Syrien, officielt Den Syriske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest. Israel har siden seksdageskrigen i 1967 besat Golanhøjderne i den sydlige del af Syrien. Landets hovedstad Damaskus er blandt de ældste kontinuerligt beboede byer i verden. Syrien består hovedsageligt af bjerge og sletter, der breder sig over tre-fjerdedele af landet. Slette- og bjerglandskab ligger midt i landet, mellem det fugtige kystklima i vest og de halvtørre ørkenområder i den sydlige del af landet. Det rummer adskillige etniske og religiøse grupper, inklusive kurdere, armeniere, assyrere, tyrkere, kristne, drusere, alawitiske shiaer og arabiske sunnaer.
I 1970 kom Hafez al-Assad fra Det Arabiske Socialistiske Ba'ath-parti til magten ved et ikke-blodigt militærkup. Det autoritære regime har haft kontrol siden og da præsidenten døde i 2000 overtog hans søn Bashar al-Assad præsidentembedet. I 1976 blandede Syrien sig i den libanesiske borgerkrig. Først i 2005 trak Syrien sine tropper ud af landet efter pres fra det internationale samfund og den libanesiske opposition. Den 7. december 2024 opgav Bashar al-Assad magten og flygtede til Rusland.
Formelt set, var Syrien en parlamentarisk republik, men i praksis fungerede landet mere som et autoritært regime. Magten er hovedsageligt koncentreret hos præsidenten og hans nærmeste rådgivere fra militæret og sikkerhedspolitiet. Oppositionen var undertrykt, og der var meget lidt respekt for menneskerettighederne. Syrien har siden 1979 været på den amerikanske terrorliste og de amerikanske myndigheder har også pålagt en handelsembargo mod Syrien. Grunden til dette er, at præsidenten var anklaget for at støtte den libanesiske shia-muslimske militære organisation Hizbollah.
Syriens økonomi og handel er primært baseret på landbrug, industri og olie. Olie er landets vigtigste indtægtskilde. Tidligere importerede Syrien hovedsagelig råvarer fra andre lande, men i dag, på grund af regeringens øgede investeringer i landbrugssektoren, er produktion og eksport af Syriens egne landbrugsprodukter som bomuld, frugt og grøntsager steget. Meget af Syriens virksomhed, herunder olieproduktion, ejes og kontrolleres af staten. Siden 1990'erne har myndighederne gradvist forsøgt at reformere og liberalisere økonomien, men indtil videre har de ikke formået at blive en integreret del af det globale verdensmarked. Arbejdsløsheden blandt befolkningen ligger pr. 2019 på omkring 8,2 procent.
I flere syriske byer blev der, som en del af det arabiske forår i 2011, arrangeret protester. Protesterne havde i begyndelsen karakter af en fredelig protest imod menneskerettighedskrænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder og fire årtiers autoritært etpartistyre under Ba'ath-partiet og dets ledere, først Hafez al-Assad 1971-2000 og siden 2000 hans søn Bashar al-Assad. Det syriske regime slog hårdt ned på demonstranterne fra begyndelsen, og måneder inde i revolutionen omringede styret byer og angreb med artilleri, mens det væbnede oprør blev dannet – det oprør, der spredte sig og indtil Assads flugt kæmpede mod regimets hær og militser. Syriens blodige borgerkrig har kostet over 170.000 mennesker livet og 2,9 millioner syrere er flygtet ud af landet, halvdelen af dem er børn.Sejrssikker Assad indleder ny præsidentperiode , Midtjyllands Avis, 16. juli 2014
Etymologi Navnet Syrien kommer fra de antikke grækeres navn på syrere, Σύριοι Syrioi, som tillempedes på assyrierne og arameerne.Thure Hastrup og Leo Hjortsø (oversættere): Herodots Historie I-II; Bind 2: Bog V-IX; 1979; . Udsagnet findes i bog VII: "Polymnia", 63: "Assyrierne, der deltog i felttoget, havde dels bronzehjelme på hovedet, dels også hjelme af læder, flettet på barbarernes måde, men vanskeligt at beskrive. De havde videre skjolde, lanser og dolke ligesom egypternes, desuden trækøller beslåede med jernnagler og harnisk af linned. Hellenerne plejer at kalde disse folk for syrere, men barbarerne har givet dem navnet assyrere." Mange moderne akademikere bekræfter, at navnet 'Syrien' er afledt af Ἀσσυρία, Assyrien, som var afledt fra det akkadisk Aššur.Theodor Nöldeke 1881; cf. Denne teori er bekræftet ved Çineköy-inskriptionen, som fastslår, at Syrien er afledt fra Assyrien og ligeledes, at udtrykket syrer etymologisk kommer fra assyrier.00-Text_JNES65.4
Geografi thumb|left|Syriens topografi. thumb|Syriens hovedstad, Damaskus. Syrien strækker sig fra en 100 km lang Middelhavskyst til steppe- og ørkenområder mod øst og sydøst. Store dele af de tørre områder er ubeboede eller meget tyndtbefolkede, mens 80% af befolkningen bor i den vestlige femtedel af landet, først og fremmest i om mellem de to storbyer Damaskus og Aleppo. Området er bakket med bjergkæder, der løber nord-syd, bl.a. Antilibanon på grænsen til Libanon (Hermonbjerget, 2.814 meter). Her findes størstedelen af landets sparsomme vandressourcer, og landskabet veksler mellem agerjord, græsskråninger og skove.
