Bullialdus er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens forside i den vestlige del af Mare Nubium. Det er opkaldt efter den franske astronom Ismaël Boulliau (1605 – 1694).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .
Observation af krateret rapporteredes første gang i 1645 af Michael Florent van Langren.Dato for første opdagelse og navnet på opdageren: Lunar Craters (se før sidste kolonne og note om nomenklatur ) på http://host.planet4589.org/astro/lunar/ Lunar Nomenclature, 2004, Jonathan McDowell.
Omgivelser Nord-nordvest for Bullialdus ligger det lavaoversvømmede Lubiniezkykrater, hvis rande er brudt ned. Sydvest for ligger det mindre Königkrater. To mindre, men bemærkelsesværdige kratere ligger lige syd for hovedkrateret: "Bullialdus A" ligger sydvest for Bullialdus, inden for dets volde. Syd for dette ligger det lidt mindre "Bullialdus B".Lpi-måneatlas
Karakteristika Bullialduskrateret ligger relativt isoleret, hvilket tydeliggør dets pæne form. Det har en ydre rand, som er cirkulær, men en ganske let polygonal form kan ses. De indre vægge falder i terrasser og udviser mange tegn på skred. De ydre volde er dækket af et bredt tæppe af "udkastninger", som fremhæver et radialt mønster af lave højderygge og dale.
I kraterets centrum findes en formation med adskillige toppe og højder, som rejser sig til mere end en kilometers højde. Fra disse toppe løber en højderyg mod sydøst, indtil den til slut smelter sammen med den indre væg. Kraterbunden er i almindelighed ujævn med mange lave bakker. Den har en noget konveks form, idet den buler opad mod midtpunktet. Når solen står i stor vinkel, ser randen og de centrale bjerge lysere ud end omgivelserne, og der kan ses hvide pletter på kraterets bund.
Infrarøde undersøgelser af kraterområdet har afsløret mindst tre forskellige lag. Nedslaget kan også have ramt en mafisk pluton, altså en krystalliseret forekomst af magmatiske bjergarter med høj koncentration af tungere grundstoffer (som i dette tilfælde er magnesium).S. Tompkins et al, "Distribution and geologic history of materials excavated by the lunar crater Bullialdus" (Fordeling og geologisk historie for materiale, som er opgravet af månekrateret Bullialdus), Twenty-Fourth Lunar and Planetary Science Conference, Part 3, 1993.
Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Bullialduskrateret har følgende satellitkratere:
Bullialdus LængdeBreddeDiameterA22,1° S21,5° V26 kmB23,4° S21,9° V21 kmE21,7° S23,9° V4 kmF22,5° S24,8° V6 kmG23,2° S23,6° V4 kmH22,7° S19,3° V5 kmK21,8° S25,6° V12 kmL20,2° S24,4° V4 kmR20,1° S19,8° V17 kmY18,5° S19,1° V4 km
Måneatlas
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen