf fortæller Mick Foley, at han ikke kan huske store dele af kampen. Han blev nødt til at se kampen på bånd for at kunne skrive om den. Kampen blev af Pro Wrestling Illustrated kåret som årets kamp i 1998. Selv om kampen er blevet rost til skyerne, har den også modtaget en del kritik, fordi Foleys to berømte fald i kampen var alt for voldsomme, og det ville være alt for risikabelt at overgå faldene i fremtiden, hvis nogle skulle forsøge at lave noget lignende eller mere ekstremt. WWF-ejer Vince McMahon ringede til Foley og takkede for alt, han havde gjort for wrestlingorganisationen, men bad ham samtidig om at love, at han aldrig ville gøre noget lignende.
Verdensmester og karrierestop (1998-2000)
Selv om WWF-fans umiddelbart efter sin hell in a cell match mod The Undertaker, følte Mick Foley ikke, at hans Mankind-karakter som en fortabt sjæl fik den massive opbakning fra fans, selv om Mankind sammen med Kane vandt WWF Tag Team Championship to gange i løbet af sommeren 1998. Foley begyndte at ændre Mankind-gimmicken, så den blev mere en komedie-karakter.
Efter WWF's SummerSlam i sommeren 1998 begyndte Mankind at blive gode venner med Mr. McMahon, der var hadet i WWF. McMahon blev dog irriteret over Mankinds og adfærd. I september introducerede Mankind en sok med navnet Mr. Socko til McMahons frustration, og sokken blev en kæmpe succes for Foleys karakter. McMahon begyndte at udnytte Foley, der så ham som en faderfigur i WWF. McMahon skabte WWF Hardcore Championship, som han gav til Mankind. I efteråret 1998 blev det ledige WWF Championship sat på spil i en turnering ved WWF's Survivor Series. Det så ud til, at McMahon banede vejen, så Mankind kunne vinde VM-titlen, men i finalen om VM-bæltet mod The Rock vendte McMahon sig mod Mankind, og The Rock vandt WWF Championship.
I den kommende tid fik Mankind flere VM-titelkampe mod The Rock. I december 1998 lykkedes det Mankind at besejre The Rock og vinde sin første VM-titel på Monday Night Raw. Episoden blev vist forskudt mandag d. 4. januar 1999, der officielt er dato, hvor hans tid som verdensmester begyndte. WWF's konkurrence, World Championship Wrestling, afslørede, at Foley, der tidligere havde wrestlet som Cactus Jack i WCW, ville vinde VM-titlen ved at fortælle resultatet på WCW Monday Nitro, der blev sendt live samme aften. Det gav dog bagslag for WCW, da hundredtusindvis af seere skiftede fra Nitro til Raw.