Mod øst bliver nedbøren mindre, og mod sydøst ligger Den Syriske Ørken, som strækker sig ind i Jordan og Irak og fortsætter på Den Arabiske Halvø. Nord herfor løber Eufrat 300 km. gennem det centrale steppeområde; floden muliggør opdyrkning af Eufratdalen. Øst for Aleppo er floden opdæmmet og danner den store Assadsø med vandkraftværk.
Klima thumb|Latakia, en af Syriens største havnebyer.
Klimaet varierer meget i Syrien. Kystområdet nord for Libanon har Middelhavsklima med solrige somre og kølige, fugtige og milde vintre. Østpå er der mere kontinentalt og tørt; på græsstepperne er somrene meget varme, ofte med temperaturer over 40 °C, mens nattefrost er hyppig om vinteren. Damaskus oplever jævnlig snefald, men sneen bliver dog ikke liggende længe.
Demografi Religioner thumb|Syriens tidligere præsident, Bashar al-Assad tilhører én af Syriens mange religiøse minoriteter; alawiene. Alawiene er en undergruppe af shiaislam. Det syriske regime havde derfor knyttet tætte bånd til det shiamuslimske land Iran, og til den shiamuslimske gruppe Hizbollah i Libanon. I Syrien er der ligeledes mange kristne og kurdere.
Hovedparten af befolkningen er sunni-muslimer (74 %).
Herudover er de største minoritets-religioner i Syrien følgende: shia-muslimer (13 %), især alawitter, twelvere og ismailiter kristne (10 %), flertallet er antiokiske ortodokse, resten er græskkatolske, og armensk ortodokse m.fl. drusere (3 %) jøder (små samfund i Damaskus, Al-Qamishli og Aleppo)
Den flygtede præsident Bashar al-Assads familie tilhører minoritetsreligionen alawitter. Tilhængere af denne religion dominerede indenfor Syriens regering og indtog centrale militære stillinger.
Kristne (2,5 millioner) findes især blandt etniske mindretal i Syrien (som armenere, kaldæere, assyrere, og palæstinensiske flygtninge). Der findes mange kristne klostre. Mange kristne tilhører en høj socioøkonomisk klasse.
Sprog Der findes mange talte sprog i Syrien. Arabisk (officielt), kurdisksprogede og armensksprogede minoriteter. Fransk og engelsk er noget udbredt.
Semitiske sprog: Arabisk er det officielle sprog. Der er adskillige dialekter af arabisk, især levantisk i vest og mesopotamisk i nordøst. Aramæisk blandt assyrerne.
Indoeuropæiske sprog: Kurdisk (i sin kurmanji-form) er udbredt i de kurdiske områder i Syrien (også betegnet Syrisk Kurdistan). Armensk tales blandt de armenske minoriteter.
Tyrkiske sprog: Tyrkisk i sin syd-azeri dialektiske form.
Før fremkomsten af arabisk, var aramæisk fællessproget (lingua franca) i Syrien. Klassisk syrisk bruges stadig som det liturgiske sprog (kirkesprog) af forskellige syriske trosretninger. Mest bemærkelsesværdigt er det at vest-ny-aramæisk stadig tales i landsbyen Ma'loula samt to nærliggende landsbyer, 56 km nordøst for Damaskus.
