En psykisk sygdom, også kendt som psykisk lidelse eller mentalt helbredsproblem, henviser til en bred vifte af tilstande, som påvirker en persons tankegang, følelser, adfærd eller social interaktionMedline Plus. U.S. National Library of Medicine. 15 September 2014.. Disse tilstande kan variere i sværhedsgrad, varighed og påvirkning af en persons evne til at fungere i hverdagenBolton D (2008). What is Mental Disorder?: An Essay in Philosophy, Science, and Values. OUP Oxford. Psykisk sygdom er kompleks og ikke ensbetydende med svaghed eller manglende karakter hos den lidende.
Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer psykisk lidelse som en forstyrrelse i en persons følelser, emotionelle regulering eller adfærd, der medfører lidelse eller nedsat funktionMental disorders. Forskning viser, at 82 procent af befolkningen vil få en psykisk sygdom i løbet af deres livhttps://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art9435491/Ny-dansk-forskning-vender-vores-viden-p%C3%A5-hovedet-Kun-ganske-f%C3%A5-g%C3%A5r-gennem-livet-uden-at-f%C3%A5-en-psykisk-sygdom.
Begrebet og dets historiske udvikling Begrebet psykisk sygdom dækker oprindeligt over forestillingen om, at mental lidelse kan forstås parallelt med organiske sygdommeFoucault 2019. Der har imidlertid været forskellige opfattelser af psykiske sygdomme igennem historien. De har dannet grundlag for praktiske tilgange til at afhjælpe tilstandene inden for psykiatri, klinisk psykologi og psykoterapiFoucault 2003.I moderne psykiatrisk og psykologisk samt psykoterapeutisk sammenhæng er man i stigende grad gået bort fra begrebet psykisk sygdom, og taler i stedet om psykiske lidelser og forstyrrelserAmerican Psychiatric Association (2013) Diagnostic and statistical manual of mental disorders: DSM-5. 5th edn. Washington, D.C.: American Psychiatric Publishing..
Psykiatriske diagnoser Inden for psykiatrien anvendes psykiatriske diagnoser til at betegne og kategorisere de forskellige tynder af psykiske lidelser. Psykiatriske diagnoser er kategorier af mentale sundhedstilstande, der er etableret af diagnostiske manualer som Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) eller International Classification of Diseases (ICD). Disse diagnoser bruges af sundhedsprofessionelle, herunder psykiatere, psykologer og kliniske terapeuter, til at identificere og beskrive forskellige mentale sundhedsforhold hos enkeltpersoner.
WHO's officielle liste over psykiske sygdomme fremgår af International Classification of Disease (ICD-10), kapitel F: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. De er opdelt i følgende ti underafsnit: F00-09 Organiske (inkl. symptomatiske) psykiske lidelser (f.eks. demens) F10-19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer (f.eks. alkoholisme) F20-29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser (f.eks. skizofreni) F30-39 Affektive sindslidelser (f.eks. depressionVidebech 2020) F40-49 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer (f.eks. angstEsbjørn 2020Arendt 2017) F50-59 Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (f.eks. anoreksi) F60-69 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd (f.eks. personlighedsforstyrrelse)Simonsen, Erik (1999): Personlighed og personlighedsforstyrrelser. Psykiatrifondens Forlag F70-79 Mental retardering F80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser (f.eks. autisme) F90-98 Adfærds- og følelsesmæssig forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens (f.eks. ADHD)Jørgensen, Carsten Rene (2014). “ADHD. Bidrag til en kritisk psykologisk forståelse”. Hans Reitzels Forlag
Typer af psykiske lidelse Psykiske lidelser kan variere betydeligt i deres karakteristika og sværhedsgrad. Nogle af de mest udbredte former for psykiske lidelser inkluderer:
Angstlidelser Dette omfatter tilstande som generaliseret angstlidelse (GAD), social angstlidelse, paniklidelse og fobier. Personer med angstlidelser oplever overdreven bekymring, frygt eller angst.
