thumb|Folketeatrets udgave af Mio, min Mio, der var på turne i 2016. Mio, min Mio er en børnebog af Astrid Lindgren. Bogen blev første gang udgivet i 1954 i Sverige og er senere blevet oversat til mange forskellige sprog.
Senest genoversat til Dansk i 2. udgave af Kina Bodenhoff i 2005. Her genfindes Astrid Lindgrens oprindelige barske, mundtlige og poetiske sprog.
I 1987 blev den filmatiseret med bl.a. Christian Bale og Christopher Lee i hovedrollerne.
Handling Mio, min Mio handler om drengen Bo Vilhelm Olsen (Bosse), som er blevet adopteret af et ældre ægtepar, der ikke bryder sig om drenge. En dag finder Bosse en flaske med en ånd i, og da han befrier ånden, tager den ham med til "Landet i det fjerne".
Da Bosse ankommer til "Landet i det fjerne", får han at vide, at hans rigtige navn er Mio, og at han er søn af landets konge og dermed er en prins. Mio bliver bedste venner med drengen Jum-Jum, får af sin far en hest, Miramis, og er lykkelig i sin nye tilværelse. Men han lærer dog snart, at ikke alt i denne verden er så vidunderligt, som det ser ud til. I nabolandet bor den onde Ridder Kato, hvis had er så stærkt, at selv jorden omkring hans slot er gold og afsveden. Ridder Kato har ladet adskillige børn fra den nærliggende landsby kidnappe, og han er en konstant trussel mod menneskerne i området.
Mio får at vide, at selv om han er en lille dreng, er det hans opgave at bekæmpe Ridder Kato. Sammen med Jum-Jum og Miramis tager Mio af sted for at gå deres skæbne i møde. Det bliver en farefuld færd, hvor de to drenge og hesten udsættes for lidt af hvert.
Oversættelser Nedenstående liste viser autoriserede førsteudgaver af Mio, min Mio. Men visse oversættelser blev ikke autoriseret: I Sovjetunionen blev Lindgrens bøger ofte oversat fra russisk til unionens mindre udbredte sprog uden at det svenske forlag blev kontaktet. Kerstin Kvint:Astrid i vida världen, side 155–156, Stockholm 1997,
Afrikaans: Mio, mijn Mio, Human & Rousseau, 1966 Arabisk: Miyu yã waladi, Dar Al-Muna, 1995 Bulgarsk: Mili moj Mio, Otecestvo, 1989 Dansk: Mio, min Mio, Branner og Koch, 1955 Engelsk: Mio, My Son, Viking, 1956 Esperanto: Mio, mia filo, Eldona Societo Esperanto, 2006 Estisk: Mio, mu Mio, Kupar, 1993 Finsk: Mio, poikani Mio, Söderströms, 1956 Fransk: Mio, mon Mio, Hachette, 1988 Færøsk: Mio, mín Mio, Dropin, 1985 Hebræisk: Mijô mijô sælli, Mahberôt, 1966 Italiensk: Mio, piccolo Mio, Vallecchi, 1968 Islandsk: Elsku Mió minn, Mál og menning, 1977 Japansk: Hakuba no õji Mio, Kodansha, 1958 Katalansk: Joventut, 1996 Kinesisk: Mi'ou, wode Mi'ou, Liaoning, 1993 Lettisk: Mio, manu Mio, Spriditis, 1991 Litauisk: Mijo, mano Mijo, Lietus 1994 Nederlandsk: Mio, mijn Mio, van der Peet, 1956 Norsk: Mio, min Mio, Damm, 1955 Polsk: Mio, mój Mio, Nasza ksiegarnia, 1968 Portugisisk: Mio, meu Mio, Edições de Ouro, 1974 Rumænsk: Mio al Meu, Pandora, 1994 Russisk: Mio, moj Mio, Karelija, 1979 Tjekkisk: Mio, můj Mio, Albatros, 1993 Tysk: Mio, mein Mio, Oetinger, 1955 Ukrainsk: Veselka, 1989 Ungarsk: Mio, édes fiam, Fórum, 1962
Litteratur Nicolas Barbano: Et farligere sværd så jeg aldrig i min borg! i: Den fantastiske fortælling (Forlaget Arnis, 1989) Niels Holck: "Mio min Mio" af Astrid Lindgren, i: Børne- og ungdomsbøger – problemer og analyser (Gyldendal, 1974) Anette Øster Steffensen: Astrid Lindgrens eventyrform – en analyse af Mio, min Mio og Bröderna Lejonhjärta (Københavns Universitet, Institut for Litteraturvidenskab, 2001)
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Børnebøger Kategori:Astrid Lindgren