Tureby station er en af de oprindelige stationer på Sydbanen (fra 1924 Lille Syd) og bygningen fremstår i sit ydre stort set som i 1870. Selv om stationen kom til at ligge i udkanten af Tureby Overdrev og ligger nær landsbyen Algestrup (Alkestrup) – vest for jernbanen – fik den navn efter den noget fjernere liggende Turebylille og Turebyholm (med Tureby Kirke).

Stationen havde fra ca. 1908 et Siemens & Halske mekanisk sikringsanlæg, der i 1985 blev udskiftet med et sikringsanlæg DSB type 1977 og der indførtes fjernstyring fra FC Roskilde.

Sidespor og læssevej lå nord for stationsbygningen på samme side af hovedsporene som denne. I dag er sporanlægget reduceret til to togvejsspor.

Foruden de huse jernbaneselskabet SJS opførte i forbindelse med stationen, byggedes en treetages hjørneejendom overfor stationen og mod syd – op mod Grevindeskoven – opførtes en kro, til hvilken greven på Bregentved overførte sin bevilling fra Sonnerup Kro. Udover dette er der ikke sket nogen byudvikling i stationens umiddelbare nærhed, men Algestrup er efterhånden vokset hen til stationen.

I slutningen af 2015 og starten af 2016 blev stationsbygningen revet ned, og erstattet af venteskur og parkeringspladser.

Antal rejsende Ifølge Østtællingenen jævnligt afholdt rejseundersøgelse, her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger 1992, 1996, 2001, 2004 samt Østtællingen 2008 var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende:

År Antal År Antal År Antal År Antal 1984 138 1993 124 2000 140 2005 141 1987 98 1995 137 2001 139 2006 117 1990 153 1996 120 2002 154 2007 134 1991 112 1997 154 2003 121 2008 137 1992 136 1998 144 2004 122

Noter

Litteratur Statistisk Årbog for København og Frederiksberg samt Hovedstadsregionen 1992; København 1992; s. 143 Statistisk Årbog for København og Frederiksberg samt Hovedstadsregionen 1996; København 1996; s. 132 Københavns Statistiske Årbog 2001; København 2001; s. 131 Københavns Statistiske Årbog 2004; København 2004; s. 125 Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 19

Eksterne henvisninger

Tureby Station på dsb.dk

Kategori:Stationer på Lille Syd Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Køge Kommune