Fluor er det 9. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol F. Frit fluor findes som , en ekstremt reaktiv, giftig, svagt gul-brun gas. Frit fluor er det mest kemisk reaktive og elektronegative af alle grundstoffer. Det reagerer med alle andre grundstoffer undtagen neon og helium. Fluor oxiderer (brænder) kulbrinter ved stuetemperatur, i kontrast til forbrænding af kulbrinter med ilt, som kræver tilførsel af energi med fx en gnist. Derfor er frit fluor ekstremt farligt; langt farligere end andre halogener såsom klorgas.
Fluors høje elektronegativitet og lille atomradius er baggrunden for dets unikke egenskaber i mange kemiske forbindelser. Til berigning af 235U udnyttes, at uranhexafluorid, UF6, er en flygtig forbindelse. Carbon-fluor-bindingen er en af de stærkeste bindinger i organisk kemi. Dette bidrager til stabilitet og holdbarheden af fluoralkan-baserede organofluor-forbindelser, som fx teflon (polytetrafluoroethylen).
Carbon-fluor-bindingens polaritet er forklaringen på den høje styrke af mange fluorinerede syrer, som fx triflinsyre og trifluoreddikesyre.
I USA anses fluor og fluorforbindelser for at være blandt de ti største forurenere af hjemme-miljøet fluorid i tandpasta og perfluoroctansyre (PFOA) i teflon.
Se også
Evighedskemikalier CFC-gas, Kølemiddel Flucloxacillin Nervegassen sarin (RS)-propan-2-yl methylphosphonofluoridat Organofluor-kemi, Ozonhullet Pesticider, Tolylfluanid Perfluoralkylforbindelser, PFAS Persisterende organiske miljøgifte perfluorooctansulfonsyre (PFOS), dens salte og perfluorooctansulfonylfluorid (PFOSF) Teflon, polytetrafluoroetylen, PTFE
Eksterne links og referencer
Er fluor i tandpasta farligt? Videnskab.dk 2013
Kategori:Halogener