Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden. Hvordan filosofiens historie skal beskrives er en stående filosofisk diskussion der bl.a. kan behandles ud fra et historiefilosofisk synpunkt. Filosofihistorie er beslægtet med faget idehistorie, der dog har et bredere emneområde. Filosofihistorie kan orienteres på flere måder:
Efter perioder (f.eks. middelalderens filosofi.) Efter personer (filosoffers påvirkning af hinanden, f.eks. Kierkegaards påvirkning på Sartre.Olaf Pedersen (1947): Fra Kierkegaard til Sartre, Arne Frost-Hansen Forlag Efter begreber (enkelte begrebers historie, f.eks. begrebet om telos). Efter retninger (eksempelvis fænomenologiens historie).Dermot Moran (2000): Introduction to Phenomenology, Routledge, Efter kontroverser (f.eks. universaliestriden eller materialismestriden).
Vestlig filosofi Den vestlige filosofi har en lang historie og opdeles traditionelt i fire store epoker: Den antikke periode starter med oldtidens Grækenland og inkluderer de græske og romerske filosoffer. Dens sluttidspunkt regnes normalt for at være 529 da Platons akademi blev lukket af kejser Justinian I. Den middelalderlige filosofi starter med Augustin i det 5. århundrede og varer indtil omkring slutningen af 1400-tallet hvor renæssancen begynder. Karakteristisk for denne er at kristendommen er den overordnede ramme. Den moderne tids filosofi: Perioden mellem middelalderen og helt op til det 19. århundrede. Den senmoderne filosofi: Den filosofiske udvikling i det 20. århundrede og op til i dag.
Antikkens filosofi Den vestlige filosofi anses generelt for at begynde i de græske byer i det vestlige Anatolien med Thales af Milet som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning. Flere faktorer har været medvirkende til at filosofien opstod i Grækenland. Grækernes lave indtægter fra landbruget der tvang dem til at blive en handelsmagt, og dermed udviklede de kontakter over hele middelhavet. Denne udvikling prægede middelhavets kulturer fra forhistorisk tid: Malta, Kreta og Kypern, senere både fønikerne og grækerne, handlede med de gamle kulturer i Mesopotamien. Den decentrale administration som blev skabt af de hjemvendte handlende kan have opfostret den filosofiske tankegang. De græske filosoffers hovedområder var kosmologi (astronomi), etik, erkendelsesteori, logik, metafysik og æstetik såsom: Hvad er universets oprindelse? Hvad er strukturen og byggestenene i kosmosset? Er der nogen transcendent virkelighed bag den perciperede virkelighed? Er der nogen sand viden? Er der nogen etisk standard for godt liv? Førsokratikerne Fra ca. 585 f.Kr. opstod der filosofiske skoler over hele oldtidens Grækenland. Førsokratikernes værker er gået tabt, og deres filosofier kendes derfor kun via fragmenter, eksempelvis fra senere filosoffers citater. En vigtig kilde til viden om førsokratikernes filosofi er Diogenes Laertius' filosofihistorie.Jørgen Mejer Førsokratiske filosoffer. Fra Thales til Heraklit. Hans Reitzels Forlag. . Tolkningen af præsokratikernes filosofi er derfor meget vanskelig. Ikke desto mindre har de haft stor indflydelse på den senere filosofi.