Mennesker med generaliseret angst oplever kronisk og overdreven bekymring og angst om mange forskellige situationer eller begivenheder, selvom der ikke er nogen åbenlys grund til bekymring. Dette kan påvirke daglige aktiviteter og livskvalitet betydeligt.
Social angstlidelse, også kendt som social fobi, involverer intens angst eller frygt for sociale situationer, hvor individet kan blive vurderet eller evalueret af andre. Dette kan føre til undgåelse af sociale sammenkomster og problemer med at opretholde relationer.
Mennesker med panikangst oplever gentagne uventede panikanfald, der ledsages af intense fysiske og mentale symptomer som hjertebanken, sveden, rysten og følelsen af at miste kontrol. Panikangreb kan også føre til udvikling af agorafobi, hvor individet undgår steder eller situationer, hvor panikanfaldet kan forekomme.
Fobier omfatter specifikke tilstande, hvor personer oplever overdreven frygt for bestemte objekter, dyr, situationer eller aktiviteter, og agorafobi, hvor man undgår steder eller situationer, der kan føre til panik.
Depressive lidelser Depression er kendetegnet ved vedvarende tristhed, tab af interesse eller fornøjelse, energitab og søvnforstyrrelserLarsen 2001. Dette kan omfatte klinisk depression, bipolar lidelse og sæsonbetonet affektiv lidelse (SAD).
Klinisk depression er kendetegnet ved vedvarende følelse af tristhed, håbløshed, nedsat interesse eller fornøjelse, energitab, ændringer i søvnmønstre og vægtændringer. Det kan påvirke daglige funktioner og nedsætte livskvaliteten.
Bipolar lidelse er præget af episoder med depression, der skifter med episoder af mani eller hypomani. Maniske perioder indebærer øget energi, impulsiv adfærd, nedsat søvnbehov og hurtig tankegang. Bipolar lidelse kan have betydelige udsving mellem disse to tilstande.
Dystymi er en vedvarende, kronisk form for depression, hvor symptomerne er mindre alvorlige end i klinisk depression, men varer i mindst to år. Det kan have en betydelig indvirkning på langsigtede funktioner og livskvalitet.
Mennesker med Sæsonbetonet Affektiv Lidelse (SAD) oplever depressive symptomer på bestemte årstider, normalt om vinteren, når der er mindre naturligt lys. Dette kan påvirke energiniveauet og humøret.
Psykoselidelser Psykoselidelser involverer tab af kontakt med virkeligheden og inkluderer skizofreni og skizofreniform lidelse. Personer med psykoselidelser kan opleve hallucinationer, vrangforestillinger og forvrænget tænkning.
Stemmingslidelser Udover depression og bipolar lidelse kan stemningslidelser omfatte lidelser som dystymi (vedvarende depressive lidelser) og cyklotymi (mild form for bipolar lidelse).
Spiseforstyrrelser Dette omfatter anoreksi nervosa, bulimi nervosa og overspisningslidelsehttps://www.psychiatry.org/Patients-Families/Eating-Disorders/Expert-Q-and-A. Spiseforstyrrelser involverer ofte en forvrænget opfattelse af krop og mad?
Personer med anorexia nervosa har en intens frygt for vægtøgning og opretholder en unormalt lav kropsvægt. Dette kan ledsages af overdreven træning, restriktivt spisemønster og en forvrænget selvopfattelse, hvor de ser sig selv som overvægtige, selvom de er undervægtige. Anorexia nervosa kan have alvorlige konsekvenser for fysisk og mental sundhed, herunder hjerte-kar-problemer, knogletab og social isolation.
Personer med bulimia nervosa har gentagne episoder af overspisning efterfulgt af tvangsmæssig opkastning eller brug af afføringsmidler eller overdreven træning for at forhindre vægtøgning. De kan have en normal kropsvægt eller være overvægtige. Bulimia nervosa kan have alvorlige konsekvenser, såsom elektrolytubalance, tandproblemer og gastrointestinalt stress.
