Birgitte Hjort Sørensen (født 16. januar 1982) er en dansk skuespiller.
Baggrund Hjort Sørensen blev født i Hillerød den 16. januar 1982.Birgitte Hjort Sørensen: Hvad gør man, når Mick Jagger spørger en til råds? Begge hendes forældre er læger, og hun har to søskende.
I skoletiden var hun elevrådsformand og redaktør på skolebladet og hun havde overvejelser om at skulle studere dansk eller engelsk på universitetet eller være journalist. Under sit sabbatår efter gymnasiet blev hun inviteret med til en venindes teaterundervisning, hvilket inspirerede hende til at søge ind som skuespiller på en teaterskole.
Karriere Sørensen blev uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i 2007.
Birgitte Hjort Sørensen har haft mindre roller i bl.a. Ørnen og Kandidaten. Hun er endvidere kendt i musicalverdenen, hvor hun i 2007 havde rollen som Roxie Hart i musicalen Chicago på Det Ny Teater – en rolle hun også overtog fra den 25. februar 2008 i opsætningen af samme musical på Cambridge Theatre i London.
I perioden 2010-2013 medvirkede Sørensen i DRs politiske serie Borgen i rollen som tv-journalisten Katrine Fønsmark. Hun gentog sin rolle i seriens fjerde sæson i 2022.
Hun spillede hovedrollen i Bille Augusts film Marie Krøyer fra 2012.
I 2015 medvirkede hun i den amerikanske komedie Pitch Perfect 2 i rollen som den tyske a cappella-stjerne Kommissar, der leder gruppen Das Sound Machine. Sørensen annoncerede selv nyheden i juni 2014 på sin Twitter-profil. Samme år medvirkede hun også i et enkelt afsnit af femte sæson af HBO-fantasyserien Game of Thrones i rollen som høvding af en gruppe wildlings.
I 2016 medvirkede hun i en mindre birolle som en dansk kunstner i den amerikanske tv-serie Vinyl, skabt og produceret af Mick Jagger og Martin Scorsese.
I 2017 var Sørensen vært på DR1-underholdningsshowet Flashback.
I 2018 medvirkede hun i den dansk-svenske thrillerserie Greyzone. Hun har også en uddannelse i bestyrelsesarbejde.
I 2025 medvirkede hun i Paprika Steens film Det nye år. Samme år begyndte hun en diplomuddannelse i ledelse.
Privat Hun har tidligere dannet par med Christian Tafdrup.
Sørensen er i forhold med tv-forfatter og producent Kristian Ladegaard Pedersen. De har sammen to døtre, født i 2018 og 2020.
Filmografi Film ÅrTitelRolle2008KandidatenSarahAnja og Viktor - i medgang og modgangRegitze2009Ved verdens endeBeate2010Sandheden om mændLandmands søns pige2011Magi i luftenNiklas' kæreste2011JulieJulie2012Marie KrøyerMarie Krøyer2014KraftidiotenMaritEn du elskerJulieAutómataRachel VaucanThe Gas ManMia2015Pitch Perfect 2KommisarSommeren '92Minna Vilfort20173 tingCamilla2023Underverden IIHelle2025Det nye årCharlotte
Tv-serier ÅrTitelRolleNoter2004-06ØrnenReceptionistenafsnit 162008Maj & CharlieSidse2010-2013; 2022BorgenKatrine Fønsmark38 episoder2013Marple: The Endless NightGreta2014Kriminalkommissær Barnabyafsnit 100 "The Killings of Copenhagen"2015Game of ThronesKarsiEpisode: “Hardhome”2016VinylIngrid10 episoder2018GreyzoneVictoria Rahbek10 episoder2022Borgen - Riget, Magten og ÆrenKatrine Fønsmark2023OxenKajsa Corfixen2024Dark HorseEva6 episoderTwilight of the GodsHervorStemme; 8 episoder2023-2026OxenKajsa Corfitzen10 episoder
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Teaterskuespillere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Danskere i Hollywood Kategori:Studenter fra Øregård Gymnasium Kategori:Personer fra Hillerød