thumb|300px|Ungdomshuset på Jagtvej 69 som det så ud i juli 2006 Ungdomshuset, også kaldet "Ungeren", på Nørrebro i København var i årene 1982-2007 kendt som tilholdssted og undergrundsscene for forskellige grupper af unge, der kulturelt og/eller politisk tog afstand fra det etablerede samfund. Huset, der lå på Jagtvej 69, blev opført i 1897 som Arbejdernes Forsamlingsbygning og var som sådan kendt bevaringsværdigt af Skov- og NaturstyrelsenBerlingske Tidende, "Ungdomshusets skæbne til debat", 03.05.1999, 1. sektion s. 7, artikel-id: AZ938111, set på InfoMedia 11. Juli 2007., en status som dog blev ophævet af Kulturarvsstyrelsen i 2001Jyllands-Posten, "Ungdomshuset kan rives ned", 22.01.2007, JP s. 5 (indland), artikel-id: e0871b3e, set på InfoMedia 11. Juli 2007. I 2000 blev huset solgt af Københavns Kommune til HUMAN A/S, som senere blev købt af frikirken Faderhuset. Siden Faderhuset i efteråret 2006 bad politiet rydde Ungdomshuset, har venstreradikale miljøer protesteret med mange aktioner.
Ungdomshuset blev torsdag d. 1. marts 2007 ryddet ved en aktion, der begyndte 07:00:07. De følgende dage var præget af uroligheder og ødelæggelser, hvor over 714 personer blev anholdt. Den 5. marts ved 8-tiden om morgenen begyndte nedrivningen af huset, der varede indtil den 6. marts ved 23-tidenUngdomshuset nu jævnet med jorden – dr.dk 7. marts 2007.
Fra rydningen, der foregik på en torsdag i marts 2007, frem til juni 2008 demonstrerede tidligere brugere og støtter af Ungdomshuset hver torsdag for et nyt ungdomshus i København. De såkaldte torsdagsdemoer drog under ledsagelse af musik, bannere og kampråb ud i København med afgang kl. 17 fra Gammel Torv (tidligere Blågårds Plads).
Efter aktionen G13 indledte Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard forhandlinger med repræsentanter fra bevægelsen om oprettelsen af et nyt Ungdomhus, og den 27. oktober opnåede man enighed om en rammeaftale. Efter nogle måneders yderligere forhandlinger landede man på at placere det nye Ungdomshus i en del af Kulturhuset Bispebjerg Nordvest, og d. 11. juni 2008 vedtog borgerrepræsentationen den endelige aftale med løfte om ibrugtagning af det nye Ungdomshus d. 1. juli 2008Ungdomshus får ny adresse, Politiken, 11.06.08.
Ungdomshuset på Dortheavej 61 slog dørene op for offentligheden den 18. oktober 2008 og fungerer nu som erstatning for det gamle ungdomshus.
Ungdomshuset og dets skæbne er blevet behandlet kunstnerisk flere gange, både dokumentarisk og i fiktion. I 2024 sendte DR dramaserien Ungeren - Overgi'r sig aldrig, der skildrede Ungdomshusets sidste måneder, set gennem øjnene hos et ungt par, Iben og Alex.
Aktiviteter Huset var anarkistisk brugerstyret og derfor uden nogen formel ledelse. Når man skulle tage fælles beslutninger i huset, benyttede man sig af direkte demokrati. Alle afgørelser blev altså truffet i fællesskab ved konsensus blandt husets brugere på de såkaldte mandagsmøder, der blev afholdt hver mandag. Alt arbejde i huset foregik ulønnet og frivilligt af husets brugere.
Ungdomshusets aktiviteter var især centreret omkring afholdelsen af koncerter. De rettede sig primært mod den musikalske undergrund i Danmark og udlandet, men til tider lagde huset plads til kendte, etablerede navne. Igennem tiden har nu kendte kunstnere som Björk med The Sugarcubes ,Einstürzende Neubauten, Nick Cave og D-A-D prøvet kræfter der, før deres karrierer tog fartJyllands-Posten, "Røster fra undergrunden", 29.11.1998, set den 16. August 2012. Koncerterne i huset var på ikke-kommerciel basis.
