thumb|Den franske politiske filosof Montesquieu Politisk filosofi er den del af fagfilosofien, der beskæftiger sig med politik.
Politisk filosofi er således en gren af filosofien, der undersøger karakteren af politiske institutioner, styring, autoritet, retfærdighed, rettigheder og forholdet mellem individer og statenKymlica 2002. Den søger at udforske og forstå de principper og idealer, der understøtter politiske systemer og de bedste måder at organisere samfund på for at opnå en retfærdig orden. Politiske filosoffer undersøger forskellige politiske teorier og begreber og analyserer kritisk deres fordele og implikationer for samfundsmæssigt velbefindende og individuel frihed. Disciplinen har en lang historie og er fortsat relevant i at forme og forstå den politiske diskurs og beslutningsprocesserne i det moderne samfund.
Der ligger en filosofisk anskuelse bag de fleste danske partier og hos de fleste almindelige mennesker, der har en politisk holdning. En teori om hvad mennesket er, hvad retfærdighed er osv.
Historie Antikken Antikkens politiske filosofi refererer til studiet og udforskningen af politiske ideer, teorier og systemer i antikke civilisationer, såsom dem i det antikke Grækenland, Rom og andre tidlige samfund. Tænkere som Platon, Aristoteles og Cicero var fremtrædende skikkelser på dette felt, og deres skrifter udforskede emner som retfærdighed, regeringsførelse, den ideelle stat og den politiske magts naturPlaton 1999Aristoteles 1999. Disse ældgamle filosofiske ideer har væsentligt påvirket moderne politisk tankegang og er fortsat relevante i forståelsen af nutidige politiske spørgsmål.
Middelalderen Middelalderlig politisk filosofi er de ideer, teorier og diskussioner om politiske spørgsmål, der dukkede op i middelalderen, groft set fra det 4. til det 15. århundrede. Denne periode rummede en kobling af kristen teologi, klassisk filosofi og praktiske politiske bekymringer, hvilket førte til en mangfoldig politisk tankegang. Vigtige politiske filosoffer fra perioden omfatter blandt andet AugustinAugustin 2002, Thomas Aquinas og DanteDante 2020.
Renæssancen og reformationen Den moderne politiske filosofi begynder i renæssancen med tænkere som Niccolò Machiavelli, der i "Fyrsten" introducerede en realistisk tilgang til politisk ledelse med fokus på magt og pragmatismeMachiavelli, Niccolo. "The prince (1513)." Hertfordshire: Wordsworth Editions (1993).. Thomas More skitserede i "Utopia" en ideel samfundsstruktur, hvilket også satte tankerne om alternative samfundsmodeller i gangMore, Saint Thomas. More's utopia. The University Press, 1890.Kautsky, Karl, and Henry James Stenning. Thomas More and His Utopia. New York: Russell & Russell, 1959..
Nyere tid og oplysningstid Oplysningstiden markerede en vigtig periode med store filosofiske bidrag. Thomas Hobbes argumenterede i "Leviathan" for nødvendigheden af en stærk centralmagt for at undgå kaos og krigstilstand (naturtilstanden). John Locke grundlagde liberalismen med sine idéer om naturlige rettigheder og regeringens samtykke i "Two Treatises of Government". Jean-Jacques Rousseau introducerede begrebet "den generelle vilje" i "Samfundspagten", der fremhævede folkets suverænitetRousseau 2007.
Moderne tid Den industrielle revolution og fremkomsten af kapitalismen førte til kritiske analyser og nye politiske teorier. Karl Marx udviklede en grundlæggende kritik af kapitalismen og foreslog en proletarisk revolution i "Det Kommunistiske Manifest" og "KapitalenMarx 1970". Samtidig arbejdede John Stuart Mill med begreberne frihed og utilitarisme i værker som "On Liberty" og "Utilitarianism".