Overspisningslidelse (Binge Eating Disorder) involverer gentagne episoder af overspisning uden tvangsmæssig opkastning eller ekstrem træning for at kompensere. Personer med overspisningslidelse kan opleve tab af kontrol under overspisningsepisoder og ofte føle sig skyldige eller skamfulde bagefter. Det kan føre til vægtøgning og sundhedsmæssige problemer relateret til fedme.
Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser karakteriseres af vedvarende mønstre af adfærd, tanker og følelser, der adskiller sig fra samfundets normerhttps://www.psychiatry.org/patients-families/personality-disorders/what-are-personality-disorders. Eksempler inkluderer borderline personlighedsforstyrrelse og narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
Borderline Personlighedsforstyrrelse (BPD) er en kompleks personlighedsforstyrrelse, der er kendetegnet ved ustabile relationer, selvbillede og stemninger. Personer med BPD kan opleve intense følelsesmæssige reaktioner, problemer med impulsivitet, identitetsforstyrrelser og hyppige konflikter med andre. Behandling kan involvere terapi, medicin og færdighedstræning for at håndtere intense følelser.
Mennesker med Narcissistisk Personlighedsforstyrrelse (NPD) har et overdrevet behov for beundring og mangler ofte empati for andre. De har en grandios selvbillede, og deres interaktioner kan præges af arrogance og udnyttelse af andre. Terapi kan være udfordrende på grund af personens modvilje mod at anerkende egne problemer?
Mennesker med Antisocial Personlighedsforstyrrelse (ASPD) kan vise en vedvarende mønster af foragt for andres rettigheder og sociale normer. Dette kan indebære kriminel adfærd, manglende ansvar og impulsivitet. Behandling kan være udfordrende, da mennesker med ASPD ikke altid søger hjælp frivilligt.
OCD (Obsessive-Compulsive Disorder) Personer med OCD oplever obsessive og uønskede tanker, der fører til gentagne tvangshandlinger eller ritualer, der udføres for at lindre angsthttps://www.psychiatry.org/Patients-Families/Obsessive-Compulsive-Disorder.
Dette er gentagne handlinger eller mentale handlinger, som en person føler sig tvunget til at udføre som reaktion på obsessive tanker. Kompulsioner kan omfatte håndvask, tælle, organisering eller gentagne mentale handlinger.
OCD kan have en betydelig indvirkning på en persons daglige liv og forårsage intens angst. Individet udfører kompulsioner for at håndtere angst eller for at forhindre en forestående fare. Langvarig OCD kan forstyrre daglige aktiviteter og sociale relationer.
ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) ADHD påvirker opmærksomhed, impulsivitet og aktivitetsniveau og kan påvirke børn og voksneJørgensen 2020.
ADHD diagnosticeres normalt i barndommen, men symptomer kan fortsætte ind i voksenalderen. Diagnose kræver ofte en grundig vurdering af adfærdsmønstre, evaluering af opmærksomhed og impulsivitet samt udelukkelse af andre potentielle årsager til symptomerne.
PTSD (Post-Traumatic Stress Disorder) PTSD opstår som følge af at have oplevet eller været vidne til traumatiske begivenheder. Det kan forårsage flashbacks, mareridt og intense reaktioner på mindelser om traumet.
Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASD) ASD omfatter en række udviklingsforstyrrelser, der påvirker kommunikation, sociale interaktioner og adfærdhttps://www.psychiatry.org/Patients-Families/Autism/Expert-Q-and-A. Dette inkluderer autisme og Aspergers syndrom.
ASD inkluderer en række udviklingsforstyrrelser, og symptomer kan variere betydeligt. Dette kan omfatte udfordringer med social interaktion, kommunikation, gentagende adfærd og særinteresser.
Nogle mennesker med ASD kan have betydelige vanskeligheder med at forstå sociale signaler, udvikle venskaber og deltage i samtaler.
Behandling af psykiske sygdomme