Edith Cecilie "Ditte" Cederstrand (født 14. august 1915 i København, død 14. november 1984 i Nykøbing Falster), var en dansk forfatter.
Nazismen havde påvirket Ditte Cederstrand personligt, ved at hun i 1937 giftede sig med den tyske præst Albin Siegbert Hummel og fra 1938 til 1944 boede hun i Tyskland hvor hun fik tre børn. I 1946 flyttede hun sammen med Harald Herdal, som hun var gift med fra 1949 til separationen i 1958 og skilsmissen i 1975. Hun debuterede i 1951 med DDR (rejsebog sammen med Harald Herdal). Hendes hovedværk, i alt 7 bind, om arbejdernes historie er De uspurgtes historie.
Gennem Harald Herdal kom hun i kontakt med Hans Kirk, Martin Andersen Nexø og Hans Scherfig og meldte sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Hun engagerede sig også i Danmarks Demokratiske Kvindeforbund, der officielt henvendte sig til alle kvinder uanset politisk overbevisning og bl.a. havde fredspolitiske formål. Reelt var forbundet, der var stiftet i 1948, nært forbundet med DKP. I 1950 blev hun ekskluderet af partiet, men hun vedblev at opfatte sig som kommunist og var fra 1975 med i Socialistisk Kulturfront.
Ditte Cederstrands far Thor Cederstrand havde verdensrekorden på 50 km kapgang. Hendes datter er kunstmaleren Tove Hummel.
Bibliografi i udvalg
Litteraturpriser og legater 1955 Emma Bærentzens Legat 1956 Madame Hollatz' Legat 1959 Tipsmidler 1962 Frøken Suhrs Forfatterlegat 1965 Statens Kunstfond. Arbejdslegat 1966 Thit Jensens Forfatterlegat 1969 Statens Kunstfond. Engangsydelse 1974 Statens Kunstfond. Engangsydelse 1977 Statens Kunstfond. Produktionspræmie 1979 Statens Kunstfond. Livsvarig ydelse 1979 Martin Andersen Nexø Fondens Pris 1981 Sømændenes Forbunds Kulturfondpris 1983 Kollegernes Ærespris
Se også Ditte Cederstrand - en dokumentarfilm
Eksterne henvisninger
Ditte Cederstrand på Forfatterweb.dk
Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Rejsebogsforfattere fra Danmark i 1900-tallet Kategori:Personer fra København Kategori:Kunstnere på finansloven (afdøde) Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Kvindelige forfattere i det 20. århundrede Kategori:Forfattere fra Danmark i det 20. århundrede Kategori:Forfattere i Nordisk Kvindelitteraturhistorie