G. Falbe Hansen A/S, ofte blot Falbe eller GFH, var en dansk producent af herrekonfektion samt underleverandør til flere større modehuse i Europa, der eksisterede fra 1872-2009. En overgang havde den over 450 ansatte og var den største konfektionsfabrik i landet.Genstande og arkivalier fra G. Falbe-Hansen A/S. Kulturstyrelsen. Hentet 16/9-2021 Ved konkursen omsatte virksomheden for over 100 mio. kr. årligt. og beskæftigede ca. 20 ansatte i Danmark.

Historie Virksomheden blev grundlagt af Gotthilf i Randers i 1872Falbeparkens historie. falbeparken.dk. Hentet 16/9-2021 og levererede oprindeligt blot stof til lokale skræddere, men begyndte i starten af 1900-tallet også at producere tøjet. I 1914 blev forretningen udvidet med en systue i Brødregade. I 1919 blev firmaet omdannet til aktieselskab.

I 1936 blev der etableret en konfektionsfabrik i Kirkegade. Omkring 1956 flyttede virksomheden produktion go administration til Mariagervej i Randers nordlige bydel. På dette tidspunkt var der omkring 250 ansatte, og i 1962 havde den over 450 ansatte.

I slutningen af 1900-tallet blev produktionen flyttet til andre steder i Europa, primært i Portugal og i Tyrkiet, hvor lønningerne var lavere. I 2004 blev Falbe-Hansen opkøbt af A.A. Holding, og tre år senere flyttede virksomheden til Neptunvej tæt ved E45.

Falbe producerede tøj under mærkerne Falbe, President og Sir og eksporterede til store dele af Europa.

Administrerende direktør er Steen Engelbrecht, mens Mark Hartwig er formand for bestyrelsen.

Falbe gik konkurs i juni 2009 og ejes i dag af Lexbrand A/S, der i september stadig vurderede hvorvidt mærket skulle bevares.Dansk Mode & Tekstil: Usikker fremtid for Falbe

27. august 2011 blev den tidligere produktionsbygning i Randers totalskadet efter voldsom brand. Området er siden ryddet og omdannet til boligområde.Ny bydel med historiske rødder. building-supply.dk. Hentet 16/9-2021

Direktører 1872-1923: Gotthilf Falbe-Hansen 1923-1956: Just Falbe-Hansen 1956-1970'erne: Einar Falbe-Hansen 1960’erne - 1975: Henry Tinglev-Hansen (Direktør sammen med Einar Falbe-Hansen) 1970'erne: Lars Falbe-Hansen

Noter

Eksterne henvisninger Falbes hjemmeside

Kategori:Danske virksomheder etableret i 1872 Kategori:Beklædningsvirksomheder i Danmark Kategori:Ophørt i 2009 Kategori:Virksomheder i Randers