Den autonome del af Ungdomshusets brugere har efter de blev truet med rydning af huset ofte været sat i forbindelse med vold og hærværk under afholdelse af demonstrationer og events. Blandt andet i Rødovre den 26. november 2006, hvor nogle demonstranter brød ind til Faderhusets børnegudstjenesteJyllands-Posten, "Autonome brød ind i børnegudstjeneste", 27.11.2007, JP s. 7, artikel id e07f71c0, set på InfoMedia 11. Juli 2007. Ved den lejlighed blev en person tilknyttet Faderhuset udsat for vold og Faderhusets ejendom blev udsat for hærværk, hvilket førte til 90 anholdelserhttp://politiken.dk/indland/article204681.ece – Artikel fra politiken.dk 26. november – "Knap 90 anholdt efter uro ved Faderhuset". Fra demonstrationen findes en film, hvor betjente ses slå med knipler mod siddende demonstranter, der modsatte sig anholdelsehttp://politiken.dk/poltv/?ExtID=1198 – film Politikens hjemmeside. De Radikale og SF har krævet, at justitsminister Lene Espersen skal fremlægge en redegørelse for, om disse handlinger er rimelige eller berettigede R og SF kritiserer politivold – artikel Arbejderen d. 28. november 2006. Ungdomshusets brugere har også mødt en del kritik for, at de i tiden op til rydningen forskansede sig i huset, der delvist blev omdannet til en fæstning med lagre af kasteskyts, sten, molotovcocktails osv. som en del af brugernes forsøg på at forsvare sig mod en med magt gennemført udsætning.
Historie Folkets Hus Bygningen blev indviet 12. november 1897 som Folkets Hus. Stedet var den spirende arbejderbevægelses fjerde forsamlingshus i København og lagde bl.a. hus til den anden internationale kvindekonference d. 26. august 1910, hvor de deltagende 130 kvinder fra 16 lande, heriblandt Rosa Luxemburg og Clara Zetkin, bl.a. startede traditionen med Kvindernes internationale kampdag8. marts : Kvindernes internationale kampdag Linksamling fra Tidsskriftscenteret hos modkraft.dk, ganske som også Kvindeligt Arbejderforbund blev stiftet i huset. Det blev også besøgt af Vladimir Lenin. Adskillige demonstrationer og møder mod arbejdsløsheden er i tidens løb udgået fra huset; f.eks. Stormen på Børsen i 1918, der blev arrangeret af syndikalister og er blevet fremhævet af nutidens autonome som en vellykket aktion.
Gennem 1950'erne var det fortsat hovedsageligt arbejderbevægelsens afdelinger, foreninger og forbund, der lejede sig ind i huset, selv om alskens andre forskellige aktiviteter også foregik i huset – bl.a. boksestævner og afdansningsballer. I 1956 blev det nedslidte hus aflastet, da det nye Folkets Hus (i dag spillestedet Vega) blev indviet på Vesterbro.
Mellemtid Fra omkring 1960 stod Folkets Hus på Jagtvej tomt. I 1968 købte Brugsen bygningen med det formål at rive den ned og bygge et supermarked på stedet (en Irma, ifølge kilder). Dette blev forhindret på baggrund af stedets historiske betydning, og i stedet nedrev man den ligeledes bevaringsværdige nabobygning Colosseum, der senere blev erstattet af en Aldi, under protester fra bl.a. Nørrebros Handelsforening. I 1978 blev ejendommen solgt videre til folkemusik-aftenskolen "Tingluti", som ejede huset fra 1978 til 31 oktober 1982. Foreningen havde godt 600 medlemmer og drev en aftenskole med folkedans-sang og musik, samt arrangerede forskellige kulturelle begivenheder, bl.a. koncerter med både indenlandske og udenlandske grupper. Huset blev drevet udelukkende af frivillig arbejdskraft. Da Kommunen ikke ønskede at støtte aktiviteterne ved f.eks. at nedsætte ejendomsskatterne, blev det nødvendigt at udleje også til anden side. I julen 1981 skete der en frostsprængning i varmeanlægget på tredje sal, med vandskade hele vejen ned gennem bygningen. Foreningen søgt igen kommunen om hjælp til reparation m.m., men fik igen afslag. Udgifterne til huset blev nu så store at Tingluti ikke kunne klare det, og kommunen søgte et sted til BZ bevægelsen, så en overdragelse blev aftalt mod at Tingluti fik brugsret til at leje nogle nyindrettede lokaler i den gamle Osram fabrik i Valhalsgade.
