Patrick "Pat" Michael Rafter (født 28. december 1972 i Mount Isa, Australien) er en pensioneret australsk tennisspiller, der blev professionel i 1991, og trak sig tilbage i 2002. Han nåede igennem sin karriere at vinde 11 single- og 10 doubletitler, og hans højeste placering på ATP's verdensrangliste er en 1. plads, som han besad en enkelt uge i juli 1999.

Grand Slam Rafter vandt i løbet af karrieren 2 Grand Slam-titler, begge gange var det US Open i New York, hvor han tog titlen to år i træk. Det var i 1997 og 1998, hvor han besejrede henholdsvis briten Greg Rusedski og landsmanden Mark Philippoussis. Desuden nåede han to gange, i 2000 og 2001, i finalen ved Wimbledon. Tættest på sejr var han i 2001, hvor han måtte bøje sig til kroaten Goran Ivanisevic, efter 5 sæt i en dramatisk finale.

Eksterne links Spillerprofil

Kategori:Tennisspillere fra Australien