Danwatch er et dansk webmedie og researchcenter, der publicerer undersøgende journalistik. Mediet udgiver nyheder og rapporter. Dets fokusemner er blandt andet klima, investeringer og arbejdsforhold i ulande.
Stiftere og organisation
Danwatch blev stiftet i 2007 af Forbrugerrådet Tænk, WWF Verdensnaturfonden, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og Solhvervfonden v. Knud Foldschack. Mediet administreres af en fond og er uafhængig af politiske, statslige eller private interesser.Om Fonden Danwatch på danwatch.dk hentet 7. oktober 2022
Jesper Nymark er direktør og ansvarshavende chefredaktør, og Thomas Gösta Svensson er journalistisk chefredaktør pr. august 2024.
Organisationens formål Fonden Danwatch er en almennyttig fond, og dens formål er "at sætte fokus på danske virksomheders handel med og brug af arbejdskraft og naturressourcer i udlandet". Om Fonden Danwatch | Danwatch
Journalistiske priser I 2015 modtog Danwatch Timbuktu-prisen. Med prisen fulgte et arbejdslegat på 100.000 kroner, der skal bidrage til at undersøge danske virksomheders rolle i den globale våbenindustri.Danwatch modtager Timbuktu-prisen 2015 | DanwatchTimbuktu Fonden | Timbuktu Prisen, global journalistik og oplysning
I 2017 modtog Danwatch CISU's Initiativpris. Med prisen fulgte 25.000 kroner.CISUs Initiativpris | CISU - Civilsamfund i Udvikling
I 2018 modtog Danwatch Anders Bordings Mediepris.Anders Bording Priserne | Danske Medier. Danwatch fik prisen for at have startet et uafhængigt, kritisk medie og at lykkes med at få finansiering til at lave undersøgende journalistik.Ingeniøren og Danwatch vinder Anders Bording-priserne | Journalisten
I 2020 modtog journalister fra Danwatch og TV2 FUJ's Metodepris, som uddeles af Foreningen for Undersøgende Journalistik. Prisen blev givet til journalisterne Nikolaj Houmann Mortensen, Charlotte Aagaard og Emilie Ekeberg fra Danwatch og Joachim Claushøj Bindslev, Sofie Synnøve Herschend og Lasse Ravnø fra TV2 for undersøgelsen "Krigsforbrydelser Under Radaren"Om FUJ-priserne | Foreningen for Undersøgende Journalistik, der afdækkede, hvordan Danmarks største forsvarsvirksomhed, Terma, har leveret militært udstyr til de Forenede Arabiske Emirater, der anklages for krigsforbrydelser i Yemen.
I 2021 modtog Danwatch Anders Bordings Journalistpris. Prisen blev givet for undersøgelsen "Krigsforbrydelser Under Radaren"Her er vinderne af Anders Bording-priserne 2021 | Danske Medier.
I juni 2023 modtog Danwatch Nairobiprisen.Danwatch modtager Nairobiprisen | Journalisten Prisen uddeles årligt af Nairobi-klubben, som er et fagligt forum for medie- og fagfolk, der arbejder med formidling af udviklingsstof.
I november 2024 modtog journalist Jakob Kjøgx Bohr fra Danwatch FUJ's Metodepris for en serie af artikler om den russiske skyggeflåde. Artiklerne beskrev, ”hvordan Ruslands skyggeflåde er med til at finansiere den russiske krigskasse, og hvordan de russiske skibe, som sejler rundt i vores farvand, er flydende miljøkatastrofer, som hverken myndigheder eller politikere har gennemskuet”.
I januar 2026 modtog en gruppe på fem journalister fra Dagbladet Information og Danwatch Cavlingprisen for de to mediers fælles projekt, der resulterede i en artikelserie på i alt 106 artikler om dansk våbeneksport til Israel. Journalisterne var Sebastian Gjerding, Charlotte Aagaard Nikolaj Houmann Mortensen, Emilie Ekeberg og Lasse Skou Andersen.Sebastian Goos: Information og Danwatch vinder Cavlingprisen. Artikel på journalisten.dk 9. januar 2026.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Organisationer fra Danmark Kategori:Etableret i 2007 Kategori:Netmedier fra Danmark