Mihai eller Michael (født 25. oktober 1921, død 5. december 2017) var den sidste konge af Rumænien, der regerede fra 20. juli 1927 til 8. juni 1930 og igen fra 6. september 1940 indtil sin tvungne abdikation den 30. december 1947.

Han var eneste søn af Carol 2. af Rumænien og dennes anden hustru, Helena af Grækenland. På grund af faderens livsstil blev Carol udelukket fra tronfølgen i 1925 til fordel for sin søn, og i 1927 besteg Mihai som fem-årig den rumænske trone efter sin bedstefar kong Ferdinand 1.'s død. Carol vendte tilbage som konge i 1930, og Mihai blev derefter kronprins igen. I 1940 gennemførte den daværende premierminister, Ion Antonescu, et statskup mod Carol 2. og genindsatte Mihai som konge.

I 1941 etablerede Antonescu et militærdiktatur og førte Rumænien ind i Anden Verdenskrig på aksemagternes side. I 1944 gennemførte Mihai et statskup, der fjernede Antonescu fra magten. Resten af krigen stod Rumænien på de Allieredes side. Efter krigen blev Mihai imidlertid tvunget til at abdicere i 1947, hvorefter den Socialistiske Republik Rumænien blev udråbt, og Mihai gik i eksil.

Mihai var gift med den fransk-danske prinsesse Anne af Bourbon-Parma med hvem han havde fem døtre. Den ældste datter prinsesse Margareta har siden faderens død gjort krav på positionen som tronprætendent og familieoverhoved for det tidligere rumænske kongehus.

Biografi Tidlige liv thumb|upright|left|Mihai som kronprins i 1927. Mihai blev født den på Foișor Slot nær Peleșslottet i byen Sinaia i de Transsylvanske Alper i Rumænien som søn af kronprins Carol af Rumænien i hans andet ægteskab med prinsesse Helena af Grækenland og Danmark. Hans far var den ældste søn af Rumæniens regerende konge Ferdinand 1., og hans mor var datter af Grækenlands regerende konge Konstantin 1. Mihais forældre var blevet gift den 10. marts 1921, og han blev født allerede syv måneder efter brylluppet.

Faderen havde været gift inden og også fået en søn (Carol Lambrino), men den daværende konge, Ferdinand 1. af Rumænien, annullerede ægteskabet, inden barnet blev født. Dermed blev Mihai anset for at være den eneste retmæssige arving, hvilket dog efterfølgende blev udfordret af Carol Lambrino.

Mihai blev det eneste barn i et ulykkeligt ægteskab. Faderen, Carol, der var tronfølger på daværende tidspunkt, havde adskillige elskerinder, og kort efter Mihais fødsel indledte han et kontroversielt forhold til Magda Lupescu. Forholdet gjorde ham så upopulær, at han den 28. december 1925 blev presset til at afgive arveretten til sin søn. Carol flyttede i eksil til Paris sammen med Lupescu, og Mihai var herefter kronprins.

Første gang konge thumb|upright|left|Den nytiltrådte barnekonge Mihai 1. på forsiden af Time Magazine i 1927. Da hans farfar kong Ferdinand 1. døde 20. juli 1927, blev den kun 5½ år gamle Mihai udråbt til konge som Europas yngste monark. På grund af hans unge alder blev der nedsat et regentskabsråd, der regerede på hans vegne, bestående af hans onkel, prins Nicolae af Rumænien, Rumæniens patriark Miron Cristea og Rumæniens højesterets præsident Gheorghe Buzdugan, der blev erstattet af Constantin Sărățeanu i 1929. Hverken Mihais farmor, enkedronning Marie, eller Mihais moder, prinsesse Helena, der blev skilt fra Carol i 1928 men blev ved sin søns side, fik nogen magtpolitisk rolle. Den nye konge og regentskabsrådet aflagde ed i Rumæniens parlament den 20. juli 1927.

thumb|Mihai som konge med sin farmor, Dronning Marie, og mor, Prinsesse Helena. I 1930 vendte Carol imidlertid tilbage til Rumænien fra sit eksil i Paris efter invitation fra en gruppe politikere, som var utilfredse med den unge konges regenter. Han blev udråbt til konge som Carol 2. den 8. juni 1930. Mihai blev derefter kronprins igen med titlen storvojvod af Alba Iulia. I november 1939 blev Mihai medlem af det rumænske senat, da forfatningen fra 1938 garanterede tronfølgeren en plads i senatet, når han fyldte atten år.

Anden gang konge thumb|Kong Mihai 1. med Ion Antonescu i 1941. I tiden op mod 2. verdenskrig blev Rumænien allieret med Nazityskland og Mihai mødte Adolf Hitler mindst to gange. Den 6. september 1940 gennemførte daværende premierminister, Ion Antonescu, et statskup mod Carol 2. og genindsatte Mihai som konge. I 1941 etablerede Antonescu et militærdiktatur og førte Rumænien ind i Anden Verdenskrig på aksemagternes side.

Frem til august 1944 var han stort set uden indflydelse, men han begyndte at samarbejde med pro-allierede politikere. Sammen med dem, en del officerer samt kommunister gennemførte Mihai et statskup for at fjerne Antonescu fra magten. Kuppet lykkedes, og Mihai udsendte et våbenhviletilbud til Sovjetunionen, der allerede var et stykke inde i landet, samt erklærede sin støtte til De Allierede. Allerede få timer efter dette blev slottet bombarderet af det tyske Luftwaffe. Resten af krigen stod Rumænien på De Allieredes side.