Det 20. århundrede bragte nye udfordringer og filosofiske udviklinger. Friedrich Hayek advarede mod farerne ved central planlægning og forsvarede fri markedsøkonomi i "The Road to Serfdom". John Rawls introducerede principper om retfærdighed og fairness i "A Theory of Justice". Hannah Arendt analyserede totalitarisme og magtens natur i "The Origins of Totalitarianism" og "The Human Condition". Antonio Gramsci udviklede begrebet kulturel hegemoni og analyserede ideologiske magtstrukturer i "Prison Notebooks".
Moderne politisk filosofi fortsætter med at udvikle sig med fokus på globale spørgsmål som miljøpolitik, menneskerettigheder og global retfærdighed. Filosoffer som Jürgen Habermas har bidraget med teorier om kommunikation og demokrati, mens Michel Foucault har undersøgt magtens mikrofysik og sociale institutioner. Disse bidrag har udvidet forståelsen af magt og retfærdighed i en globaliseret verden.
I slutningen af det 20. århundrede har den politiske debat også stået imellem liberalisme og kommunitarisme. Modsat liberalismen tager kommunitarismen udgangspunkt i samfundet.
Vigtige vestlige politiske filosoffer
Platon Platon var en af de mest indflydelsesrige filosoffer i den vestlige tanketradition. Han var elev af Sokrates og lærer til Aristoteles. Platon grundlagde Akademiet i Athen, en af de tidligste kendte organiserede skoler i den vestlige verden.
I sit værk "Staten" beskriver Platon sit syn på det ideelle fornuftsbaserede samfund og dets styreformPlaton 2002. Han foreslår en samfundsstruktur bestående af tre klasser: filosofer-konger, som skal regere, krigere, som skal beskytte staten, og håndværkere og bønder, som skal producere varer og tjenesteydelser. Filosofer-kongerne er de bedst kvalificerede til at styre, fordi de har adgang til viden om de evige idéer og derfor kan træffe beslutninger til samfundets bedste.
Aristoteles Aristoteles var en græsk filosof og elev af Platon. I sit værk "Statslære" undersøger Aristoteles forskellige styreformer og deres fordele og ulemperBojesen, Ernst Frederik Christian. Aristoteles's Statslære. JC Scharling, 1851.. Han mente, at det bedste samfund er et, hvor borgerne kan realisere deres potentiale og leve et dydigt liv. Aristoteles foretrak en blandet forfatning, som kombinerer elementer af demokrati, oligarki og monarki for at sikre stabilitet og retfærdighed. Han understregede også vigtigheden af en stor middelklasse for at bevare balancen i samfundet.
Augustin thumb|Augustin Aurelius Augustinus, almindeligvis kendt som Augustin eller Sankt Augustin, var en romersk-nordafrikansk teolog og filosof, der har haft en dyb og varig indflydelse på kristen teologi og vestlig filosofi. Augustin er især kendt for sine værker "Bekendelser" (Confessiones) og "Guds stad” (De Civitate Dei).
Augustin skrev "Guds stad” som et svar på beskyldningerne mod kristendommen efter Romerrigets faldAugustin 2002. Han opstiller en dualistisk vision af historien, hvor to byer er i konstant konflikt: "Guds by" og "den jordiske by". "Guds by" repræsenterer de troende, der lever efter Guds vilje og søger evig fred, mens "den jordiske by" repræsenterer dem, der lever efter verdslige ambitioner og søger magt og materielle goder. Augustin argumenterer for, at den sande fred og retfærdighed kun findes i "Guds by", mens den jordiske by er præget af synd og ustabilitet.
Nicolo Machiavelli Niccolò Machiavelli var en italiensk diplomat og filosof, som er mest kendt for sin bog "Fyrsten" (Il Principe), skrevet i 1513. Machiavelli er ofte anset som grundlæggeren af moderne politisk realisme, som fokuserer på magtens mekanismer og pragmatisme i politisk ledelse.
Machiavelli mente, at en hersker bør være mere fokuseret på effektivitet og magtens opretholdelse end på moralske eller etiske principper. Machiavelli argumenterede for, at vold og bedrag kan være nødvendige og legitime midler for en hersker, hvis de tjener til at opretholde staten og herskerens magt.
