Kværkeby Station er en nedlagt dansk jernbanestation i Fjællebro ved Kværkeby på Sjælland. Stationen lå på Vestbanen mellem Ringsted og Borup stationer.

Historie Kværkeby Station blev etableret i 1887 sammen med Fjenneslev og Frederikslund stationer – uden passagerekspedition, for at optimere krydsningsmulighederne på den enkeltsporede Vestbane (Roskilde-Korsør).

Efter lokale ønsker blev der dog, i forbindelse med anlægget af 2. spor på strækningen, etableret en egentlig station i 1898, og i 1954 blev stationen udvidet med en ny stationsbygning i 2 etager. I 1970 blev stationen reduceret til trinbræt, og i 1974 nedlagdes den helt. Stationsbygningen blev nedrevet i 1985.

Kategori:Stationer på Vestbanen Kategori:Nedlagte jernbanestationer i Danmark Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Ringsted Kommune Kategori:Etableret i 1887 Kategori:Ophørt i 1974