Football Club Vestsjælland (forkortet FC Vestsjælland, FCV) var en dansk professionel fodboldklub i den vestsjællandske by Slagelse. Den 9. december 2015 gik klubben konkurs og blev tvangsnedrykket til Sjællandsserien, hvor moderklubben Slagelse B&I allerede havde et hold.
Klubben holdt til i den sydøstlige del af byen og omfattede et 1. hold på 1. herreseniorniveau, et Reserveligahold, et U19-mandskab i 1. division samt et U17-hold i 2. division. Elitemandskabet afviklede alle deres hjemmebanekampe på HARBOE ARENA Slagelse, der har plads til 3.300 siddende af en kapacitet på godt 10.000 tilskuere.
Reserveligaholdet afviklede hvis muligt også deres kampe på stadion, men ellers havde det og de to ungdomsmandskaber to kunstgræsbaner til rådighed. De ligger side om side bag SB&I's Klubhus på Parkvej 41. P-muligheder på Fælledvej. Der er kameratårne til begge de indhegnede opvisningsbaner.
De resterende seniorhold og øvrige hold på ungdomsplan er fortsat organiseret under moderklubben, Slagelse B&I (stiftet den 23. maj 1887) og optræder således under dennes klubnavn i diverse turneringer. Vestsjællænderne er medlem af lokalforbundet DBU Sjælland (tidligere Sjællands Boldspil Union (SBU)) og derigennem af Dansk Boldspil-Union (DBU).
FC Vestsjælland etableredes som den professionelle overbygning af fodboldafdelingen i Slagelse Boldklub & Idrætsforening (SBI) og trådte officielt i kraft den 1. juli 2008 med sportslig virkning fra og med 2008/09-sæsonens start, hvor holdet spillede i den tredjebedste danske fodboldrække, Danmarksturneringens 2. division Øst. FC Vestsjælland blev nr. 2 i Betsafe Ligaen (tidl. 1. division) i 2012-13-sæsonen og rykkede dermed op i Superligaen.
I de første år i Superligaen var FC Vestsjælland ikke spået de store overlevelseschancer, men det viste, at man var klar, og efter 8 kampe lå det på en tredjeplads. Efterhånden blev de mere etablerede hold dog bedre sammentømret, og de endte på en flot 9. plads i den første sæson, og var dermed klar til sæson nr. 2 i Ligaen.
Hér sagde man farvel til cheftræner Ove Pedersen og overlod roret til den hidtidige assistenttræner, Michael Hansen. Han ønskede at stå for en mere underholdende og publikumsvenlig tilgang til fodbolden, og dét lykkedes så absolut fra starten af i den nye sæson, hvor f.eks. FC København var mere end heldig ved at slippe fra Harboe Arena Slagelse med uafgjort.
Slutningen af efterårssæsonen var en lang nedtur, og selv om træningsresultaterne vinteren over lovede godt, kostede starten fem nederlag i træk, og man lå ret isoleret på næstsidstepladsen med 13 runder igen, og 13 point til nedrykningsstregen.
Men med en formidabel indsats af både spillere, trænere og ledere blev hullet lukket op til de foranliggende, og kun sort uheld forhindrede klubben i at blive hængende i Ligaen.
Undervejs tvang den FC København ud i forlænget spilletid i klubbens første pokalfinale nogensinde, der dog endte med et 2-3 nederlag i Telia Parken foran godt 25.000 tilskuere.
I 2015-2016 spiller klubben atter i 1. division, der dog ændrer navn til Bet25 Ligaen. Ambitionen er hurtig tilbagevenden til Superligaen. På trods af denne målsætning begærede FC Vestsjællands ejer Kurt Andersen den 30. november 2015 klubben konkurs efter længere tids økonomiske problemer, der til sidst endte med at spillerne ikke fik løn for november måned.