Abdikation thumb|upright|left|Kong Mihai 1.'s abdikationserklæring fra 30. december 1947. Efter afslutningen af 2. verdenskrig modtog Mihai flere ordener, heriblandt Legion of Merit, for at have støttet De Allieredes kamp allerede inden sejren var sikker.

I november 1947 var han taget til London for at deltage ved prinsesse Elizabeth af Storbritannien og Philip Mountbattens bryllup. Kort efter hjemkomsten blev han tvunget til at underskrive en abdikation den 30. december 1947. Han var blevet truet med, at ellers ville Petru Groza (daværende premierminister) beordre henrettelsen af 1.000 monarkister. Herefter blev den Socialistiske Republik Rumænien udråbt, og Mihai fik fire dage til at forlade landet.

Eksil thumb|Eks-kong Mihai med sine døtre, prinsesserne Elena, Irina og Sofia i 1958. Under sit ophold i London havde han mødt sin fremtidige hustru, den fransk-danske prinsesse Anne af Bourbon-Parma, der var datter af prins René af Bourbon-Parma og prinsesse Margrethe af Danmark. Den 10. juni 1948 giftede de sig i Athen. Parret fik fem døtre, der blev født mellem 1949 og 1964.

I starten opholdt parret sig i Storbritannien, men tog senere ophold i Schweiz, hvor Mihai blev pilot.

Tilbagevenden til Rumænien thumb|left|upright|Eks-kong Mihai i den historiske by Alba Iulia i Rumænien i 2007. Efter den rumænske revolution i 1989, der resulterede i opløsningen af den Socialistiske Republik Rumænien, kunne parret i påsken 1992 for første gang atter besøge Rumænien. Det trak imidlertid så stor opmærksomhed, at regeringen forbød hans tilstedeværelse i landet. Først efter Emil Constantinescus overtagelse af magten kunne de i 1997 vende tilbage, og Mihai fik atter rumænsk statsborgerskab. De boede til slut delvist i Rumænien og delvist i Schweiz.

Den 30. december 2007 (på 60-års dagen for sin abdikation) meddelte Mihai, at han udnævnte sin ældste datter, Margarita, som sin arving og gjorde hende dermed til kronprinsesse. Da denne handling ikke er godkendt af noget parlament, anses den ikke for gældende, men Mihai bad det rumænske parlament om at godkende den, i det tilfælde at man ønskede en genindførelse af monarkiet. Parlamentet ventes at stemme om en sådan lov i efteråret 2016.

thumb|Eks-kong Mihais ligtog i Bukarest den 16. december 2017. Eks-kong Mihais hustru Anne døde 92 år gammel den 1. august 2016. Eks-kong Mihai døde selv 96 år gammel efter længere tids sygdom den 5. december 2017 i sit private hjem i Aubonne i Schweiz. Efter en stor statsbegravelse den 16. december i Rumæniens hovedstad Bukarest med deltagelse af kongelige fra hele Europa blev han begravet i den historiske by Curtea de Argeș i Valakiet i Rumænien.

Titler, prædikater og æresbevisninger thumb|upright|Våbenskjold thumb|upright|Monogram

Fuld officiel titel Mihais fulde officielle titel i perioden som monark var: 1927 – 1930 og 1940 – 1947 : Ved Guds Nåde og Den Nationale Vilje Konge af Rumænien

Anetavle Mihai var barnebarn af Ferdinand 1. af Rumænien, oldebarn af Georg 1. af Grækenland og Frederik 3. af Tyskland, tipoldebarn af Maria 2. af Portugal, Victoria af Storbritannien, Alexander 2. af Rusland og Christian 9. af Danmark.

Ægteskab og børn Mihai 1. giftede sig den 10. juni 1948 i Athen i Grækenland med prinsesse Anne af Bourbon-Parma (18. september 1923 – 1. august 2016), eneste datter af prins René af Bourbon-Parma og prinsesse Margrethe af Danmark. Der blev født 5 døtre i ægteskabet: Prinsesse Margareta (26. marts 1949) – gift 1996 med Radu Duda, ingen børn. Prinsesse Elena (15. november 1950) – gift 1983 med Robin Medforth-Mills og har 2 børn. Skilt 1991. Gift anden gang 1998 med Alexander Nixon McAteer. Prinsesse Irina (28. februar 1953) – gift 1983 med John Kreuger og har 2 børn. Skilt 2003. Gift anden gang 2007 med John Wesley Walker. Prinsesse Sofia (29. oktober 1957) – gift 1998 med Alain Michel Biarneix og har 1 datter. Skilt 2002. Prinsesse Maria (13. juli 1964) – gift 1995 med Kazimierz Wieslaw Mystkowski, ingen børn. Skilt 2003.

Se også Rumæniens historie Kongeriget Rumænien Rumæniens konger Huset Hohenzollern

Noter

Referencer

Litteratur

Eksterne henvisninger

Den rumænske kongefamilies officielle hjemmeside

Kategori:Huset Hohenzollern Kategori:Huset Rumænien Kategori:Konger af Rumænien Kategori:Ortodokse monarker Kategori:Modtagere af Æreslegionen Kategori:Storkors af Æreslegionen Kategori:Personer i 2. verdenskrig