Margrethe Pape (o. 1618 – 1686 eller senere i Christiania) var en dansk kvinde, der bl.a. var frille til kong Frederik III af Danmark, med hvem hun fik sønnen Ulrik Frederik Gyldenløve.
Livsforløb Margrethe Pape kendte i 1637 prins Frederik (fra 1648 kong Frederik III af Danmark) i dennes tid som verdslig ærkebiskop i Bremen-Verden. Hun kan have været 17-20 år, måske mere, da de mødtes. Deres søn Ulrik Frederik Gyldenløve fødtes året efter i Bremen. Frederik lod ikke Margrethe i stikken med sønnen, men tog sig af hans opdragelse. Margrethe Pape fik årligt en sum pengePersonalhistorisk Tidsskrift 1897, side 77. - Margrethe Pape's egenhændige kvittering for årpenge.. 1683 den 15. september blev enken Margrethe Pape af Ulrik Frederik Gyldenløve's halvbror kong Christian V adlet til baronesse af Løvendal.
Margrethe Pape blev omkring 1647 gift med Daniel Hausmann (o. 1620 - 1670 i Itzehoe). Han var søn af Daniel Hausman, rådsherre i Bremen, og Gesche Schulte. Daniel Hausman junior må have læst jura. Som ung gik han i tjeneste hos prins Frederik af Danmark (fra 1648 konge). Blev ca. 1652 amtsforvalter i Segeberg amt, 1665 tillige i Steinburg amt. Han blev etatsråd. Familien boede først i Segeberg, siden i Itzehoe, der ligger i Steinburg amt. Dengang taltes i Nordtyskland næsten udelukkende plattysk, hvor navnet udtales Huusmann eller Husmand, og således blev det gerne skrevet (på Frederik Ferdinand Hausmann, død 1757 i Christiania, hans sarkofag står: Friderich Ferdinand Husmand). I skrivelser imellem regeringskontorer og fra disse ud til embedsmændene benyttedes højtysk, hvor navnet skrives Hausmann. 1670 den 9. februar døde kong Frederik III og kort efter (i første halvdel af 1670) Daniel Hausmann. Margrethe Pape stod fadder ved dåben 12. juni 1675 i Segeberg af sønnen Frederik's datter Margrethe Sophie. Enken bor formentligt hos sønnen.
Margrethe Pape boede sine sidste år hos en søn i Christiania og levede endnu i 1686: en Andreas Poulsen/Løwenschild hans yngste søn Niclas blev født 4. juli 1684. Andreas Poulsen døde 1686. H. W. Harbou skriver: Niclas (Nicolai) blev af Ulrik Frederik Gyldenløve sat i Huset hos "Hr. Oberste Husmans Frue Moder i Christiania", d. e. Gyldenløves egen moder, Margrethe Pape baronesse Løvendal, der boede i Huset hos sin nævnte Søn af Ægteskabet med Etatsraad Daniel Hausmann. Vistnok 1696 kom han til Kjøbenhavn for at være Page hos GyldenløveKaptajn H. W. Harbou: Hannibal Poulsen Rigsgreve von und zu Løwenschild. En Regimentshverver fra Slutningen af det 17de Aarhundrede. Personalhistorisk Tidsskrift 1896, citatet står side 134.. Oberste Husmann er oberst Caspar Herman Hausmann.