Thomas More Thomas More var en engelsk advokat, socialfilosof, forfatter, statsmand og humanist, der er bedst kendt for sit værk "Utopia". More blev senere kanoniseret som helgen i den katolske kirke. Hans liv og arbejde har haft en betydelig indflydelse på politisk filosofi og social tænkning.
"Utopia" er Mores mest berømte værk og beskriver en imaginær ø, hvor et ideelt samfund eksisterer. Bogen er delt i to dele: den første del er en kritik af samtidens europæiske samfund, og den anden del beskriver Utopia. Utopia er karakteriseret ved fælles ejendom, fravær af privat ejendom, religionsfrihed, universel uddannelse og et retfærdigt og humant straffesystem. Arbejde er organiseret, så alle bidrager og får tid til fritid og intellektuel udvikling.
More bruger Utopia som et spejl til at kritisere samtidens europæiske samfund, især det engelske. Han påpeger problemer som korruption, uretfærdighed, fattigdom og grådighed. I Utopia ejer ingen privat ejendom, hvilket eliminerer grådighed og sociale uligheder. More foreslår, at fælles ejendom og lige fordeling af ressourcer fører til et mere retfærdigt og harmonisk samfund. More understreger vigtigheden af uddannelse for alle borgere og foreslår, at arbejdet skal fordeles retfærdigt, så alle har tid til fritid og personlig udvikling.
Thomas Hobbes Thomas Hobbes var en engelsk filosof, som er mest kendt for sit værk "Leviathan" (1651). Hobbes’ politiske filosofi er centreret omkring idéen om naturtilstanden, en hypotetisk tilstand hvor menneskelivet er "ensomt, fattigt, ubehageligt, brutalt og kort". I naturtilstanden eksisterer der ingen regeringer eller love, og mennesker lever i konstant frygt for vold og dødHobbes, T., & Missner, M. (2016). Thomas Hobbes: Leviathan (Longman library of primary sources in philosophy). Routledge..
John Locke thumb|John Locke John Locke var en engelsk filosof og læge, der er kendt som en af oplysningstidens mest indflydelsesrige tænkere. Hans politiske filosofi har haft en varig indflydelse på liberalisme og moderne demokratisk tænkning. I sit værk "Two Treatises of Government" argumenterer Locke for, at regeringer får deres legitimitet fra samtykke fra de regerede, og at individer har naturlige rettigheder til liv, frihed og ejendomLocke 1996Locke, John. Two treatises of government. Cambridge university press, 1967.. Han mener, at mennesker i naturtilstanden er frie og lige, og at de indgår i en social kontrakt for at beskytte deres naturlige rettigheder. Regeringen skal således være begrænset og opdelt for at undgå tyranni og sikre individets frihed.
Locke's ideer om ejendomsret og den enkeltes ret til at forbedre sin situation gennem arbejde har haft en dyb indflydelse på udviklingen af kapitalistisk økonomi. Hans tanker om regeringsførelse og individuelle rettigheder har dannet grundlaget for mange moderne demokratiske systemer og er blevet inkorporeret i flere nationale forfatninger, herunder den amerikanske.
Montesquieu Charles-Louis de Secondat, baron de La Brède et de Montesquieu, var en fransk jurist, politisk filosof og en af oplysningstidens mest indflydelsesrige tænkere. Han er bedst kendt for sit værk "De l'esprit des lois" (Lovens ånd), hvor han præsenterer sine ideer om lovgivning, regeringsformer og magtens fordelingbaron de Montesquieu, Charles de Secondat. Esprit des lois. Vol. 1. Firmin Didot frères, fils et cie, 1872..
Montesquieu's mest berømte bidrag til politisk teori er princippet om magtens tredeling. Han argumenterede for, at politisk magt bør opdeles i tre separate grene: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Dette system skulle forhindre magtmisbrug og sikre en balance, hvor hver gren kan kontrollere og begrænse de andre. Dette princip har haft en varig indflydelse på moderne demokratiske regeringssystemer, herunder USA's forfatning.
Jean-Jacques Rousseau thumb|Jean-Jacques Rousseau