Anna Katherine Popplewell (født 16. december 1988) er en engelsk skuespiller. Hun er bedst kendt for sin rolle som Susan Pevensie i Legenden om Narnia-filmene.

Privatliv Anna Popplewell er den ældste af tre børn og datter af Andrew Popplewell og dr. Debra Lomas. Hun gik på North London Collegiate School, hvorfra hun tog sin eksamen i 2007. Herefter har hun studeret engelsk ved Magdalen College i Oxford. Hun bor på Highbury i Nordlondon.

Karriere Popplewell begyndte at spille skuespil allerede i en alder af seks år, og hun tog timer på Allsorts Drama School i Storbritannien. Hun begyndte med professionelt skuespil i tv-produktionen Frenchman's Creek i 1998, og hun fik sin spillefilmsdebut med filmen Mansfield Park i 1999. Hun har siden optrådt i biroller i film som The Little Vampire (2000) og Pige med perleørering (2003). Hendes første hovedrolle var som Susan Pevensie i filmen Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet (2005). Hun spillede samme rolle i opfølgeren Narnia: Prins Caspian, hvor hun spillede sammen med William Moseley, Skandar Keynes, Georgie Henley og Ben Barnes. Filmen havde premiere i Danmark 2. juli 2008.

Anna Popplewell har musefobi, hvilket betød en stor udfordring i musescenen i Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet. Hun krævede stand-in for denne scene.

Fra 2013-2017 har hun været aktiv i den amerikanske tv-serie "Reign" i rollen som Lady Lola.

Filmografi År Film Rolle 2010 Narnia: Morgenvandrerens rejse Susan Pevensie 2008 Narnia: Prins Caspian Susan Pevensie 2005 Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet Susan Pevensie 2003 Pige med perleørering Maetge 2002 Thunderpants Denise Smash 2002 Me Without You Unge Marina 2000 The Little Vampire Anna 1999 Mansfield Park Betsey

Priser og nomineringer 2006: Character and Morality in Entertainment Awards til Susan Pevensie i Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet. (Vundet) 2006: Best Movie Choice Actress pris fra Teen Choice Awards. (Nomineret) 2006: Best Ensemble Acting for Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet fra Camie Awards (Vundet) 2008. Best Film Star på Nickelodeon UK Kids Choice Awards (Nomineret)

Eksterne henvisninger

Kategori:Skuespillere fra England Kategori:Narnia-skuespillere Kategori:Personer fra London