Børn Børn med kong Frederik III af Danmark) Ulrik Frederik Gyldenløve
Børn med Etatsraad Daniel Hausmann I ægteskabet med Etatsraad Daniel Hausmann var 6 børn. To blev opkaldt efter hans forældre (Gesilla er samme som Gesche), en efter hendes gamle kæreste og hans arbejdsgiver, en efter hans dronning (hun var kort forinden blevet dronning, da datteren fødtes). Sophia Amalia Hausmann (1648 - 19. juni 1682 i Flensborg). Blev omkring 1663 gift med Hans Jürgen Compoteller (o. 1627 - 6. december 1677 i Flensborg). Han blev student i Lybæk. Immatrikuleret ved universitetet i Rostock: 1645 Mense Iunio, Ioannes Georgius Compoteller, Lubecensis. (Georgius er den latinske form af Jürgen, mense iunio betyder juni måned). Han var 1656 adjunkt hos faderen Franz Compoteller, 1659 amtsskriver i Steinhorst, 1667 tillige i Tremsbüttel, her nævnes han 1670/72 (kaldet Johann Georg, plattyske Hans hedder på højtysk Johann). Han er 1672 kongelig amtsskriver i Flensborg1672 den 15. marts ved dåb i Sankt Mariæ kirke, Helsingør, af et barn af Sophia Amalia's søster Magdalena Margaretha nævnes som fadder: Fraw Sophia Amalia, Hl: Hans Jürgen Compotellers, Jhro Königl: Mayt: bestalter Ambtschreibers Zu Flenßburg Eheliebste, dehren stelle Fraw Anna Lambert Ebbesens bekleidet hat., blev 1673 fiskemester i hertugdømmerne. Sophia Amalia blev 2. gang viet den 16. februar 1680 i Sankt Marie kirken i Flensborg med Matthias Lobedantz (1644-1699), amtsskriver i Flensborg. Han viedes 1684 med Catharina Maria GudeGeorg Swart, Rendsburg: Stammreihe der Familie Gude zu Rendsburg. 1931. Abschrift und Ergänzungen von Jens Kirchhoff, 2013 (tysk).. I første ægteskab var tre døtre, måske fire. * Anna Catharina Compoteller (1664 - 10. juli 1701). Hun kom formentligt ligesom et par kusiner til moderens halvbror, statholder Gyldenløve, der da måske boede i Oslo, ellers i København. 1679 den 20. december fik jomfru Anne Cathrine Compoteller og enkemanden, kommerceråd Jens Rosenheim (1636-1690) kongl. bevilling til vielse i huset1679 20. december bevilling til Vielse i Huset. Kommerceraad Jens Rosenheimb og Jfr. Anne Cathr. Compoteller. - uden Trolovelse og Lysning. Sjællandsk Register 332. Personalhistorisk Tidsskrift 1916, side 37., der skete kort efter. 1693 den 6. november stod enken justitsrådinde Rosenheim fadder i Sankt Mariæ kirke, Helsingør, for et barn af onklen Andreas Günther. I sommeren 1701 boede enken, der lå syg, i Kollekolle ved Værløse, den 9. juli underskrev hun sit testamente, hvori hun nævner „Søster Ida“ og fætteren Melchior Daniel Günther i Helsingør1701 den 26. juli Compoteller, Anne Cathr., Enke efter Etatsraad Jens Rosenheim. Uden Børn. Bror: ? Toldkammererer i Helsingør Melchior Daniel Günther. Søster: Ida Compoteller. Legat til St. Olai Kirke i Helsingør. (resten her udeladt). - fra H. C. Roede: Uddrag af Danske Kancellis Registranter. Kgl. konfirmerede Testamenter og lignende September 1699-1706. Personalhistorisk Tidsskrift 1928, side 197. H. C. Roede oplyser, at han har moderniseret navnenes form. Han har ved Bror tilføjet ? og måske også ved Ida tilføjet bogstavet C (= Compoteller).. Dagen efter døde Anna Catharina, 37 år gammel, hensat den 5. august i koret i Sankt Olai kirke, Helsingør, hvor sønnen Christian Ulrich Rosenheim den 26. oktober året før var blevet hensat1700 den 26. oktober Hl: Rosenheims Søn Friderich-Christian bleff nedsadt om afftenen h=5 udj deris egen muurret begraffvelse i St. Olaj Kirche i Coret betalt til Kirchen for Steden at anber som Kirchevergen Rønnow Petersen self annamede nemblig 12 rdlr. 2 Mark og bleff intet viidere giffvet til Kirchen fordj at Liiget var tilforn begraffvet i Norge og der skeet ceremonierne. (Sankt Olai begravelsesbog 1696-1746). - degnen må have misforstået navnet, han kaldes almindeligvis Christian Ulrik Rosenheim.. * Augusta Rebecca Compoteller (født o. 1666), blev 25. juni 1685 viet i Bargteheide kirke med hr. Johann Peter CubachAhnenforschung in Stormarn.. Han var bogtrykker, nævnes 1683 i Lüneburg. * Cathrine Hedevig Compoteller (1672 - 1725, begravet 20. november på Toten). Hun kom måske ligesom et par kusiner til statholder Gyldenløve, i København. Viedes 28. august 1689 i København med Hans Bertelsen Holst (1662-1725), der 1684-88 var sognepræst i Vinje, 1688-89 i Seland, 1689-94 i Gausdal og fra 1694 indtil