Marie af Edinburgh (Marie Alexandra Victoria; senere Dronning Marie af Rumænien; 29. oktober 1875 - 18. juli 1938) var en britisk prinsesse, der var dronning af Rumænien fra 1914 til 1927.

Hun var datter af Prins Alfred, Hertug af Edinburgh, og dermed sønnedatter af Dronning Victoria. Hun blev gift med den senere Kong Ferdinand 1. af Rumænien i 1893.

Dronning Marie var kusine til Kejser Wilhelm 2. af Tyskland, Dronning Sophie af Grækenland, Kong Georg 5. af Storbritannien, Dronning Maud af Norge, Kejserinde Alexandra Fjodorovna af Rusland, Kronprinsesse Margareta af Sverige, Dronning Victoria Eugenie af Spanien og Kejser Nikolaj 2. af Rusland.

Liv Prinsesse Marie blev født den 29. oktober 1875 på sine forældres residens, herresædet Eastwell Park i Kent i England. Hun var det andet barn og ældste datter af Prins Alfred, Hertug af Edinburgh, anden søn af dronning Victoria, og Storfyrstinde Maria Alexandrovna af Rusland, en datter af Kejser Alexander 2. af Rusland. Som ung pige tilbragte hun mange år i udlandet, da hendes far var i søværnet. Prins Georg – den senere Georg 5. af Storbritannien – blev forelsket i sin smukke kusine og ville giftes med hende. Men moderen, som ikke var begejstret for sin svigerfamilie, nedlagde veto imod det.

I 1893 giftede Marie sig i stedet med Ferdinand, kronprins af Rumænien. De fik tre sønner og tre døtre, men ægteskabet var ikke nogen stor succes: det siges, at faderen til de sidste to børn var Maries gode ven, Fyrst Barbu Ştirbey.

Da Carol 1. døde i 1914 blev Ferdinand og Marie konge og dronning. Under 1. verdenskrig var hun sygeplejerske i Røde Kors på den rumænske front. Da Versaillesfreden blev forhandlet, tog hun til Versailles for at fremføre Rumæniens krav – rumænerne regnede at efter månedesvis med tørre debatter, ville pressen blive begejstret over den romantiske "soldater-dronnings" besøg.

Maries forhold til hendes ældste søn, kronprins og konge Carol 2. brød sammen i hendes senere år. Hun misbilligede hans forhold til hans elskerinde Magda Lupescu, og han misbilligede hendes venskab med Ştirbey (som blev premierminister i 1927).

Hun skrev flere bøger, blandt andet en autobiografi, Mit livs historie. I hendes sidste år blev hun omvendt til Bahai.

Marie overlevede sin mand med halvandet år og døde 62 år gammel den 18. juli 1938 på Pelișor Slot i Sinaia i Rumænien. Hun blev begravet i katedralen i Curtea de Argeș ved siden af sin mand.

Titler, prædikater og æresbevisninger thumb|upright|Maries våbenskjold som britisk prinsesse thumb|upright|Maries monogram som britisk prinsesse thumb|upright|Våbenskjold som dronning af Rumænien thumb|upright|Tidligt monogram som dronning af Rumænien thumb|upright|Monogram som dronning af Rumænien

Titler og prædikater fra fødsel til død

29. oktober 1875 – 10. januar 1893: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie af Edinburgh 10. januar 1893 – 10. oktober 1914: Hendes Kongelige Højhed Marie, Kronprinsesse af Rumænien, Prinsesse af Hohenzollern 10. oktober 1914 – 20. juli 1927: Hendes Majestæt Marie, Dronning af Rumænien, Prinsesse af Hohenzollern 20. juli 1927 – 18. juli 1938: Hendes Majestæt Marie, Enkedronning af Rumænien, Prinsesse af Hohenzollern

Genealogi Ægteskab og børn Marie giftede sig den 10. januar 1893 i Sigmaringen i Sydtyskland med Kong Ferdinand 1. af Rumænien, der var næstældste søn af Fyrst Leopold af Hohenzollern og Infantinde Antónia af Portugal samt nevø til Kong Carol 1. af Rumænien.

Der blev født seks børn i ægteskabet: Navn Født Død Bemærkninger Carol 2. 15. oktober 1893 4. april 1953 Konge af Rumænien 1930–1940 Gift 1918 med Zizi Lambrino (1898–1953) (ægteskabet annulleret i 1919) Gift 1921 med Helena af Grækenland (1896–1982) (ægteskabet opløst i 1928) Gift 1947 med Magda Lupescu Prinsesse Elisabeth 12. oktober 1894 14. november 1956 Gift 1921 med Kong Georg 2. af Grækenland (1890–1947) (ægteskabet opløst i 1935) Prinsesse Maria 6. januar 1900 22. juni 1961 Gift 1922 med Kong Alexander 1. af Jugoslavien (1888–1934) Prins Nicolae 5. august 1903 9. juni 1978 Var en af tre regenter mens hans storebror var i eksil 1927-30 Prinsesse Ileana 5. januar 1909 21. januar 1991 Gift 1931 med Ærkehertug Anton af Østrig (1901–1987) (ægteskabet opløst i 1954) Gift 1954 med Stefan Nikolas Issarescu (ægteskabet opløst i 1965) Prins Mircea 3. januar 1913 2. november 1916 Døde af tyfus under 1. verdenskrig

Anetavle

Se også

Rumæniens historie Kongeriget Rumænien Rumæniens dronninger Huset Sachsen-Coburg og Gotha

Referencer

Litteratur

Eksterne henvisninger

Den rumænske kongefamilies officielle hjemmeside

Kategori:Huset Sachsen-Coburg-Gotha Kategori:Dronninger af Rumænien Kategori:Dronningemødre Kategori:Prinsesser fra Storbritannien Kategori:Forfattere fra Rumænien Kategori:Selvbiografer Kategori:Sygeplejersker Kategori:Bahai Kategori:Personer døde af kræft Kategori:Modtagere af Æreslegionen Kategori:Storkors af Æreslegionen