thumb|Ruth Berlau (bageste række, yderst til højre) i Nonnebarnet, teaterstykke af María de la O Lejárraga (María Martínez Sierra), opført på Det kgl. Teater 1931 til 1932 Ruth Berlau (født 24. august 1906 i Charlottenlund, død 16. januar 1974 i Østberlin) var en dansk skuespiller, instruktør, fotograf og dramatiker. Hun var en overgang medlem af Danmarks Kommunistiske Parti.

Berlau er mest kendt for sit tætte samarbejde med Bertolt Brecht og for at have grundlagt Bertolt-Brecht-Archiv i Berlin.

Opvækst og tidlig karriere Ruth Berlau blev født i et velhavende hjem i Charlottenlund som datter af en tyskfødt grosserer og en litteraturinteresseret mor. Trods gode evner i skolen forlod hun den allerede som 13-årig. Efter at have reddet sin mor fra et selvmordsforsøg brød Berlau kontakten med sin far og forsørgede sig selv gennem forefaldende arbejde.

I 1926 giftede hun sig med den 19 år ældre læge og professor Robert Lund.

I 1929 cyklede hun til Paris og skrev rejsebreve hjem til Ekstra Bladet, hvilket gjorde hende landskendt. Året efter cyklede hun til Moskva for avisen Politiken. Opholdet i Sovjetunionen førte til, at hun meldte sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti. Tilbage i Danmark blev hun optaget på Det Kgl. Teaters skuespilskole. Efter første år på elevskolen fik hun rollen som Anna i Brechts teaterstykke Trommer i natten, og fik en god anmeldelse af teaterkritikeren Svend Borberg i Politiken. Per Knutzon var instruktør.

I 1932 grundlagde hun sammen med Per Knutzon og Lulu Ziegler efter sovjetisk og tysk forbillede teatergruppen, Revolutionært Teater, hvor hun både skrev, oversatte og instruerede.

Samarbejde og forhold til Bertolt Brecht Berlau mødte Brecht i 1933 på Thurø hos forfatteren Karin Michaëlis, hvor Brecht opholdt sig i eksil sammen med sin hustru, skuespiller og senere teaterdirektør Helene Weigel og deres to børn. Mødet blev starten på et mangeårigt intenst samarbejde. Berlau oversatte Brecht, instruerede hans stykker og udviklede en praksis med at dokumentere teateropsætningerne fotografisk.

I 1930'erne iscenesatte hun bl.a. Maksim Gorkijs roman Moderen, som blev opført af Revolutionært Teater og senere Brechts Fru Carrars geværer i København med Brechts medvirken. Sammen skrev de komedien Alle wissen alles.

I 1937 rejste hun og Brecht til Paris, hvor hun kom tæt på internationale antifascistiske miljøer. Hun drog med Martin Andersen Nexø videre til Madrid, hvorefter hun sammen med Nordahl Grieg tog til fronten for at dokumentere Spanien under borgerkrigen.

Samarbejdet gik også den anden vej. Brecht hjalp Berlau med at skrive hendes novellesamling Ethvert Dyr kan det, der udkom i 1940 under pseudonymet Maria Sten.

I 1939 flygtede Brecht fra Danmark via flere lande, og da han ankom til Finland skrev han til Berlau og bad hende om at komme med ham. Berlau lod sig skille fra Robert Lund og rejste efter Brecht. Flugten endte i USA, hvor de i perioder var sammen. Hun fik arbejde som speaker og redaktør på de danske radioudsendelser, der blev sendt fra Office of War Information i New York. Hun arbejdede også med fotodokumentation af Brechts arbejde i perioden i USA, og Brecht besøgte hende i New York.

Selvom Brecht stadig var gift fik hun i 1944 deres fælles søn Michel i Los Angeles, som døde kort efter. Efter den hændelse var hun resten af livet plaget af psykiske problemer, som førte til flere indlæggelser på psykiatriske afdelinger.

Arbejdet som fotograf og arkivar I foråret 1944 kom hun i lære som fotograf hos Josef Breitenbach i New York og året efter begyndte fotodokumentation af Brechts arbejde og indsamlingen af dokumenter, som siden blev til Bertolt-Brecht-Archiv.

Brecht lagde stor vægt på nøjagtig dokumentation af arbejdsprocesserne omkring produktionen af et teaterstykke. Meningen med dette var, at iscenesættelserne skulle kunne opføres hvor som helst, og uden hans medvirken. Dokumentationen kaldte han "teatermodeller". Opførelsen af Brechts Galileo Galilei i 1947 på Maxine Elliott’s Theatre i New York med Charles Laughton i hovedrollen var hendes første teaterarbejde med Leica og smalfilmskamera. Galileifotograferingen omfatter mere end 3.000 fotografier.

I 1948 rejste hun tilbage til Europa, hvor hun dokumenterede hans iscenesættelse af Antigone i Chur i Schweiz. Disse billeder blev grundstammen i arkivet.

Hun bosatte sig fra 1949 og frem i Østberlin i DDR, hvor hun blev tilknyttet ensembleteatret Berliner Ensemble under ledelse af Helene Weigel.Ruth Berlau. Greven-archiv-digital.de. Hentet 30. maj 2026 Ruth Berlau og Brecht udgav flere bøger sammen i den periode, herunder Antigonemodell 1948 og i 1955 Kriegsfibel. 1952 udgav Berliner Ensemble Theaterarbeit med hendes om redaktør. Desuden Der gute Mensch von Sezuan og Der kaukasische Kreidekreis i bogform. Efter Brechts død blev hun opsagt som medarbejder ved teatret og levede derefter dels af støtte fra Hanns Eisler, dels af østtysk statspension som offer for nazismen. Desuden havde Brecht testamenteret et hus i Danmark til hende.

I 2001 fandt grafikeren og fotografen Grischa Meyer i Brecht-arkivet i Berlin 235 mapper med råkopier af Ruth Berlaus fotografier, udover de allerede kendte teatermodeller. Han opsporede derefter endnu flere af hendes fotografiske arbejder i private arkiver. Han fandt bl. a. portrætserier af Max Frisch, Fritz Kortner og Charlie Chaplin, impressionistiske bybilleder fra Østberlin og København samt reportagefotografi fra havnekvarteret i New York og billeder af tyskerne i eksil under krigen.

Litteratur Brechts Lai-Tu - Erindringer af Ruth Berlau udgivet af Hans Bunge. København: Gyldendal, 1985. 289 s., ill. Sabine Kebir, Mein Herz liegt neben der Schreibmaschine – Ruth Berlaus Leben vor, mit und nach Bertolt Brecht, Berlin: Aufbau-Verlag, 2000, 425 s., ill.

Referencer

Eksterne henvisninger

Ruth Berlau på Dansk Forfatterleksikon

Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Dramatikere fra Danmark Kategori:Sceneinstruktører fra Danmark Kategori:Kvindelige fotografer fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Personer fra Charlottenlund Kategori:Danskere i 1900-tallet