|} København-Køge-Ringsted-banen, også kaldet Den nye bane København-Ringsted eller blot Ny bane er en dobbeltsporet og elektrificeret jernbane på Sjælland fra København Syd via Køge til Ringsted. Den blev indviet den 31. maj 2019 af H.K.H. Kronprins Frederik og åbnede for almindelig drift dagen efter.Indvielse af Den nye bane København-Ringsted , Banedanmark, 3. maj 2019.Ændringer til køreplanen på Sjælland , dsb.dk. Besøgt 6. maj 2019. Det er Danmarks første højhastighedsjernbane, og med 255,6 km/t opnået af et testtog holder jernbanen hastighedsrekorden for tog i Danmark. Banen er dimensioneret til hastigheder op til 250 km/t, men den højeste tilladte hastighed er dog 200 km/t på hovedparten af strækningen samt 180 km/t ved banens ender og omkring Køge Nord.Nu er jernbanen mellem København og Ringsted klar til hurtigere tog, Banedanmark

Banen kritiseredes ved åbningen for en kun delvis færdiggørelse, der kun muliggjorde en afgang i timen i hver retning - en begrænsning der dog blev udbedret inden for kort tid.

Historie To løsningsforslag Årsagen til anlæggelsen af banen var, at Vestbanen fra København via Roskilde til Ringsted var en flaskehals på det danske jernbanenet. Den nye jernbaneforbindelse har således udvidet kapaciteten betragteligt. Den nye jernbane blev i planlægningsfasen betegnet Nybygningsløsningen.

I marts 2007 vedtog Folketinget projekteringsloven,retsinformation.dk – "Lov om projektering af jernbaneanlæg København-Ringsted" af 21. marts 2007 som fastlagde, at to løsninger skulle undersøges: "Nybygningsløsningen" og "5. sporsløsningen".

Den 22. oktober 2009 blev der indgået en bred politik aftale om at bygge den nye forbindelse via Køge, og 5. sporsløsningen blev dermed forkastet. Den samlede gennemførelsestid var vurderet til 8 år. Heraf ville anlægsperioden være ca. 5 år.Trafikstyrelsen, oktober 2005 – "Strategianalyse København – Ringsted" , s. 44 Anlægsloven blev vedtaget den 18. maj 2010.Lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge

Formålet med Nybygningsløsningen er at flytte de tog, som ikke betjener den lokale trafik mellem København og Roskilde samt mellem Roskilde og Ringsted, til den nye bane. Dermed kan regionaltogsbetjeningen på den eksisterende jernbane forbedres. København-Ringsted banen giver også mulighed for 15 minutters kortere rejse mellem København H og Køge.Trafikstyrelsen, oktober 2005 – "Strategianalyse København – Ringsted", s. 13 Løsningen giver i alt en kapacitet på 24 persontog pr. time til København vestfra og rummer dermed en betydelige overkapacitet i forhold til kapaciteten på Københavns Hovedbanegård, som i dag kun har en kapacitet på 17 persontog pr. time.Arbejdsbevælgelsen Erhvervsråd, 24. marts 2006 – "Jernbaneprojekt København-Ringsted" , s. 6

I forhold til det forkastede alternativ, 5. sporløsningen, var Nybygningsløsningen dyrere. Trafikstyrelsen har anslået omkostningerne til knap 9 mia. kr. for Nybygningsløsningen, mens 5. sporsløsningen kunne være gennemført for knap 4 mia.Trafikstyrelsen, september 2008 – København-Ringsted projektet, Miljøredegørelse 1 – høringsudgave , s. 79

Den offentlige debat I den offentlige debat blev Nybygningsløsningen generelt betragtet som den mest visionære. F.eks. blev der i et arbejdspapir udarbejdet af Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet i forbindelse med Infrastrukturkommissionens arbejde konkluderet:

DSB var tidligere fortaler for 5. sporsløsningen,berlingske.dk, 9. januar 2008 – "DSB anbefaler ny sjællandsk bane til højhastighedstog" men skiftede i forbindelse med offentliggørelsen af Infrastrukturkommissionens rapport holdning og støttede i stedet nybygningsløsningen.www.dsb.dk, 10. januar 2008 – "Jernbanen på væksthormon" DSB's daværende direktør Søren Eriksen så nybygningsløsningen som en del af Europabanen, der skal knytte Stockholm og Hamborg til København på Europas jernbanenet.ing.dk, 29. august 2008 – DSB-direktør bakker op om ny togtunnel til Sverige Hermed lagde Søren Eriksen op til, at nybygningsløsningen skulle efterfølges af en projekt, der indebar en tunnel til tog mellem Helsingborg og Helsingør.