Klubbens historie Moderklubbens bedrifter
Moderklubben blev stiftet den 23. maj 1887 under navnet Slagelse Boldklub med kricket og senere fodbold på programmet. Den 27. august 1919 fusionerede man med Slagelse Idræts-Forening (stiftet 29. januar 1907 på et møde i den daværende "Schweitzer-Kaféen" på Schweizerpladsen med udelukkende atletik på programmet) under det nuværende klubnavn, Slagelse Boldklub & Idrætsforening (SBI), men den nye fælles bestyrelse besluttede at beholde den førstnævnte stiftelsesdato. Slagelse Boldklub, som hele tiden havde været medlem af DBU, var med til dannelsen af lokalforbundet Sjællands Boldspil-Union (SBU) i 1902, hvor klubbens daværende formand kom med i den første bestyrelse.Jf. "Sjællands Boldspil-Union 1902—1927", Samlet og bearbejdet af L. Hartoft. Sorø Amtstidendes Bogtrykkeri, Slagelse, 1927, side 14-17, 52, 58. Efter at have været repræsenteret i SBUs daværende Mesterrække siden 1931/32-sæsonen, formåede fodboldafdelingens bedste mandskab at vinde rækken i 1937/38-sæsonen efter to play-off kampe (omkampe grundet samme pointsum; i serierne medregnedes bedste målscore ikke endnu) i et lokalopgør mod de vestsjællandske naboer fra Korsør Boldklub fra samme mesterrække og sikrede sig dermed adgang til de landsdækkende fodboldrækker under Dansk Boldspil-Union for første gang i klubbens historie.
Slagelse-klubbens bedste mandskab spillede sin første kamp i DBU's turneringer i østpuljen af 3. serie (tredjebedste række) i 1938/39-sæsonen, da bornholmske IK Viking Rønne besejredes med cifrene 6—0 på hjemmebane den 21. august 1938. Kort tid efter sikrede førsteholdet sig yderligere oprykning til landets bedste række. Under besættelsen blev Slagelse B&I's førstehold placeret i kreds 2 af DBU's nød-turnering for Danmarksmesterskabet, hvor man deltog i sæsonerne 1941/42, 1942/43, 1943/44 og 1944/45. Det bedste resultat fra perioden under krigen blev en samlet andenplads i kredsen (en rangering efter ubesejrede KFUMs Boldklub fra København på førstepladsen) i 1943/44-sæsonen, hvilket sendte holdet videre til kvartfinalen i slutrunden, hvor man imidlertid tabte mod de senere Danmarksmestre fra Boldklubben Frem med cifrene 11—1. Efter fem år med regionalopdeling besluttede DBU grundet klubbens præstationer på banen at placere holdet i den nye 3. division (tredjebedste række i det nye divisionshierarki) efter krigsafslutningen, da forholdene igen var normaliseret. I den første ordinære sæson efter krigsperioden endte man på sidstepladsen og rykkede dernæst ned i den daværende fjerdebedste række, Sjællandsserien.Jf. Lasse Ellegaard: "Den Dyre Langside — bogen om dansk elitefodbold", 1993, Divisionsforeningen og Forlaget Per Kofod ApS, side 210-211,
SæsonPladsK—V—U—TScore 1974197519781979 11. (12)15. (16)8. (16)16. (16) 22-6-5-1130-8-4-1830-10-10-1030-5-6-19 29:3835:5850:5334:64 thumb|right|250px|Moderklubbens deltagelse i pokalturneringen igennem alle sæsonerne (sort opmarkering).
Først tyve sæsoner senere befandt slagelseanerne sig på ny i Danmarksturneringen (3. division vest) i 1966-sæsonen, da man i 1965 endte på en af de ekstraordinært mange oprykningspladser i forbindelse med etableringen af Danmarksserien (fjerdebedste række), hvor en 1. plads i Sjællandsserien betød direkte oprykning til divisionerne. Efter otte sæsoner i henholdsvis den daværende næstbedste (2. division) og tredjebedste fodboldrække sikrede klubben sig oprykning gennem en 2. plads i 1973-sæsonen (et enkelt point fra Holbæk B&I på førstepladsen). Klubbens første reelle sæson i landets fornemste række endte med en 11. plads i en 1. division bestående af tolv hold og fire point fra nedrykning. Førsteholdet endte i den efterfølgende sæson (1975) på en 15. plads (1. division var blevet udvidet til 16 hold) og to point under nedrykningsstregen. Efter to sæsoner i den næstbedste række kvalificerede holdet sig på ny til 1. division (sikret gennem en 2—0 sejr i sidste spillerunde), hvor man forblev to sæsoner. I 1978-sæsonen opnåede klubben sin bedste placering i Danmarksturneringen i fodbold med en samlet 8. plads grundlagt gennem 10 sejre, 10 uafgjorte kampe og 10 nederlag. I pokalturneringen formåede Slagelse B&I at spille sig frem til en enkelt kvartfinalekamp i 1978/79-sæsonen, hvor man imidlertid led et 3—5 nederlag på hjemmebane mod den nyoprykkede københavnerklub Hvidovre IF. Det lykkedes ikke mandskabet at fastholde positionen i tabellen og med to sidstepladser i henholdsvis 1979-sæsonen (1. division) og 1980-sæsonen (2. division) degraderedes holdet efterfølgende til den tredjebedste danske fodboldrække. Efter 1990-sæsonen gled man helt ud af Danmarksturneringen.