sin død sognepræst i Toten, hvor han også blev provst. Datteren Sophia Amalia Holst (1692-1740) blev 1721 gift med Peter Abelsted (1694-1757), der 1724 blev sognepræst til Slidre præstegæld i Valdres, der omfatter 6 sogne i Vestre Slidre og Østre Slidre. Det var et slidsomt præsteembede. I 1737 blev han sognepræst til Sørum med annekssognet Frogner (lidt NØ for Oslo)S. H. Finne-Grønn: Familien Abelsted. En Gren af Christiania-Slegten Leuch. Oslo 1933. - ud over beskrivelse af Peter Abelsted fortælles også om hustruens forældre og bedsteforældre.. Datteren Christine Hansdatter Holst (født o. 1695 i Toten) blev gift ca. 1715 med Paul Bredesen Hammer (o.1669-o.1745 i Grue), der var sognepræst for Grue og Brandval sogne i Hedmark indtil sin død. De har 24. januar 1716 dåb i Grue kirke af sønnen Hans Hammer. 1717 den 15. marts af sønnen Brede Hammer. 1719 den 2. september af datteren Cathrine Hedvig. 1721 den 9. juni af sønnen Hans Georg Compoteller Hammer. Og andre børn. * Ida. Det vides ikke, om Ida er datter af Sophia Amalia' første eller andet ægteskab. Gesilla Hausmann (o. 1649 - 13. november 1672), blev 1665 gift med Nicolaus Brügmann, regeringsråd i Glückstadt, 1670 amtsforvalter i Segeberg og Steinburg amter. Friedrich Hausmann (o. 1649 - 25. april 1689). Han blev ritmester i Segeberg, fra 1680 tolder i Ribe. Gift 1. gang 30. januar 1673 med Anne Margrethe Nofocken (21. januar 1658 - 11. april 1683), der var „af en fornemme Holstenische Familie“. 1670 den 7. juli fik han ekspektance på toldembedet i Ribe efter Maturin Duponts dødFrederik Hausman, søn af daværende amtsforvalter over Steinborg amt, Daniel Hausman. 1670 7/7 får ekspectance på tolderbestillingen i Ribe efter Maturin Duponts død, uanset andre forhvervede ekspectancer. (Nygårds sedler). (samme dag fik svogeren Nicolaus Brügmann, der havde ekspektance på toldembedet i Ribe, bestalling som amtsforvalter). Du Pont levede vist indtil 1680. Den 7. november 1680 udnævntes Frederik Hausman til tolder i RibeFrederik Hausman, 1680 7/11 tolder i Ribe (Nygårds sedler).. 1681 flyttede familien fra Segeberg til Ribe. Tjansen som tolder var ikke større, end at den kunne klares af een person. Han og hustruen havde tysk som hjemmesprog og ønskede kirkelig betjening på tyskFrederik Huusmand, tolder i Ribe, 1682 18/7 bevilling for ham og hustru på med sakramentet at lade sig betjene af hvilken tysk præst, de vil. (Nygårds sedler).. Efter hustruens død lod han lave en kisteplade med inskriptionen: 1683. Anna-Margareta Havsmans, født Novocken 21. jan. 1658, †11. april 1683. Hun ægtede 30. jan. 1673 ritmester Friedrich Havsmann, hvem hun fødte 5 levende og 2 dødfødte børn. Indskrift på tyskDanmarks Kirker. Ribe Sankt Katrine kirke. - i værket står, at kirkens officielle navn er Sankt Katharinæ kirke. Kistepladen findes ikke mere. For Friedrich Hausmann nævnes ingen kisteplade.. Omkring 1683 opsatte han et epitafium i Ribe domkirke over: Johannes Balthasar Breithaupt, født i Sachsen 1647, død i Danmark 1683. »For tre grever, Schack, fader og søn, samt for Wedel var han staldmester og lærte at intet i denne Verden er stabilt« (ordspil på stabuli og stabile). Frederik Hausman fra Holsten lod dette (minde) sætte over sin vens støv. Indskrift på latin, delvis på hexametreDanmarks Kirker. Ribe Domkirke, epitafier. 1979. - iøvrigt vides intet mere om grevelige staldmester Johannes Balthasar Breithaupt. Epitafiet findes ikke mere.. I april 1686 fik han lønforhøjelse, så han kunne lønne en toldskriver. Viet den 27. april 1688 i Sankt Catharinæ kirke, Ribe, med Anna Catharina Lund (o. 1663 - 18. maj 1693 i Ribe), ved vielsen kaldes han ritmester, hun er enke efter Hein Sønnichsen, gårdmand på Nienhof (plattysk for Nygård). Frederik Huusmand læderedes hårdt ved branden den 19. april 1689 på Sophie Amalienborg i København. Døde den 25. april af kvæstelserne, begravedes i København (man kan spekulere på, hvorfor tolderen i Ribe var i København. Måske han besøgte svogeren i Helsingør, der var nygift). Få dage efter blev en ny tolder udnævntFrederik Huuszmand, tolder i Ribe, død og afløst 27/4 1689 af And. Lund. (Nygårds sedler).. Enken Anna Catharina Lund viedes 18. februar 1691 hjemme i huset med Jens Christensen (Sankt Catharinæ kirkebog), amtsforvalter over Riberhus amt.I Frederik's første ægteskab kendes 4 døtre.