Goldberggruppen er en bjerggruppe i Alperne i Østrig og er en del af bjergkæden Hohe Tauern. Goldberggruppen ligger i delstaterne Salzburg og Kärnten, og det højeste bjerg er Hocharn med en højde på 3.254 moh. Andre kendte bjerge i Goldberggruppen er Hoher Sonnblick med en højde af 3.106 moh. og Schareck med 2.123 moh.

Goldberggruppen befinder sig i den østlige halvdel af Hohe Tauern. I den vestlige del af bjerggruppen ligger den kendte alpine pasvej Großglockner-Hochalpenstraße og i den østlige del ligger den Østrigske hovedjernbanestrækning Tauernbahn.

Bjerggruppens navn kommer af de guldrigdomme, som tidligere fandtes i bjergene, og i Raurisdalen kan man endnu vaske guld. Bjergene med navnene Goldbergspitze og Goldzechkopf minder om de guldminer, som tidligere fandtes i Hohe Tauern.

Goldberggruppen grænser op til følgende bjerggrupper i Alperne:

Ankogelgruppen (mod øst) Kreuzeckgruppen (mod syd) Schoberggruppen (mod sydvest) Glocknergruppen (mod nordvest) Salzburger Skifferalper (mod nord)

Bjerge over 3.000 m Hocharn 3.254 m Schareck 3.123 m Grieswies-Schwarzkogel 3.116 m Hoher Sonnblick 3.106 m Baumbachspitze 3.105 m Krumlkeeskopf 3.101 Roter Mann 3.097 m Sandkopf 3.090 m Arlthöhe 3.084 m Goldbergspitze 3.073 m Schneehorn 3.062 m Goldzechkopf 3.042 m Schlapperebenspitzen 3.021 m Weinflaschenkopf 3.008 m Ritterkopf 3.006 m Noespitze 3.005 m

Kategori:Bjergkæder i Østrig Kategori:Bjergkæder i Alperne