Ungdomshus
Den 29. oktober 1982 fik BZ-Brigaden af Københavns Kommune mulighed for at benytte huset på Jagtvej 69. BZ’erne inviterede overborgmester Egon Weidekamp med til indvielsen af huset, men da han ankom, blev han mødt med en spand vand. Hermed signaleredes, at BZ’erne – skønt de havde fået et af deres væsentligste krav opfyldt – ikke havde til hensigt at respektere autoriteterne.PETs overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. Slumstormere og BZ-bevægelse 1965-1989]
31. oktober 1982 besluttede Københavns Kommune at købe bygningen af foreningen Tingluti og overdrage brugsretten til en ikke nærmere defineret gruppe benævnt brugerne af Ungdomshuset. Det var meningen, at der skulle have været nedsat en forening til formålet, men dette blev aldrig gjort. En af betingelserne var at en kontaktgruppe skulle stå for forbindelsen til kommunen, men denne gruppe forsvandt efter nogle år.
Huset udviklede sig med tiden til et meget aktivt samlingssted. Efter at BZ-bevægelsen ebbede ud, var huset mest rammen om mindre politiske aktiviteter som koncerter og lignende, og da Saltlageret i 1987 blev revet ned for at give plads til Planetariet, blev Ungdomshuset byens centrum for punkmusik og -kultur. I 1990'erne begyndte den autonome bevægelse at vinde indflydelse.
Ungdomshusets indre raseredes af en brand i januar 1996, og nogenlunde samtidig blev der opdaget udbredt svamp og råd i trækonstruktionerne. Københavns Kommune besluttede i løbet af november 1996 at lukke huset med den begrundelse, at det ville være for bekosteligt at udbedre skaderne, installere centralvarme og føre sanitet og el frem til et nutidigt niveau. Brugerne af Ungdomshuset gik i juni 1996 selv i gang med reparationen af brandskaderne. Dette arbejde blev omkring 1. marts året efter godkendt af brandmyndighederne, og Ungdomshuset indgik efterfølgende i 1997 i en aftale om drift med Københavns Ungdomscentre (KUC), der på det tidspunkt administrerede Københavns beboerhuse.
Salget af Ungdomshuset Efter udbedringen af skaderne på huset skrev repræsentanter fra Ungdomshuset den 10. april 1997 under på en aftale med Københavns Kommune, hvor et vigtigt punkt var, at brugsretten til huset kunne opsiges med tre måneders varsel.
Efter overfaldet på Pia Kjærsgaard på Nørrebro, 24. marts 1998, forlangte Søren Pind at ungdomshuset skulle lukkes fordi det var arnested for en voldelig udvilking i det autonome miljø Politiken, "Krav om at få Ungdomshuset lukket", 26.03.1998, 1. sektion s. 2, artikel-id: Z2814533, set på InfoMedia 11. Juli 2007.. Dette blev dog ikke realiseret. Bygningen blev sat til salg til højestbydende i 1999, hvilket fik brugerne til at hænge et banner op på facaden med teksten "Til salg sammen med 500 autonome, stenkastende voldspsykopater fra helvede", hvilket senere blev titlen på en dokumentarfilm om Ungdomshuset. thumb|left|250px|Sagen om Ungdomshuset har medført både fredelige og voldelige protester rettet mod Københavns Kommune Efter en rum tid, hvor ingen købere meldte sig, kom der i 2000 et bud på omkring 2 mio. kroner fra Fonden til Fremme af Blivende Økologisk Balance og kort tid efter et bud i samme størrelsesorden fra den kristne frikirke Faderhuset. Disse bud tilfredsstiller dog ikke borgerrepræsentationen, der i maj 2000 beslutter, at Ungdomshuset kan fortsætte i kommunalt regi, hvis ikke der inden for et halvt år melder sig "en seriøs køber" . Netop som det halve år er ved at ebbe ud, indløber der imidlertid i oktober 2000 et bud fra det ellers ukendte aktieselskab "Human A/S under stiftelse", og den 16. november 2000 vælger Københavns Kommune at acceptere buddet. Bag selskabet stod advokat Inger Loft, der kort indtil salget havde været beskæftiget på kommunens faste advokatkontor.