Klubben har — trods sin beskedne rolle i dansk topfodbold — produceret fire spillere til det danske A-landshold, som tilsammen havde 28 optrædener og i alt seks scoringer i perioden fra 1972 til 1978, hvor vestsjællænderne befandt sig i henholdsvis den daværende bedste (1. division) og næstbedste fodboldrække (2. division). Midtbanespilleren Heino Hansen står for de fleste landskampe (tyve kampe og fem mål) som repræsentant for Slagelse B&I. De resterende tre spillere inkluderer angriberen og klubbens første A-landsholdsspiller den dengang 23-årige Peter Johansson (i alt tre kampe og et enkelt mål i 1972), højre back/wing Flemming Mortensen (tre kampe i 1977, ingen scoringer) samt midterforsvareren Allan Hansen (to kampe i 1978-79, ingen scoringer).Jf. Palle "Banks" Jørgensen: "Landsholdenes 2198 Spillerprofiler — fra Krølben til Krøldrup", TIPS-bladet, 2004, , side 108, 115-116, 173 og 238. Ydermere er det lykkedes for Slagelse B&I at producere tre topscorere, alle tre gange i den tredjebedste fodboldrække i skikkelse af Peter Johansson (16 mål, 3. division øst i 1970-sæsonen), Heino Hansen (17 mål, 3. division vest i 1971-sæsonen) og Lars Britz (24 mål, 3. division i 1983-sæsonen).Jf. Henry Smith: "Verdens hårdeste skud", 1. udgave, 1. oplag, 2004, Kochs Forlag (Kalundborg), side 48, 105-113, 166, 170-171, 178, 188, 193-196,
I sæsonerne efter nedrykningen fra Danmarksturneringen til Danmarksserien (fjerdebedste fodboldrække) blev det til en yderligere degradering til Sjællandsserien i 1996-sæsonen, hvor klubbens bedste mandskab ikke havde befundet sig de seneste 30 år. Årsagen til Slagelse-klubbens fodboldmæssige fald var en konsekvens af manglen på kvalificerede spillere fra klubbens egne rækker til at tage over hvor den daværende førsteholdstrup slap — en førsteholdstrup, der i slutningen af 1970'erne udgjordes af de samme spillere, som havde sikret klubben oprykning til 1. division. I denne periode vægtede ledelsen klubbens økonomiske fundament højere end de sportslige resultater før man ville forsøge sig med en ny elitesatsning med Sjællandsserien som udgangspunkt. To sæsoner senere, i 2000/01-sæsonen, formåede holdet at sikre sig direkte oprykning til Danmarksserien. I 2002/03-sæsonen vendte klubbens bedste mandskab tilbage til divisionerne, da man sikrede sig førstepladsen i Danmarksseriens pulje 2 i 2001/02-sæsonen og hermed direkte oprykning. Efter nogle varierende slutplaceringer i de kommende sæsoner endte 2007/08-sæsonen, med en samlet 5. plads i 2. division Øst, med at blive den hidtidige bedste placering siden moderklubbens tilbagevenden til Danmarksturneringen. Placeringen i den øverste halvdel blev grundlagt med syv sejre og et enkelt uafgjort resultat i de første otte af forårssæsonens kampe, der fik klubben væk fra den akutte nedrykningsfare til Danmarksserien, idet holdet havde overvintret med blot et enkelt point over nedrykningstregen.
Tidligere forsøg på samarbejde