Både regeringen og Socialdemokraterne gik ind for nybygningsløsningen.Socialdemokraterne, november 2008 – Grøn trafik – Socialdemokraternes investeringsplan for Danmarks infrastruktur, s. 3 I regeringens trafikplan, der blev fremlagt i december 2008 stod der:

Beslutningsprocessen om valget af løsning var længe undervejs og blev bl.a. i marts 2006 kritiseret af Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, som skrev:Arbejdsbevælgelsens Erhvervsråd, 24. marts 2006 – "Jernbaneprojekt København-Ringsted" , s. 4

En trafikprofessor kritiserede senere den manglende mulighed for at skifte med Hovedstadens Letbane.

Den nye jernbane Linjeføring Linjeføringen for den nye jernbane følger i høj grad de eksisterende motorveje.www.trafikstyrelsen.dk – Linieføring Løsningen medførte, at der skulle bygges omkring 60 km dobbeltspor.Trafikstyrelsen, september 2009 – Beslutningsnotat, København-Ringsted projektet, s. 9. Som en del af den politiske aftale blev tilvalgt en nedgravning af banen i de tæt beboede områder i Valby.

Jernbanen starter ved den eksisterende bane i Vigerslev og går langs Kulbanevej gennem Vigerslevparken, hvor den er ført i en tunnel. Herfra går banen langs med Holbækmotorvejen, først på nordsiden, men allerede ved Brøndbyøstervej går den under motorvejen til sydsiden. Ved Motorvejskryds Ishøj går den videre langs vestsiden af Køge Bugt Motorvejen til Køge.

I Køge umiddelbart nord for Køge Bugt Motorvejens frakørsel 32 er der etableret en ny station med navnet "Køge Nord". Stationen har tilslutning til S-banen Køge Bugt-banen og Lille Syd. Fra Køge følger banen Vestmotorvejen til Kværkeby. Herfra er der to nye spor langs den eksisterende jernbane til Ringsted Station.

Hastighedsrekord thumb|Testtoget mellem Avedøre Havnevej og Brøndbyøstervej i november 2018

Den 2. november 2018 satte Banedanmark hastighedsrekord for tog i Danmark på den nye bane mellem Ringsted og Køge Nord, hvor hastigheden nåede op på 255,6 km/t.Jernbanen nr. 6, december 2018, side 7, 2. spalte. Rekorden fandt sted som del af en række testkørsler med et tysk/svensk tog bestående af to lokomotiver og tre målevogne, der var stillet til rådighed af henholdsvis DB og Hector Rail.

Trafik Ifølge bemærkningerne (pkt. 2) til anlægslovforslaget er jernbanen dimensioneret til 8-9 passagertog og 2-3 godstog i timen i hver retning. Det blev derfor kritiseret ved banens indvielse, at der til at starte med kun var et tog i timen i hver retning.

Pr. 1. juni 2019 Lørdag den 1. juni, dagen efter indvielsen, indsattes de første passagertog i ordinær plandrift på den nye jernbane. Der var tale om 'hurtigtogene' mellem København H, Ringsted og Næstved (Nykøbing F). Togene afgik fra tidlig morgen til sen aften i minuttal 35 fra København H (Køge Nord ankomst minuttal 58) og minuttal 44 fra Ringsted (Køge Nord ankomst minuttal 01). Den begrænsede drift begrundedes i "et midlertidigt problem med signalsystemet", og at man ønskede "en blød start for at sikre, at alt fungerede til perfektion og uden overraskelser".

Pr. 8. juli 2019 Mandag den 8. juli udvidedes betjeningen til to tog i timen i hver retning, da lyntoget ikke længere kørte ad strækningen via Høje Taastrup men i stedet blev omlagt til den nye bane.

Pr. 15. december 2019

Ved overgangen til køreplanen K20 var der tre-fire tog i timen i hver retning, da InterCity-toget mellem København H og Aalborg og InterCitytoget (tidl. EuroCity) mellem København og Hamborg omlagdes til at køre via den nye jernbane. Lyntoget kører ligesom i 2019 ad den nye jernbane men betjener kun København H. Ringsted, Køge Nord og Ny Ellebjerg bevarede fra K20 to afgange i timen via den nye bane men fra K20 i en tilnærmet halvtimesfrekvens.

Kilder

Eksterne links

Banedanmarks hjemmeside for projektet Interaktivt kort med linjeføring Lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge - LOV nr. 527 af 26. maj 2010 på retsinformation.dk

Kategori:Jernbanestrækninger i Danmark Kategori:Højhastighedsjernbanestrækninger Kategori:Etableret i 2019