Historie
Området, som i dag er Syrien, var beboet allerede før år 2500 f.Kr.. Siden kom det under en lang række riger, til dels fordi den vestlige hovedadgang til Mesopotamien går gennem Syrien: hittitterne, kana'anæerne, fønikerne, aramæerne, romerne og andre. I 600-tallet blev Syrien erobret af muslimske arabere. Under korstogene var kystregionen periodevis under frankisk herredømme, og i det 13. århundrede blev området taget af mongolerne.
Dernæst kom det under Osmannerriget indtil 1922, hvor det blev fransk mandatområde. Selvstændighed opnåedes i 1944 og blev anerkendt af Frankrig i 1946.
Politik
Syrien var indtil December 2024 officielt en republik. Staten blev styret af Bashar al-Assad, som er leder af Baathpartiet. Bashar al-Assad efterfulgte sin fader Hafez al-Assad som leder af Baathpartiet og som præsident for landet. Ifølge forfatningen har Baathpartiet en central rolle i landets styre. Baathpartiets ideologi er panarabisk med socialistiske fortegn, og partiet dominerer den politiske scene.
Præsidenten
Præsidenten var statschef og øverstbefalende, nomineredes formelt af parlamentet og skulle godkendes ved en folkeafstemning. Mandatperioden var syv år, og præsidenten kunne genvælges. Bashar al-Assad, søn af den afdøde præsident Hafez al-Assad, var fra 2000 til 2024 Syriens præsident og tillige generalsekretær for Baathpartiet. Præsidenten leder regeringen, udser statsministeren og på dennes anbefaling andre ministre.
Parlamentet
Parlamentets 250 medlemmer valgtes ved valg hvert fjerde år. To tredjedele af pladserne var reserverede til Baathpartiet. Det kan noteres, at tillempningen af landets forfatning påvirkedes af det faktum, at Syrien mellem 1963 og 2011 kontinuerligt styredes ved undtagelseslove.
Politiske partier
Da "Det arabiske forår" i 2011 spredte sig til Syrien, mødte Assadregimet den folkelige protester med vold. Rene massakrer gennemførtes blandt andet i byen Homs. Tilfangetagne mennesker blev udsatte for tortur. Den 26. februar 2012 stemte syrere for en ny grundlov for landet. Den nye forfatning skulle muliggøre blandt andet et flerpartisystem, hvilket ifølge regimet skulle bringe en afslutning på de 40 år med et-parti-styre. Af landets 14.580.000 stemmeberettigede deltog 8.376.000 (omkring 57%), og 89% stemte for den nye forfatning. Afstemningen blev af mange anset som en skinmanøvre for at dæmpe protesterne. Den 6. maj 2012 oprettedes flere partier, og et parlamentsvalg forberedtes.
Udenrigspolitik
Udenrigspolitisk er konflikten med Israel vigtig, og landet blev anklaget, sammen med Iran, af USA for at støtte paramilitære organisationer som Hizbollah og Hamas. Syrien har også i en årrække haft en større hærstyrke stationeret i Libanon. Udenrigspolitisk og militært er Syrien stærkt allieret med Rusland, som blandt andet har en flådebase i landet. Udover det tætte forhold Syrien havde til Iran og Hizbollah, fik Assad-regimet økonomisk og politisk støtte fra Rusland. Syrien var Ruslands eneste tilbageværende allierede i Mellemøsten. Syrien havde også gode politiske forbindelser med Kina.
Administrativ inddeling thumb|Kort over Syrien Syrien har 14 provinser, eller muhafazat som de kaldes lokalt:
Latakia Idlib Aleppo Ar-Raqqah Al-Hasakah Tartus Hama Deir ez-Zor Homs Damaskus Rif Dimashq Quneitra Daraa As-Suwayda
Undervisning Skolegangen er obligatorisk mellem 6 og 12 års alder og gratis. 79,6 % af landets befolkning kan læse og skrive (86 % blandt mænd og 73,6 % blandt kvinder.
Økonomi thumb|Oliefelternes beliggenhed (med gråt).
Syrien har en mangesidig økonomi, men udviser store regionale forskelle. Olieudvindingen og landbruget er to vigtige økonomiske sektorer.
Landets økonomi var frem til 2005 lukket og statsligt reguleret. Reformer på det økonomiske område fra en "socialistisk planøkonomi" mod en mere social markedsøkonomi er gået relativt langsomt.