Blandt de vigtigste var: Den Ioniske skole var centreret i området omkring Milet. Den inkluderer bl.a.: Thales (ca. 585 f.Kr.)Thales of Miletus Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica) ("Verden hviler på vand; alt er opstået af vand.")The Presocratic Legacy Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy Anaximander (ca. 610 f.Kr.-546 f.Kr.)Anaximander of Miletus , Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica) Anaximenes (ca. 585 f.Kr.- 528 f.Kr.) ("Verden hviler på luft")Anaximenes of Miletus , Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica) Heraklit (ca. 500 f.Kr.) ("Alt oprinder fra ild.")Heraclitus , Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy Xenofanes (ca.570 f.Kr.- 475 f.Kr.) ("Lad disse være accepteret som meninger, ligesom sandheden er det.")Heraclitus of Ephesus , Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica)
Filosofien forskød sig herefter til Italien og Sicilien:. thumb|Buste af Pythagoras, Vatikanmuseet. Den pythagoræiske skole inkluderer bl.a. Pythagoras (ca. 570 f.Kr.-495 f.Kr.) Filolaos (ca. 470 f.Kr.-385 f.Kr.) "En "central ild" er universets centrum; solen er en stor mængde glas der reflekterer universets lys."Philolaus , Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy Archytas (ca. 400 f.Kr.-350 f.Kr.) Alcmaeon (ca. 6. århundrede f.Kr.) "Sjælen er udødelig."Alcmaeon , Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy Den Eleatiske skole som blandt andre inkluderer Parmenides (ca. 515 f.Kr.) "Alt er ens og forandring er umuligt."Parmenides , Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy Zenon (ca. 490 f.Kr.)Zeno of Elea , Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica) Melissos (ca. 440 f.Kr.)Presocratic Philosophy , Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy Den Pluralistiske skole opfandt ideen om de fire elementer. Den inkluderer Empedokles (ca. 495 f.Kr.-435 f.Kr.) "Ingen del af alt er hverken tom eller overfyldt."Empedocles of Acragas , Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica) Anaxagoras (ca. 500 f.Kr.-428 f.Kr.) "Alt var samlet i ét" og "Der findes noget af alt i alle ting."Anaxagoras , Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy Den Atomiske skole som blandt andre inkluderer Demokrit (ca. 460 f.Kr.-370 f.Kr.)Democritus of Abdera , Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica)
Herefter er Athen filosofiens centrum. Athen var på det tidspunkt den dominerende bystat i Grækenland. Er teori om hvorfor den athenske kultur tilskyndede filosofi henviser til at Athen var et demokrati. På den anden side er den græske filosofis filosofiske ideal ikke det politiske engagement. Det er derimod bios teoretikos, (latin: via contemplativa), altså et liv frigjort fra verdslige pligter helliget til studiet af sandhed.Se herfor Die Lebensform der Theoria,;Politik und Staat, At dette ideal var opnåeligt for en græsk filosof kan skyldes at Grækenlands arbejdsstyrke for en stor del bestod af slaver der tog sig af det arbejde der ellers ville have optaget den frie mands tid. Der fandtes flere slaver end frie græske borgere.
Filosofien efter Sokrates Sokrates revolutionerede den filosofiske tankegang. Alle filosoffer før ham kaldes derfor førsokratiske. Sokrates skrev intet selv, så vi kender ikke hans filosofi nøjagtigt. Meget forskellige retninger som Stoicisme og Skepticisme er inspireret af ham. Sokrates blev dømt skyldig i at fordærve sindene blandt Athens ungdom og for ikke at tro på statens guder. Han havde rig lejlighed til at forlade Athen og undgå dødsdommen, men han valgte at blive og dermed overholde sine principper. Dødsdommen blev eksekveret ved at han drak skarntydesaft.Socrates , Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy thumb|Rafaels billede "Skolen i Athen Sokrates vigtigste elev var Platon. Platon skrev en række dialoger og brugte den sokratiske metode til at undersøge filosofiske problemstillinger. Han udarbejdede det hidtil langt mest udviklede filosofi system og organiserede en skole i Athen der bestod helt indtil år 529 e.Kr. Platon har han udøvet en ekstrem stor indflydelse på den vestlige filosofi og kultur. Mange af hans tanker, eksempelvis idelæren, har haft stor indflydelse på kristendommen.
Hans elev Aristoteles var måske den første systematiske filosofi. Aristoteles var den første filosof der udviklede en systematisk logik, der var enestående helt frem til den 20.ende århundrede. Han arbejdede også empirisk, således udgav han empirisk baserede værker om fosterudvikling og indsamlede forfatninger fra græske bystater. Han grundlagde den Peripatetiske skole der havde en lang række ledere, bl.a. Theofrastos.
