thumb|Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Astrofysik er en meget bred videnskabsgren, som omfatter himmellegemers karakteristika (egenskaber), så som mekanik, statistisk mekanik, termodynamik, relativitetsteori, atomfysik, partikelfysik, kvantemekanik, væskedynamik (Fluid Dynamics), plasmafysik, optisk fysik, temperatur, tryk, luminositet (lysstyrke), størrelser, masse, massefylde, energikilder, kemisk sammensætning, samt en del andre emner. En af de mest kendte astrofysiske fomularer er E=mc². Denne beskriver sammenhægngen mellem energi og masse. Dette matematiske gennembrud blev fundet af kongen af astrofysik, Albert Einstein.
Astrofysik udgør de(n) væsentligste del(e) af moderne astronomisk forskning.
Astronomiske massefylder Her er en tabel over astronomiske massefylder:
"Eksotiske" stoffer massefylde (× 1.000 kg/m³ eller g/cm³)Hypotetisk maximons middelmassefylde 3,6 · 1093Sort huls middelmassefylde (1 kilogram, anvender Schwarzschild-radius) 7,3 · 1076Kvarkstjernes middelmassefylde 6,53 · 1015 (?)Neutronstjernes middelmassefylde 9,1 · 1013 — 2 · 1015 typisk 7 · 1014Atomkerne (2,2–3,6) · 1014Sort huls middelmassefylde (10 solmasser, anvender Schwarzschild-radius) 1,8 · 1014Hvid dværgs middelmassefylde 105–109, typisk 107Brun dværgs middelmassefylde typisk 106Jordens middelmassefylde 5,515–5,519Solens middelmassefylde 1,4Sort huls middelmassefylde (1 milliard solmasser, anvender Schwarzschild-radius) 0,018 (mindre massefylde end vand!)
Kilder/referencer Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede. Hypotetisk maximons middelmassefylde. The Physics Factbook: Density (Specific Gravity)
Se også Astronomi
Kategori:Astronomi Kategori:Fysik