Grønnehave Station er en dansk jernbanestation i den nordlige del af Helsingør. Stationen ligger på Hornbækbanen mellem Helsingør og Gilleleje og betjenes af tog fra Lokaltog.

Stationsbygningen bliver i dag brugt til et kontorfællesskab for kreative virksomheder indenfor grafisk design, 3-D animation, webudvikling, strategi og PR. Kontorfællesskabet hedder STATIONEN.

Historie

Stationen åbnede i 1906 som endestation på den nyåbnede Helsingør-Hornbæk Jernbane (HHB). Fra 1908 blev alle togene på Hornbækbanen dog videreført fra Grønnehave Station ad havnebanen langs Helsingør Havn til en holdeplads i gaden ved siden af Helsingør Station.

I 1952 blev Grønnehave station ombygget, og alle spor blev flyttet fra nord til syd for stationsbygningen, blandt andet fordi fabrikken Tretorn havde brug for plads til udvidelse.

Noter

Eksterne henvisninger

STATIONEN Lokaltog

Kategori:Stationer på Hornbækbanen Kategori:Stationer i Helsingør Kommune