Andre klassiske skoler er Atomismen der grundlagdes af Demokrit. Den blev videreudviklet af Leukippos, og senere af Lukrets Hedonismen er grundlagt af Aristippos af Kyrene. Epikuræismen er en variant af hedonismen, grundlagt af Epikur. Skeptiscismen grundlagdes af Pyrrho, om hvem man ved meget lidt. Et enkelt værk er bevaret nemlig Sextus Empiricus' "Grundris af pyrrhonismen". Kynismen grundlagdes af Antisthenes, en elev af Sokrates. Diogenes blev kynismens mest kendte repræsentant. Han drev dens lære ud i ekstremerne og blev genstand for mange myter. Blandt andet siges han at have boet i en tønde. Sofisme. Sofisterne var omrejsende lærde der underviste imod betaling. Der er ikke meget bevaret af deres lære og skrifter. De er forbundet med erkendelsesteoretisk relativisme. Vigtige sofister var Protagoras og Gorgias.
Hellenistisk filosofi thumb|100px|Zenon fra Kition, Stoicismens grundlægger. Grækenland mistede i den hellenistiske periode sin politiske betydning til fordel for romerriget, men græsk filosofi vedblev at spille en meget stor rolle i romersk kultur. Kejser Domitian (regerede 81 - 96) udviste alle filosoffer fra Rom og Italien Ancient History Sourcebook Suetonius: De Vita Caesarum--Domitianus, c. 110 C.E. Translated by J. C. Rolfe., Se afsnit X. men generelt var filosofien central, og Marcus Aurelius var både romersk kejser og filosof.
De vigtigste filosofiske retninger var Stoicismen. Den grundlagdes af Zenon fra Kition, og blev videreudviklet af en lang række filosoffer som Chrysippos, Poseidonios Seneca, Epiktet og den romerske kejser Marcus Aurelius. De fleste stoiske skrifter er gået tabt. Cicero, Diogenes og Sextus Empiricus har skrevet historiske fremstillinger over stoicismen i den antikke verden. Stoicismen var levende helt frem til slutningen af hellenismen. Neoplatonisme grundlægges af Plotin i det 3. århundrede og tæller også filosoffer som Plotins elev Porfyr og Proklus. Plotins værk Enneader er bevaret i sin helhed.Niels Henningsen (overs.), Plotin, Det ene : udvalgte enneader, Det Lille Forlag, 2007. . Nyplatonismen fik indflydelse på middelalderens tænkning, især igennem Boëthius.
Biblioteket i Alexandria og Museion var to vigtige institutioner i denne periode. I år 529 lukkede den romerske kejser Kejser Justinian 1. alle filosofiske skoler, inklusive Platons akademi da de var i strid med kristendommen. Dette regnes traditionelt som slutningen på den klassiske filosofi og overgang til middelalderen.
Middelalderlig filosofi Se også: Filosofi i middelalderen
I middelalderen tager filosofien udgang i Bibelen og kristendommen. Både med hensyn til dens emner, idet teologiske spørgsmål udgør en almen ramme, men også idet at de fleste filosoffer er tilknyttet kirken, f.eks. som munke. klostrene fungerede også som biblioteker. Efter sammenbruddet af det romerske imperium forsvandt meget af kendskabet til de klassiske filosoffer. Mange tekster blev tabt for evigt under bogtabet i senantikken. Andre er blevet overleveret, fordi de er blevet oversat til arabisk som følge af oversættelsesbevægelsen under den islamiske guldalder, hvorfra de senere igen er blevet oversat til latin og andre europæiske sprog.
Den tidlige middelalder De to romerske filosoffer Augustin og Boethius er de første middelalderlige filosoffer. Man kendte Aristoteles igennem Boethius' oversættelse af Aristoteles' Kategorier, De Interpretatione om logik, og hans oversættelse af Porfyrs Isagoge, der er en kommentar til Aristoteles' værk. Augustin er primært en teolog, men meget af hans skrifter er filosofiske. Hans temaer er sandhed, Gud, menneskets sjæl, historiens mening, staten, synd og frelse. I tusind år blev hans bøger citeret i nærmest alle teologiske skrifter.
Under den karolingiske renæssance i slutningen af 8. århundrede og begyndelsen af 9. århundrede etablerede Karl den Store skoler i hele sit rige, rådgivet af den lærde Alcuin. Disse skoler, fra hvilke skolastikken har sit navn, blev centre for lærdom. Duns Scotus var Alcuins efterfølger.
Arabisk filosofi thumb|right|200px|Ibn Sina (Avicenna).