Grevskabet Laurvig (også Laurvigen) var et norsk grevskab og majorat med centrum i Larvik i Norge, oprettet den 29. september 1671 af statholder Ulrik Frederik Gyldenløve, Frederik 3.s uægte søn og den regerende konges halvbroder. Grevskabet blev oprettet få måneder efter udstedelsen af Grevernes og Friherrernes Privilegier af 25. maj 1671 og var det første majorat, der blev erigeret efter privilegiernes indførelse. Det blev samtidig tillagt forrang blandt rigernes grevskaber med bestemmelsen, at det "for vores Rigers første Grevskab herefter holdes og agtes skal".
Grevskabets godsgrundlag, der var erhvervet ved køb, bestod af det tidligere Brunla len og slægten Langes jordegodssamling. Det omfattede de nuværende kommuner Larvik, Sandefjord og Tjøme samt dele af Andebu og indbefattede desuden købstæderne Larvik og Sandefjord. Til besiddelserne hørte en betydelig industriel virksomhed med Fritzø Jernværk og Fritzøe savværk. I Larvik lod Gyldenløve opføre en statelig residens, som fortsat er bevaret.
Ved oprettelsen var grevskabet bestemt for Gyldenløve og hans efterkommere, både mandlige og kvindelige, efter en nærmere fastlagt arvefølge. Ved patent af 11. februar 1692 blev successionen imidlertid ændret, således at alene hans sønner og deres mandlige efterkommere kunne arve grevskabet. Gyldenløve, der var gift med Antonia Augusta, grevinde af Altenburg, døde i 1704, hvorefter Laurvig tilfaldt sønnen Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig (1688–1754) og derpå dennes søn Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig (1723–1783). Med Frederik Ludvig uddøde Gyldenløves mandlige efterkommere.
Efter Frederik Ludvigs død opstod en længerevarende retssag om arveretten, idet flere efterkommere gennem Gyldenløves kvindelige linjer gjorde krav på grevskabet. Ved en højesteretsdom i 1785 tilfaldt Laurvig kammerherre og generalmajor Christian lensgreve Ahlefeldt til Grevskabet Langeland (1732–1791), der var sønnesøn af en af Gyldenløves døtre. Han fik samme år patent som greve Ahlefeldt-Laurvigen.
Hans søn, Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet "Generalen", fik i 1805 bevilling til substitution og solgte den 25. juni samme år grevskabet Laurvig med Fritzø Jernværk til kongen. Slægten fortsatte dog med at føre navnene Ahlefeldt-Laurvig og Ahlefeldt-Laurvigen. Grevskabet blev ophævet i 1814, og kongen afhændede de tidligere grevskabsbesiddelser igen ved kongelig resolution af 26. august 1817.
Referencer
Litteratur
Kategori:Larvik Laurvig Laurvig Laurvig Kategori:Ophørt i 1815