Ashbrook er et stort nedslagskrater på Månen, beliggende nær sydpolen på Månens bagside, hvorfor det ikke er synligt fra Jorden. Det er opkaldt efter den amerikanske astronom Joseph Ashbrook (1918-1980).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1994.I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : . Før da hed Ashbrook Drygalski Q og var således et satellitkrater til Drygalskikrateret.
Omgivelser Den østlige overflade af krateret er dækket af det lige så store Drygalskikrater, og over halvdelen af Ashbrooks indre kraterbund er dækket af de ydre volde og udkastninger fra Drygalski. Nordvest for Ashbrook ligger den bjergomgivne slette Zeeman.
Karakteristika Den tilbageværende ydre rand i Ashbrook er nedslidt og eroderet af senere nedslag, omend meget af det oprindelige krater stadig er synligt. Hvis det har haft en central top, er det nu begravet af Drygalskikraterets udkastninger. Kun et område af bunden nær den sydvestlige rand er fladt, da det kun indeholder få småkratere.
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen